22 december 2013

4. Advent - Jul Igen

Så blev det 4. advent og julehyggen hænger tæt over landet. Gløgg, æbleskiver, konfekt og småkager i lange baner... Så gælder det om at finde sig et stille sted, hvor man kan sidde og nyde en god øl. Her er 3 gode jule Ale, som kan nydes i en stille stund.
Det Lille Bryggeri laver en fin Ale som de kalder Julebryg. Det er en flot mørkerød øl på 7,4% alc, med et tæt flødefarvet skum som holdt længe, og efterlod blonder på glasset.
Aromaen er rigtig god, med en fin sød duft af malt, karamel og og en godt afstemt duft af krydderier. Der er en god mundfylde og masser af smag af karamel og krydderier, og en god bitterhed som i eftersmagen spiller sammen med en god krydret smag.
Jeg synes at det er en rigtigt god julebryg, med en næsten perfekt balancen mellem bitterhed, sødme og krydderier, og jeg giver den en karakter på 8,5 ud af 10.

Julebryg
Det Lille Bryggeri
Irmas Udvalgte Julebryg
Skands
I Irma har jeg købt deres Udvalgte Julebryg fra Bryggeriet Skands. Det er en Belgisk Ale som Skands brygger for Irma, hvilket de ifølge Ratebeer har gjort siden 2006.
Aromaen er fin, med duft af malt, krydderi og nellikker. Jeg synes at aromaen er lidt vel sød, men ellers er den god. Smagen er lidt mere kedelig, for her tager det søde lidt overhånd, så selvom der også er en belgisk agtig frugtsmag af figen og blomme, forsvinder det næsten i det søde, og i en stor krydderbitter smag.
Jeg synes sådan set at den Udvalgte Julebryg er en ganske fin øl, jeg synes bare ikke rigtigt at den har den rette balance. Jeg giver den en karakter på 7 ud af 10.
I Føtex har jeg købt en lidt anderledes juleøl fra Nørrebro Bryghus, nemlig deres Dronning Louises Hvide Jul. De skriver at det er en Belgisk Blonde brygget i Frankrig, og så frygter man jo straks det værste, men jeg synes faktisk at den var ganske udemærket.
Aromaen er meget fin, med duft af lidt hvede, citrus og noget frugt a la abrikos. Jeg syntes at det var en fint fyldig men samtidigt frisk aroma. Smagen er meget frisk og frugtagtig, med lidt hvede, citron/lime og en frisk frugtsmag, som gør den sådan nærmest helt perlende.
Jeg har meget svært ved at se at det skulle være en juleøl, men jeg synes faktisk at det er en rigtig god øl, som ville passe godt til en julefrokost. Jeg giver den en karakter på 8 ud af 10.
Dronning Louises Hvide Jul
Nørrebro Bryghus
Glædelig 4. Advent, og Højt Jule Skum!

19 december 2013

Bøgedal Juleøl Nr. 355

Jeg er meget begejstret for øllene fra Bøgedal Bryghus. Det er behagelige øl, uden kraftig smag, men med en helt særlig blød og harmonisk fylde. Sidste år anmeldte jeg deres Juleøl nr. 299 og i år har jeg bla smagt denne fine No. 355.

No. 355
Bøgedal Bryghus
Bøgedal nr. 355 er en flot kastaniebrun Ale, brygget efter belgisk forbillede med trappistgær og muskovado sukker.
Den er krydret med lakridsrod og karamel, og det kan man godt fornemme i den meget bløde aroma. Der er duft af malt, rosin/figen, mørk kandis, sirup og lidt frugt agtigt blomme fra den belgiske gær, men det hele er sådan blødt og elegant, på den der særlige Bøgedal-vis.
Smagen er blød og lækker, med malt, rosin, figen, mørk kandis og en god dybde fra den belgiske gær. Usædvanligt for Bøgedal er faktisk en del bitterhed i eftersmagen, samt en fint  krydret maltsmag.
Jeg synes at Bøgedals juleøl Nr. 355  er en utrolig lækker øl, med en dejlig harmonisk og fint julet smag. Jeg giver den en karakter på 8,5 ud af 10.

Til en lille julefrokost på Bjergtrolden smagte jeg denne skønne øl, og et par andre, og blev positivt overrasket over hvor meget smag der var i den. Ja, julen er en dejlig tid.

15 december 2013

3. advent - En Anderledes Jul

I denne søde juletid oversvømmes vi nærmest af juleøl af alle typer. Jeg er stor af af de stærke mørke Ale's, men variation er jo som bekendt livets salt, så jeg skal da også smage lidt af de andre typer juleøl. Her på 3. advent får I anmeldelser af 3 af de anderledes juleøl.

Hornbeer Jule Mumme er en undergæret øl lavet med forbillede i en middelalderlig øltype fra Tyskland. Carsten Berthelsen har hjulpet med opskriften og det er blevet til en ret speciel, men også rigtigt lækker øl. Det er en utroligt flot, kulsort, øl på 8% alc, med et helt utroligt flot skum, som var så tykt og fedt at jeg lige skulle tjekke om det kunne bære en 2 krone. Det kunne det dog ikke.
Aromaen er helt utrolig god, med masser af sød malt, rugbrød, chokolade, sirup og lidt bitterhed fra krydderier. Smagen er meget krydret og har en meget dyb smag af bla rugbrød, chokolade og brændt malt. Det er en meget tyktflydende øl med en halvlang eftersmag, som har en god bitterhed fra krydderi og kaffe. Jeg synes at det er en rigtigt spændende øl, som en krydret udgave af en schwarzbier, og giver den en karakter på 9/10.  
Jule Mumme
Hornbeer
Yule Smith
Ale Smith
Det amerikanske bryggeri Ale Smith laver en øl de kalder Yule Smith, men som brygges året rundt i 2 forskellige udgaver, en sommer og en vinter version. På Bjergtrolden i Roskilde har jeg smagt vinterudgaven, hvilket er en super humlet Red Ale.
Aromaen er meget bitter, uden rigtig duft af andet end grape fra humlen. Det er alt for meget bitterhed til mig, men i selve smagen redes det af, at der er en rigtig god fylde og lidt smag af malt og karamel. Det er dog bitterheden som dominerer, og som fortsætter i eftersmagen.
Jeg forstår ikke rigtigt konceptet med en vinterøl som er så bitter, men hvis man bor i Californien hvor solen skinner året rundt, ser man nok anderledes på det. Jeg synes dog trods alt at det er en rigtig god øl, og giver den en karakter på 8,5. 
Jeg har hørt en historie om, at Christian Skovdal Andersen ville udsende en juleøl, men den eneste øl han havde klar var en IPA, så han fandt på bare at kalde det en jule-IPA. Sådan blev BeerHeres Jule-IPA født, og nu er der mange bryggerier som laver en Jule IPA.
Aromaen er dejligt humlet, med duft af korn, citrus, melon og en antydning af grape. Det er en lækker IPA duft og smagen er også lige i skabet. Der er ret bitter humle smag af grape, citrus og melon, og lidt malt i baggrunden til at give fylde.
Jeg synes at det er en rigtigt dejlig IPA, selvom det absolut ikke har noget at gøre med jul, og giver den en karakter på 7,5 ud af 10.
Jule IPA
BeerHere

Jeg elsker juleøl, også når de som disse er usædvanligt bitre eller krydrede. Der er stadigt 9 dage til juleaften, så mon ikke jeg, og I, kan nå at smage lidt flere sjove øl inden da.
Glædelig 3. advent, og Højt Skum!

11 december 2013

Knud den Store og Dark Christmas - Nordic Brewing Co

Der er kommet en masse af nye danske bryggerier i år, og et af disse er fantombryggeren Nordic Brewing Co. De har været så flinke at sende mig deres første 2 øl, så dem får I hermed en anmeldelse af.

Nordic Brewing ejes af  Tobias Kiil som efter stor success som hjemmebrygger, han vandt bla. medaljer ved de danske mesterskaber i håndbryg i år, har besluttet at starte et bryggeri. Drømmen er at have et eget bryggeri i hjembyen Kalundborg, men indtil der er oparbejdet nok kapital til at købe udstyr, bliver hans øl brygget hos Stronzo, på deres nye anlæg nær Hillerød. Ambitionerne er store og Tobias vil være blandt de aller bedste danske bryggere, og brygge specialøl med kant. Det lyder jo lovende :)
Tobias har sendt mig hans 2 første øl, Knud den Store og Dark Christmas, som altså begge er brygget hos Stronzo. Jeg har set at Stronzo har haft lidt problemer med at styre deres bryganlæg, med det resultat at deres øl kom til at smage meget af brændt malt og røg (de udsatte faktisk deres lanceringsfest på Fementoren så de kunne nå at købe en ny brygkedel), og jeg har på fornemmelse af disse problemer kan smages i de 2 første øl fra Nordic Brewing.

Knud den Store Imperial Stout er en kaffesort øl på 9,1% alc, med et tæt lysebrunt skum som holdt længe. Jeg kan rigtigt godt lide etiketten, med tegneserie udgaven af en vild viking, som er lavet af den professionelle tegner Niels Bjerge. En god øl fortjener en flot etikette :)
Aromaen er ganske god, med duft af brændt karamel, røg, en antydning af rosiner og ganske lidt chokolade. Der er ikke nogen sødme, men en tør bitterhed domineret af det brændte.
Smagen er også meget bitter og meget brændt, med lidt rosin, brændte nødder, av, og en meget lang brændt og bitter eftersmag, hvor der også er en tør humlesmag af citrus og gran.
Kraftige Stouts skal have en god bitterhed for at skabe balance, men her synes jeg næsten at den brændte tørhed bliver lige i overkanten. Jeg ender derfor på en karakter på 8 ud af 10.
Knud den Store
Nordic Brewing Co

Dark Christmas
Nordic Brewing Co
Julleøllen Dark Christmas er en kastaniebrun Dobbeltbock på 7,6% alc. Jeg synes at det er en flot øl, og kan rigtigt godt lide den juleklædte Viking. Jeg er meget begejstret for aromaen, som er af brændt malt, er fint krydret og er ganske bitter af en dobbbeltbock.
Jeg er stor fan af Bock øl, og jeg synes at denne er rigtigt god. Den har en rigtig god mundfylde, og en fint krydret smag af bla brændt karamel og lidt nødder. Den halvlange eftersmag er ret bitter, men ikke mere end at det passer med den brændte malt.
Det er en skøn krydret Dobbelt-Bock, som jeg giver en karakter på 8 ud af 10.
Der er 2 øl mere på vej fra Nordic Brewing, nemlig en dobbelt IPA og en røgøl, og jeg glæder mig til at smage dem, og se om Stronzo har fået lidt mere styr på deres brygudstyr.
Øllene fra Noric Brewing Co. kan købes i specialølsforretninger.

Højt Skum!

08 december 2013

2. advendt 2013 - Sort Jul

Sort Jul var jo en øl fra det hedengangne Ølfabrikken, men i dag mener jeg sort som i Portere. Her på 2. advent kan man godt trænge til en mørk øl at styrke sig på, så her er 3 forslag til Portere med lidt jul.

Det Lille Bryggeri laver en del forskellige juleøl, hvoraf en af de bedste er deres Juleporter. Det er en flot kaffesort porter på 7,8%, med en fantastisk aroma af malt, vanillie, chokolade, lidt kaffe, samt lidt krydderi fra det tilsatte kanel og nelliker. I smagen er der også kaffe og en del bitterhed, som ligesom bliver forstærket af at øllen er ret tør i det. Jeg synes at det er en rigtigt lækker øl og giver den en karakter på 8/10.

Juleporter
Det Lille Bryggeri
JuleStout
Stensbogaard Bryghus
Stensbogaard Bryghus ligger nær Ringe på Fyn, og laver nogle gode stilfulde øl. Hos min lokale ostehandler har jeg købt deres JuleStout, som er en flot kaffesort øl på 7,8% alc. Den har en lækker aroma af malt, kaffe, chokolade og lidt krydderier i baggrunden. Den har masser af smag, af bla. chokolade, kaffe og brændt malt, men mundfylden er ikke helt så kraftig som jeg godt kunne tænke mig. Den får en karakter på 8/10.
Fra det svenske fantombryggeri Electric Nurse har jeg smagt deres kastaniebrune porter Underbar Jul. Den er et godt eksembel på, at portere godt kan have masse af smag uden af have høj alkohol, for den er på kun 4,2% alc. Aromaen var rigtig lækker, med en god brændt duft af malt, chokolade og lidt røg. Selvom det er en lidt tynd porter er der masser af smag, af bla. røg og brændt malt,  samt lidt smag af chokolade og lakrids, som fortsætter i den halvlange eftersmag. Jeg syntes at der er en overraskende god øl og giver også denne en karakter på 8 ud af 10.
Underbar Jul
Electric Nurse
Jeg elsker en god porter, og jeg synes at julekrydderierne passer rigtigt godt til porterens mærke og bitre smage. På mit øllager har faktisk en Sort Jul liggende, men jeg er ikke sikker på at den egentligt er værd at gemme, så måske skulle jeg se at få den drukket og udskifte den med en mørk Porter. Ak ja, det er et hårdt lod at være ølentusiast.

Hav en fortsat god 2. advent :)

05 december 2013

Stone Imperial Russian Stout !!!

Hos Systembolaget har jeg købt en øl fra det amerikanske bryggeri Stone Brewing Co. Det er en tonstung Stout med et kraftigt bid.

Stone ligger nr 9 på Ratebeers liste over de bedste bryggerier i verden og nogen af deres øl er meget eftertragtede. Bryggeriet startede i 1996 i Californien og omsætningen er siden vokset med 46% om året, så de nu er det 10. største bryggeri i USA med en anslået produktion på ca 26 mio liter øl i år. Blandt ølnørder er specielt deres Ruination IPA, Old Guardian og denne Imperial Russian Stout berømte, og har vundet masser af priser ved ølfestivaller rundt omkring i verden.

Det er en kaffesort Stout på 10,6%, med et tæt lysebrunt skum som hurtigt forsvandt. Normalt skelner jeg ikke mellem Portere og Stouts, da de bliver navngivet som vinden blæser (a pro po vejret), men lige i dette tilfælde er der ikke meget Porter over det :)
Aromaen er helt fantastisk god, med en god kraftig duft af brændt malt, lakrids, og lidt røg og kaffe. Selv om det lyder lidt vel kraftigt, er der en bagvedliggen sødme fra alkoholen, balanceret af bitterhed og chokolade, så det samlet giver en rigtig lækker aroma.
Smagen er meget kraftig men balanceres af en rigtig god bitterhed, som gør det til en af de bedste øl jeg overhovedet har smagt. Der er smag af lakrids, bitter chokolade, mørke krydderier fra malten og en rigtig lækker brændt smag, som giver en helt fantastisk mundfylde, og hænger ved i den meget lange eftersmag.
Jeg synes ofte at amerikanske Stouts er for bitre, men i denne er der så meget smag og fylde at det passer utroligt godt til den store bitterhed. Jeg giver den en samlet karakter på 9,5/10.  
Imperial Russian Stout
Stone Brewing Co



Jeg var så heldig, at jeg kunne smage denne Russian Imperial Stout mod Fullers Imperial Stout, og selv om det også er en virkeligt lækker øl, med en dyb sødmefyldt smag, så var Stones Stout altså lige en tand bedre. Det er en halvdyr øl, selv på Systembolaget kostede den 72,- men jeg synes absolut at den er pengene værd.

01 december 2013

1. Advent 2013 - Glædelig juleøl

I dag er det 1. advent og så står den på æbleskiver, risengrød, julekalender og selvfølgeligt nogle gode juleøl. Jeg vil traditionen tro lave nogle små juleøls-anmeldelser på adventsdagene, så her er et første lille udvalg af de juleøl som jeg har fundet rundt omkring i butikkerne.

I Irma har jeg købt en Stjernestund Klosterøl fra NørreBro Bryghus. Det er en flot kastaniebrun lagerøl på 5,7% alc., med en dejlig duft af karamel, nødder og lidt figen. Den er dejligt fyldig af en undergæret øl, med smag af nødder, frugt som figen eller rosiner, og en god bitterhed som balancerer godt med smagen. Jeg tror at det ville være en rigtig god øl til en julefrokost, og gav den en karakter på 8/10.

Blandt udvalget i COOP er en Julebryg fra Række Mølle Bryghus, som er en ravgylden øl på 5,8% alc. Den har en kedelig industriel aroma med lidt duft af karamel og kiks, og lidt lugt af ascorbinsyre. Smagen er ikke meget bedre, den smager bare som en almindelig classic, med lidt karamel og en svag bitterhed. Jeg gav den en karakter på 5,5 ud af 10.


Til sidst en lækker øl fra Herslev Bryghus, nemlig deres Juleøl. Det er en flot kobberrød Ale på 6% alc, med et tæt flødefarvet skum som holdt længe. Aromaen er dejlig, med duft af korn, karamel, en fin bitterhed og lidt krydret duft a la nelliker og appelsin. Smagen er rigtig lækker, med en god balance mellem smag og bitterhed, som jeg synes gør den rigtig lækker som en julefrokostøl. Jeg gav den en karakter på 8,5/10. Denne Juleøl har jeg også fundet i Irma.

Der er stadigt mange dage til jul, der er meget som skal nås og mange øl som skal smages.
Rigtig glædelig første advent.

27 november 2013

Santas Little Helper 2013 fra Mikkeller

Mikkeller har lavet deres juleøl Santas Little Helper siden 2006 og den er blevet en hel jule klassisker. Jeg købte 2013 udgaven på Systembolaget til den nette sum af 30,- kr, hvilket uden tvivl gør det til den billigste Mikkeller øl jeg nogensinde har købt. Men uanset prisen er det en rigtigt dejlig øl.


Santas Little Helper
Mikkeller
Santas Little Helper er en kastaniebrun Ale med et fint lysebrunt skum som hurtigt forsvandt. Den 'normale' version af øllen er på 10,9% alc, men den jeg købte på Systembolaget i Sverige er kun på 9,1%. Om det er af skatteårsager eller det er dikteret af Systembolaget, det skal jeg ikke kunne sige, men den har formentligt lidt mindre smag og fylde end den 'normale' version. Det er en flot øl, men for mig ødelægges indtrykket lidt af den nye etikette tegnet af Keith Shore. Hans simplistiske tegneserie-påtagne-kunst-stil er bare ikke lige mig. Sådan er vi jo så forskellige.
Aromaen er rigtig god, med duft af malt, karamel, lidt blomme fra den belgiske gær, figen, lidt træ og en dybde som næsten gør den vinøs. Det er en dybde som også er at finde i smagen, hvor malt, kaffe og lidt krydderier kombineres til en overraskende letdrikkelig øl i betragtning af de 9,1%. Jeg synes næsten at der mangler lidt sødme, for det er kaffe bitterheden som dominerer, også i den halvlange eftersmag, hvor alkohol og kaffe giver en næsten tør afslutning.
Det er en glimrende øl, men jeg kunne godt tænke mig at smage den fulde version på 10,9% alc, for her er det næsten som om der mangler noget. Jeg giver den en karakter på 8,5/10 for det er trods alt en rigtig skøn øl.

Øl:
Santas Little Helper
Bryggeri:
Mikkeller
Øltype:
Belgisk Ale
Alk.:
9,1/10,9 %
Købt:
Systembolaget, men fås i mange specialsølsforretninger

24 november 2013

Troubadour Obscura

Jeg fik for nyligt anbefalet denne Troubadour Obscura, og da de andre øl jeg har smagt i Troubadour serien har været rigtigt lækre, skyndte jeg mig at anskaffe den. Det er en mørk belgisk Ale, brygget hos de Proef.

Troubadour Obscura er en kaffesort Ale på 8,2% alc, med et tæt beige skum som holdt længe. Jeg kan godt lide den lidt klassiske etikette, og synes at det er en ganske flot øl.
I aromaen er der en fantastisk lækker duft af malt, blomme, træ, frugt og mørke krydderier. Det er den klassiske dybe belgiske aroma, men mere mørk end normalt, hvilket fortsætter i smagen.  Det er en utroligt smagfuld øl, med smag af malt, frugt som figen og blomme, lidt alkohol, lidt mørke krydderier, karamel og en ganske god bitterhed som ligger i baggrunden og balancerer det hele. Det giver en helt vidunderlig mundfylde og en lækker halvlang eftersmag.
Jeg synes at Troubadour Obscura er en rigtigt lækker øl, og giver den en karakter på 9/10.

I denne mørke tid kan man godt have brug for en god øl at styrke sig på. Jeg elsker mørke belgiske Ale´s, specielt når de har så meget smag og fylde som denne Obscura, og synes at de er helt perfekte til en gøre en kold tid lidt varmere.

18 november 2013

Jacobsen Julebock

Der er langt imellem at der kommer nye øl fra Carlsbergs husbryggeri Jacobsen, men når det sker, så synes jeg at det er nogle rigtigt gode øl. I år har de føjet en juleøl til sortimentet, endda af en af mine yndlings øltyper, en jule Bock.

Bock øl er, som man kan læse på GlocalBeer, en mørk undergæret øl, med en maltet karakter og en god restsødme. I denne jukebock er maltsmagen suppleret af lidt krydderier, men ikke så meget at den mister friskheden.
Det er en flot kobberrød øl på 6,5% alc, med et tæt flødefarvet skum som holdt længe og efterlod store blonder på glasset. Aromaen er god, med en frisk duft af malt og karamel. Jeg gætter på at der er brugt tysk humle, for der er en halvbitter humleduft af citrus, gran og græs.
Jeg synes at smagen er rigtig god, med den gode maltede men samtidigt friske smag som jeg godt kan lide ved Bockøl. Der er smag af karamel og nødder, som i den lange eftersmag suppleres af en fin bitterhed, og en dybde næsten som af lidt chokolade smag, hvilket sammen giver en rigtigt lækker eftersmag.
Jeg synes at Jacobsens Julebock er en dejlig øl, med masse af smag og en rigtig god mundfylde, og giver den en karakter på 8,5 ud af 10.

Dette er jo hverken en sødlig krydret juleale, som ville passe til andestegen, eller en humlebitter tørstslukker til at 'rense ganen', men sådan lidt en kompromi mellem de to. Jeg synes at en Bockøl som denne passer perfekt til en julefrokost, eller en almindelig frokost ;), hvor man skal bruge en frisk øl men stadigt gerne vil have noget dybde og smag.

Højt Skum!

12 november 2013

St. Bernardus Abt 12

Det belgiske bryggeri St. Bernardus er tæt knyttet sammen med historien om den legendariske øl WestVleteren. Øllene fra St. Bernadus anses af mange for at være lige så gode som trappistøllen Westvleteren, og det er der en god grund til.

St. Bernardus startede som en belgisk afdeling af det franske trappist kloster Mont des Cats, og da munkede i 1934 flyttede tilbage til deres kloster, efterlod de sig en ostefabrik som fortsatte på private hænder. Da Sint Sixtus klosteret i Belgien efter 2. verdenskrig ville til at brygge mere øl, henvendte de sig til oste fremstilleren St. Bernardus, og i samarbejde begyndte de at brygge trappistøllen Westvleteren. I 1992 blev det beskyttede Trappist-mærke imidlertid etableret, og produktionen af Westvleteren øl måtte så flytte tilbage til St. Sixtus klosteret selv, for at de fortsat kunne kalde Westvleteren en Trappistøl. St. Bernardus fortsatte dog med at brygge øllene, efter de samme opskrifter, nu bare under navnet St. Bernardus.
St. Bernardus Abt 12 og Westvleteren 12 er altså de samme øl, brygget efter samme opskrift.
St. Bernardus Abt 12 er en flot kastaniebrun Ale på 10% alc, med tæt flødefarvet skum som holdt længe og efterlod lidt blonder på glasset.
Aromaen er rigtig lækker, med duft af karamel, lidt nødder, frugt, mørk kandis, lidt figen, blomme og en anelse alkohol. Det er en mørk og kompleks aroma, hvor en stor sødme er balanceret af krydret bitterhed. Smagen synes jeg er ikke mindre end fantastisk. Der er smag af malt, blomme, lidt alkohol, figen og en stor sødme som dog balanceres af en mild krydret smag. Samspillet giver en fantastisk mundfornemmelse, og en lang skøn eftersmag, hvor alkohol sødmen blandes med en krydret lakridssmag.
Dette er en formidabel øl, og jeg tror at den, ligesom artsfællen Westvleteren 12, ville blive endnu bedre af at blive gemt i 3-4 år. Jeg giver den en karakter på 9,5 ud af 10.
Det kunne være sjovt at lave en ølsmagning, hvor man smagte på Westvleteren 12 og St. Bernardus Abt 12 mod hinanden. Selvom de er brygget efter samme opskrift smager de jo nok ikke helt ens, ligesom en øl brygget hos Hornbeer efter nøjagtigt samme opskrift ikke ville komme til at smage magen til. Har jeg hørt.
Højt Skum!

08 november 2013

Vind Fanø Julebryg!

Vind 3 flasker af den skønne Fanø Julebryg.

Da min gode ven Morten har importeret et par kasser Fanø Julebryg til mig, har jeg besluttet at dele lidt ud af den gode smag. Derfor har du nu chancen for at sikre dig 3 flasker, blot ved at sende mig en mail med et simpelt budskab:

Hvilke øl drikker du til den gode mad juleaften?

Send dit svar senest fredag d. 15/11, på min mail:

jens.brian.lund@gmail.com

Du kan få et ekstra lod i puljen ved at dele konkurrencen på Facebook. Som de gamle romere (næsten) sagde: Del og vind! Jeg trækker derefter lod blandt de bedste forslag, og sender vinderen lidt godt øl.

Højt Skum :)

07 november 2013

Fanø Julebryg 2013

I anledning af Ølentusiasterne i dag holde ØJ-Dag for 10. gang, får I her en anmeldelse af Fanø Julebryg. Den var en af mine favorit juleøl sidste jul, og i år synes jeg at den er endnu bedre.

Fanø Julebryg
Fanø Bryghus
Det et er en flot sort Porter på 7,5% alc, med et tæt lysebrunt skum som hurtigt forsvinder. Der er tilsat kaffe, hvilket både udseendet og smagen bærer præg af.
Aromaen er helt fantastisk, med en god bitter duft af malt, kaffe, sirup, vanilie, chokolade og sådan lige tilpas med krydderier til at fuldende det hele. Sidste år syntes jeg også at der var lidt duft af appelsin, men det kan jeg ikke lugte denne gang, og der er da heller ikke appelsin tilsat.
Jeg synes at smagen er helt fantastisk lækker, for selv om der er rigtigt meget kaffesmag, synes jeg ikke at det kammer over og bliver for meget. Smagen balancerer godt med malt og sødme, lidt mørke krydderier, chokolade og lidt smag af sirup. Det er en rigtigt nydeøl, med en utroligt lang og lækker eftersmag, hvor både kaffe og chokolade fylder munden, sammen med en god bitterhed fra krydderierne.
Jeg synes at Fanø's Julebryg er en utrolig lækker øl, og giver den en karakter på 9/10.

Jeg har fået importeret denne lækre juleøl direkte fra Fanø, hvor man kan købe den året rundt, men den kan også købes andre steder, fx hos Fish & Beer på Amagerbrogade.

Glædelig ØJ-Dag :)

04 november 2013

Not At The Table Santa fra Stronzo

Sidste weekend var jeg til Sjællandsmesterskaber i Håndbryg hvor vi smagte en masse gode hjemmelavede øl. En af præmierne til mesterskabet var at en udvalgt øl kunne blive brygget i stor skala hos Stronzo, som jo har indrettet bryggeri nær Hillerød, hvor mesterskabet blev afholdt. Da Stronzo således også var med ved mesterskabet, fik jeg lejlighed til at købe en håndfuld øl fra dem, brygget på det nye bryggeri.

Not At The Table Santa er en belgisk Abt tilsat krydderier, og er dermed nok noget af det tætteste på en
Stronzo
Not At The Table Santa
Stronzo
juleøl som Stronzo vil kaste sig over at brygge. De gør jo en kommerciel dyd ud af at være på tværs.
Det er en rigtigt flot kastaniebrun øl på 9% alc, med et tæt flødefaret skum som hurtigt forsvandt. Hornsleths etikette er mørk og syret, og formidler godt, at dette ikke er en normal juleøl.
Aromaen er ganske god, med duft af malt, lidt blomme, rosiner og sirup. Det er ikke en specielt kraftig duft for en Abt, men smagen er til gengæld ret stærk. Det er en krydret maltet smag, med smag af sirup, alkohol, blomme og en ret stor bittehed. I den meget lange eftersmag får specielt alkoholen og den krydrede bitterhed overtaget, og bliver så kraftig, at jeg ærligt talt tror at gode gamle Santa hurtigt ville gå i brædderne.
Der var et meget stort bundfald i øllen, og den gode belgiske smag af blomme og frugt-estere, kom først rigtigt frem, da bundfaldet kom med i glasset.
Jeg synes at Not At The Table Santa er en rigtig god øl, men ikke helt så god som jeg havde håbet, så den endte på en karakter på 8/10.

En så stærk og bitter øl burde være gemt et par år før den blev drukket, så tror jeg at den havde haft en bedre balance. Måske skulle den i stedet have heddet Not This Year Santa.

29 oktober 2013

Konrads Stout - Lækker sag fra Lervig

Jeg blev meget positivt overrasket over Lervigs Rye IPA, så jeg var spændt på at smage denne Konrads Stout. Begge øl er købt på Systembolaget i Sverige, hvor de ofte har øl fra Lervig på programmet.

Konrads Stout er en flot kaffesort øl på 10,4% alc, med et tæt nødebrunt skum som holdt længe. Lervig
Konrad's Stout
Lervig Aktiebryggeri
kalder det en Russian Imperial Stout with Oatmeal, og det lyder jo ikke så ringe.
I aromaen er der duft af malt, lidt træ, noget brændt, vanilie, lidt kaffe og lidt lakrids. Det lyder måske en anelse anstrengt, men det er det slet ikke, for alle duftene spiller fint sammen og giver en rigtigt god fyldig aroma.
I smagen er der også en rigtigt skøn fylde, ikke mindst pga. havren, med smag af malt, kaffe, en balanceret smag af krydderier, samt en god bagvedliggende bitterhed, som specielt mærkes i den meget lange eftersmag. Det er en forholdsvis letdrikkelig øl, men med en dejligt kraftig eftersmag, med masser af den smag af brændt malt som en god porter skal have.
Jeg synes at Konrads Stout er en rigtig lækker øl, og jeg gav den en karakter på 9 ud af 10.

Jeg elsker en god Imperial Stout, eller kraftig Porter, som man kan sidde og nyde stille og roligt. Lad blot vinden tude, og grenene flyve, når blot jeg kan sidde stille her bag ruden, og nyde hele livet i et glas.
Højt Skum!

21 oktober 2013

Willemoes Jul 2013

Nu nærmer julen sig, og forretningerne har sat juleslik og juleøl på hylderne. Jeg synes at det er for tidligt til at drikke juleøl, men der en en enkelt som jeg, traditionen tro, vil kaste mig over og anmelde, nemlig Willemoes Jul fra Bryggeriet Vestfyen. I år er det en kraftig Porter, som er blevet egetræslagret og har fået tilsat en sjat whiskey. Det lyder jo lækkert.

Willemoes Jul 2013 er en kaffesort Porter på 8,5%, med et luftigt lysebrunt skum som hurtigt forsvandt. Etiketten er den samme som sidste år, og selvom jeg stadigt synes at den er halvgrim, så passer den ligesom bedre til en mørk øl, og ødelægger ikke det samlede indtryk af at det er en flot øl.
Willemoes Jul 2013
Vestfyen
I den halvkraftige aroma er der duft af malt, lidt kaffe, en antydning af noget brændt, lidt egetræ og en fin duft af whiskey, uden der bliver for overvældende. Aromaen har en god balance mellem de mange indtryk og en fin krydret bitterhed.
Smagen er lige så god som aromaen, med rigtigt meget smag af bla. malt, lakrids, træ, krydderier og whiskey. Også her er whiskyen ikke overvældende, men ligger bare som en baggrundssmag, som balancerer fint med den maltede og brændte portersmag. Der er en god krydet bitterhed, som fortsætter i den meget lange eftersmag, sammen med whiskey og træsmagen. Jeg går ud fra at det egetræslagrede indebærer, at øllen har været lagret med træspåner og ikke på rigtige tønder, men jeg synes at det passer rigtigt godt til.
Modsat Willemoes Jul 2012, synes jeg at 2013 udgaven er en rigtig god juleøl, med det ene problem, at den, efter min mening, er alt for kraftig til mad. Denne øl skal nydes af små glas, i en stille stund, uden alt for meget trængsel og alarm.
Jeg synes at Willemoes Jul 2013 er en rigtig god øl, og giver den en karakter på 9 ud af 10.

Til en pris på 37,- synes jeg at dette er ikke mindre end en formidabel øl, og det vil overraske mig, hvis ikke  Willemoes Jul igen vil være at finde blandt kandidaterne til at blive valgt til årets ølnyhed.

Øl:
Willemoes Jul 2013
Bryggeri:
Bryggeriet Vestfyen
Øltype:
Porter
Alk.:
8,5%
Købt:
COOP til 37,-

16 oktober 2013

Erdinger Dunkel

Erdinger laver den klassiske tyske hvedeøl som fås i dåse alle vegne, men de laver også nogle bedre øl. Denne Dunkel er en mørk hvedeøl, som har meget mere smag og fylde, end i den tynde Hefe-Weissen.

Erdinger Dunkel
Erdinger Dunkel er en kastaniebrun hvedeøl på 5,3% alc, med et tæt lysebrunt skum som holdt længe.
Aromaen er ganske god, med duft af malt, hvede, frugt, nødder, figen og kun en antydning af bitterhed. Der er slet ikke den banan-dunst som tyske hvedeøl tit skal høre for, kun en fin frugtagtig duft.
I smagen er der en fin sødme, samt smag af malt, nødder og lidt hvede. Den smager nærmest som en god Bock øl, bare med lidt mere fylde og frugtsmag fra hveden. Jeg synes at mundfylden er rigtig god, og den går over i en halvlang eftersmag med en dejlig bitterhed og sødme.
Jeg synes at Erdinger Dunkel er en rigtig god hvedeøl, faktisk noget bedre end jeg havde regnet med, og giver den en karakter på 7,5 ud af 10.

Jeg kan rigtigt godt lide hvedeøl, specielt når der som i denne er lidt kraft og fylde. Hvis jeg selv skulle forsøge at brygge en hvedeøl (igen), tror jeg at det skulle være en mørk maltet hvedeøl som denne Dunkel.

15 oktober 2013

Sjællandsmesterskaber i Håndbryg - 26. Oktober i Hillerød

Den sidste weekend i oktober afholdes der Sjællangsmesterskaber i Håndbryg, og da jeg synes at det er et rigtigt godt arrangement, vil jeg lige viderebringe lidt info :)

Tilmeldingen af øl er lukket, men jeg vil opfordre alle som interesserer sig for at brygge, til at møde op. Det er et rigtigt godt arrangement, og det er en fantastisk mulighed for at snakke med erfarne håndbryggere, og smage deres gode øl.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Sidste nyt i forbindelse med Sjællands Mesterskaberne i Håndbryg 2013 der finder sted lørdag d.

26. oktober, kl. 11 – 17 i Støberihallen i Hillerød



Stronzo finder en vinder blandt de tilmeldte øl på festivalen, og denne øl brygges hos Stronzo!



 De 4 andre konkurrencer kører stadig:

1 + 2: bedømt af dommerpanelet: bedste øl under 6% samt bedste øl på og over 6%

3 + 4: bedømt af publikum: bedste øl under 6% samt bedste øl på og over 6%

Præmier: Gavekort fra Maltbazaren og Øl fra Stronzo

Vinder udvalgt blandt alle øl af Stronzo: Brygges på Stronzo

Alle typer øl er velkomne!


Publikum:

Sjællandsmesterskaberne er en lille ølfestival, hvor du kan gå rundt og købe smagsprøver på det gode håndbryg hos bryggerne. Du kan samtidigt få en snak med bryggeren og gode fif hvis du selv går og tænker på at brygge. I indgangen får du et katalog over øllene. Efterhånden som du får smagt øllene krydser du af på en kupon og giver point, og til slut afleverer du din tipskupon.

Du er dermed med til at bestemme publikumsvinderne. 

Smagsprøver koster 5,- kr. og bryggerne bestemmer størrelsen af øllen (5-10 cl) alt efter hvor dyre øllet er at lave.

Entre: Kr. 25,-

Vin og Øl (vinolhobby.dk) kommer og viser produkter du ikke kan undvære hvis du vil være håndbrygger!

Festivalen åbner kl. 11 for publikum og kl. 16 skal alle have stemt og optællingen begynder. Kl. ca. 16.30 udråbes vinderne i de fire kategorier og kl. 16.45 udråber Stronzo deres vinder.

Støberihallen, Nordstenvej 1, 3400 Hillerød
- ligger lige ved siden af Slotsarkaderne i centrum af Hillerød. Nemt at nå; både med S-tog, lokalbaner og bus.

Charlotte kan træffes på tlf.: 30 70 44 15


08 oktober 2013

Lervig Rye IPA

På det norske bryggeri Lervig huserer en gammel kending, nemlig amerikaneren Mike Murphy. Mike var en af startkrafterne bag den danske ølrevolution, og samarbejdede både før og efter sin tid på Gourmetbryggeriet med flere danske bryggere. René Hansen, fra Det Lille Bryggeri, betragter fx Mike som sin læremester. I 2010 tog han til Lervig i Norge, og har deroppe brygget en stribe gode øl. Den norske ølblog DieByTheBeer skrev sidste år en rigtig god artikel om Lervig, som er værd at læse.

Rye Ipa
Lervig Brygghus
Rye IPA er en ravgylden øl på 8,5% alc, med et tæt flødefavet skum som holdt længe. Jeg syntes at aromaen var virkeligt god, med en meget bitter duft af melon og lidt grape. Der er dog også lidt sødme, som ligesom giver lidt fylde i aromaen, og jeg tænker at det kommer fra rugen. Smagen er også meget bitter, øllen har en IBU på over 100, men der er så meget smag at det ikke bliver overvældende.  Smagen er af melon og grape, hvilket fortsætter i en meget lang eftersmag, hvor bitterheden mærkes i hele munden. Jeg tror faktisk ikke at der er så meget sødme, eller rest-sukker, i øllen, men der er en smag af malt eller rug, som giver en mundfornemmelse som man normalt finder i ret søde øl.
Jeg synes at Lervigs Rye IPA er en utroligt god øl, selvom den er meget mere bitter end jeg normalt bryder mig om, og jeg gav den en karakter på 9/10.

Jeg har de sidste uger været underdrejet af et tilfælde af GTA5-initis, men jeg tror at det nu langsomt er ved at lette, så der kan komme lidt gang i bloggen igen :) Og i sidste sekund, for der er jo nok kun en uges tid til juleøllene kommer frem i supermarkederne...

28 september 2013

Hopfest India Pale Ale fra Ugly Duck

Ugly Duck blev kåret til Årets Bryggeri 2012 af Danske Ølentusiaster, og vandt endda for Årets Danske Ølnyhed i begge kategorier. I kategorien Under 6%, rendte deres Simcoe & Chinook IPA med prisen, og jeg synes at det er fuldt fortjent, for det er en dejlig IPA. Hopfest er også en IPA fra Ugly Duck, og her er der virkeligt åbnet for alle humle-sluser.
Hopfest India Pale Ale
Ugle Duck / Indslev
Hopfest India Pale Ale er en uklar ravgylden/orange øl på 7,5% alc, med et tæt hvidt skum som hurtigt forsvandt. Etiketten er en hyldest til humleblomsten, som de tilsyneladende mener at for få øldrikkere kender.
Jeg synes at aromaen var utroligt god, med duft af malt og korn, og en kraftig humleduft af gran og grape.
Smagen var ret bitter, med en mættet smag af grape, gran, græs og lidt malt sødme. Eftersmagen var også temmelig bitter, men da jeg lige havde vænnet mig til den, syntes jeg at det var en lækker humlesmag med frisk smag af gran og grape. Det er sjovt, at øl kan opleves som meget bitre selvom deres IBU ikke er er specielt høj, og omvendt, hvilket man fx virkeligt kunne smage i Mikkellers Single Hop serie. Hopfest har 'kun' en IBU på 60, men her gør den meget humlesmag, at jeg oplever det som en stor bitterhed. Jeg synes at hopfest er en rigtig god IPA, og gav den en karakter på 8,5/10.

De øl som Martin Jensen førhen bryggede ved Raassted Bryghus syntes jeg var lidt kedelige, men jeg fik nu heller ikke smagt så mange af dem, men under Indslevs vinger på Ugly Duck, laver han virkeligt nogle gode øl. Det samarbejde er vist guld værd for begge parter.

Øl:
Hopfest
Bryggeri:
Ugly Duck Brewing
Øltype:
IPA
Alk.:
7,5%
Købt:

24 september 2013

By Udder Means - Kraftig Stout fra To Øl

Det danske fantombryggeri To Øl  prøver at brygge provokerende ekstrem øl, og nogen gange er de rigtigt gode. By Udder Means er en Stout tilsat lactose, hvilket jo ikke ikke i sig selv er usædvanligt, og er helt fantastisk kraftig og smagfuld.

By Udder Means
To Øl
By Udder Means er en kaffesort Stout på 7% alc, med et utroligt flot cremet lysebrunt skum, som holdt længe og efterlod blonder på glasset. Det studentikose navn dækker naturligvis over, at det er en god gammeldags milk-stout, hvor man har tilsat mælkesukker for at give fylde og mælkesødme til den færdige øl, som de beskriver det i The Oxford Companion To Beer.
Aromaen er helt utroligt lækker, med duft af malt, lidt kaffe, lidt mælkesødme og en dyb aromatisk duft sådan hen ad hvordan en belgisk Abt dufter. I smagen er der også en antydning af mælkesødme, mest i eftersmagen, men det er svært at spore, fordi resten af smagen er meget meget kraftig. Der er en stor mørk smag af kaffe, samt smag af malt og mandler. Der skulle ikke være tilsat kaffe, så smagen må stamme fra en stor mængde mørk/sort malt. Der er en temmelig stor kaffe/kakao bitterhed, som fortsætter i en meget lang eftersmag, som også er krydret. På trods af at det er en milk-stout synes jeg at øllen er ret tør og bitter, det er som om mælkesødmen er den tørre sødme som jeg forbinder med flødepulver. Men det er ikke dårligt, slet ikke, for smagen og mundfornemmelsen er simbelthen fantastisk.
Jeg giver By Udder Means en karakter på 9/10.

Efter at have været hjemmebryggere siden 2005, startede Tobias Emil Jensen and Tore Gynther i 2010 bryggeriet To Øl, stærkt hjulpet af deres gamle fysik lærer, en vis Mikkel Borg Bjergsø. Takket være Mikkels kæmpe distributionsnet var bryggeriet en succes fra starten, og produktionen, som vist primært foregår hos De Proef, nærmer sig 200.000 liter om året. Deres øl fås som regel på fad på ølbaren Mikkeller & Friends, som Tobias og Tore er medejere af.

Tæt skum på By Udder Means
I får lige et billede mere af skummet, for det er simbelthen noget af det flottteste jeg nogensinde har set.

Øl:
By Udder Means
Bryggeri:
To Øl
Øltype:
Stout
Alk.:
7%
Købt:

19 september 2013

Besøg på Fermentoren - Hyggelig ølsmagning

Den hyggelige ølbar Fermentoren ligger på det hippe Vesterbro, lige op ad Kødbyen. Den ejes af Søren Parker Wagner og Jay Pollard, og har 20 fadølshaner med godt øl, både fra husbryggeriet Croocked Moon og fra andre gode bryggerier.

Fermentoren
Jay Pollard kommer oprindeligt fra Australien, og er nu medejer og barchef på Fermentoren. Han er barens daglige drivkraft, og en rigtigt hyggelig fyr. Søren Parker Wagner har tidligere arbejdet som brygger på  Nørrebro Bryghus, og tog i den forbindelse Diplombrygger uddannelsen. Som en af få ikke-Carlsberg ansatte, fik han lov til at læse overbygningen Master of Brewing Science, som han selv måtte betale næsten 1/4 mio for. Han har nu et fast arbejde som gymnasielærer, og kører i fritiden bryggeriet Croocked Moon, hvis øl har været med på Ølfestivallen flere gange, og fast er at finde på hanerne hos Fermentoren. Croocked Moon øllene brygger Søren selv på Indslev Bryghus, for selv at være med i hele processen og kunne tjekke kvaliteten mv af råvarerne. Øllene har indtil nu kun været på fad, men han har brygget et juleøl, som måske også vil komme på flaske.

Bardisken på Fermentoren
I 2011 åbnede Søren og Jay ølbaren Fermentoren, som ligger i et kælderlokale på hjørnet mellem Halmtorvet og Skelbækgade. Den del af Vesterbro var for få år siden stadigt ret skummel, men det gamle industriområde Kødbyen, som baren er nabo til, og nu fyldt med smarte restauranter mv. og har gjort dette område af Vesterbro moderne. Fermentoren har en stor udendøs terasse, og er inden for hyggeligt indrettet med træmøbler, og er oplyst af stearinlys. Bardisken er et mesterværk lavet af 400 år gamle egetræsplanker, som Søren har skaffet gennem sin far, hvilket giver baren en stemning så det næsten føles som om den har ligget der i århundreder. Jay holder jævnligt arrangementer på Fermentoren, fx Bring-Your-Own grill aften, hvor der tændes op i den store grill og folk selv kan medbringe mad.

Ølsmagning på Fermentoen
Sidste mandag, den 9/9, var jeg til en ølsmagning på Fermentoren, hvor Søren fortalte om baren, bryggeriet og om de fine øl vi fik lov at smage. Vi smagte 8 øl fra fadølshanere, 3 af hvilke var fra Croocked Moon.
  • St. Georges Bray Pilsner- Fin tysk pilsner (7/10)
  • Maisels Weisse - Verdens bedste hvedeøl (8/10)
  • Croocked Moon Papsø a la Creme - Humlet engelsk Ale (7,5/10)
  • Troubadour Blonde - Dejligt bitter belgisk Ale som var god fra fad (8/10)
  • Croocked Moon No Surprises IPA - Lækker IPA på Simcoe humle (8,5/10)
  • Croocked Moon Big Brother Porter - Utroligt smagfuld Porter (9/10)
  • BeerHere FarligWine - BarleyWine med så meget humle at det vinøse drukner (8/10)
  • Amager Bryghus Hr. Frederiksen - Amagerdrengenes kraftige signatur-Stout (9/10) 
Det var 8 meget forskellige øl, både i alkohol, bitterhed og smagsintensitet, og de forsamlede ølentusiaster , inklusiv undertegnede, syntes at det var et rigtigt godt arrangement.

Fermentoren fylder 2 år søndag d. 22/9 2013, og det kræver naturligvis en fest. Der bliver i dagens anledning grillet lamme-burgere og spillet musik på terassen . De første 100 øl er gratis, så det kan nok godt betale sig at komme tidligt :)

Fermentoren
Halmtorvet 29c
København V
Åbningstider:
Man - Tor: 15 - 24
Lør - Søn: 14 - 24

16 september 2013

Raging Bitch - syret Belgian Style IPA

En belgisk IPA er ikke en IPA lavet i Belgien, men derimod en IPA brygget med belgisk gær. Belgisk ale gær giver den dybe frugtagtive smag, fra estere, som man kender fra fx de belgiske klosterøl, og giver IPA'er en masse nye smagsnuancer. I standard IPA bruger man derimod en neutral gær, fx  SafAle US gær, som ikke giver meget smag, for at smagen fra humlen skal blive det fremtrædende. Flying Dogs øl Raging Bitch er en belgisk IPA, hvor der er brugt masser humle, men samtidigt er en masse andre smagsindtryk.

Raging Bitch
Flying Dog Brewery
Raging Bitch er en flot ravgylden IPA på 8,3% alc, med et tæt hvidt skum som forholdsvis hurtigt forsvandt. Hunden på etiketten af denne øl, har Ralph Steadman tegnet endnu mere syret end på Doggie Style og UnderDog, men det er også et lidt syret øl.
Aromaen er ret bitter, med meget frugt duft af en IPA men også humleduft af melon, eksotisk frugt, vindruekerner og lidt grape. Der er utroligt meget smag i Raging Bitch, men den er ret speciel og kræver vist lidt tilvænning. Bryggeriet skiver selv at den har noget funk, som spontangærede øl, og den er da også lidt syrlig, hvilket jeg slet ikke havde forventet. Der var smag af grape og vindruekerner, og en ret stor bitterhed, den har en IBU på 60, som specielt kom frem i eftersmagen. I den halvlange eftersmag var der samtidigt også en nærmest sødlig frugtsmag, og lidt syrlighed.
Jeg synes egentligt at Raging Bitch er en ret spændende øl, jeg havde bare slet ikke forventet at den ville være syrlig. Som en Orval med et ordentlig skud humle. Jeg gav den en karakter på 7,5 ud af 10, og jeg kan ikke udelukke at jeg kunne blive gad for den hvis jeg smagte den igen.

Øl og kultur står godt sammen, så inspireret af Flying Dog øllene, er jeg gået igang med at læse Hunter S. Thomsens bog Fear and Loathing in Las Vegas, hvor Ralph Steadsmans vanvittige tegninger nærmest er en del af historien.
Det er en bindegal historie, hvor man virkeligt skal holde tungen lige i munden for at følge med.
Så hjælper det med en god øl til at dulme nerverne.
Højt Skum !

13 september 2013

UnderDog - Atlantic Lager

En god lagerøl er ikke sådan at kimse ad, der er jo en grund til at pilsner øl gik hen og næsten udkonkurrerede alle andre øltyper. Blandt industribryggerierne skal man dog lede længe efter ordenligt lagerøl, for her har den høje fokus på effektivitet nærmest udraderet alt smag og fylde.
Man kan dog sagtens lave en god lagerøl, selvom det efter sigende ikke er helt nemt at ramme en god balance, og mange amerikanske bryggerier har en på programmet. Underdog er en godt humlet lagerøl fra Flying Dog

Underdog er en rigtigt flot ravgylden øl på 4,7% alc, med et luftigt hvidt skum som holdt længe. Jeg kunne
Under Dog
Flying Dog
rigtigt godt lide aromaen, som var utroligt kraftig af en lagerøl mens den samtidigt var ret frisk. Der var duft af melon, korn, græs, eksotisk frugt og en smule grape, og det er jo en del af en undergæret øl.
Smagen er simpelthen fantastisk, og er meget kraftig af en undergæret øl. Ja faktisk så meget, at man skulle tro at der er brugt alternative brygningsmetoder, som fx gæring ved høj temperatur som i en Steam Beer. En del af smagen stammer også fra, at den er brygget med både pilsnermalt, rug og hvede. Bitterheden er ikke så høj, 28 ibu, men der er masser af  humlesmag af melon, citrus, eksotisk frugt og grape, som fortsætter i en meget lang eftersmag.
Dette er en af de mest smagfulde undergærede øl jeg nogensinde har smagt, og jeg gav samlet Under Dog en karakter på 9/10.

Øl:
UnderDog
Bryggeri:
Flying Dog
Øltype:
Lagerøl (undergæret)
Alk.:
4,7%
Købt:
Fakta

10 september 2013

Doggie Style - Classic Pale Ale

Det amerikanske bryggeri Flying Dog har en stor stjerne hos Systembolaget, og ikke uden grund, for de laver nogle rigtigt gode øl, specielt i betragtning af prisen. I den eksotiske butik 'Fakta', har jeg fundet 3 øl fra Flying Dog, hvilke jeg vil anmelde over de næste dage.

Flying Dog blev grundlagt i 1990 af George Stranahan, som hævder at have en Ph.D. i astrofysik, og hans gode ven Richard McIntyre.  Det startede som en brewpub i Aspen i USA, men de flyttede i 2008 hele produktionen til Maryland, hvor de nu brygger ca 5,5 mio liter øl om året. Deres syrede etiketter tegnes af  Ralph Steadman, som vi kender fra illustrationerne til Hunter S. Thomsons bøger, fx den vanvittige Fear and Loathing in Las Vegas. George Stranahan og Hunter S Thomson var naboer i Colerado, og da de delte mange interesser, fx sprut og dynamit, blev de gode venner.  Flying Dog har opkaldt en øl efter ham, og da Thomson stod fader til den såkaldte Gonzo-jounalistik, hedder øllen Gonzo Imperial Porter. Det er en rigtig god porter, som er i det faste sortiment på Systembolaget i Sverige.

Doggie Style
Flying Dog
Denne anmeldelses hoverperson er dog deres Pale Ale kaldet Doggie Style, hvis etikette prydes af en meget syret tegning af en hund med vinger.
Det er en flot ravgylden øl  på 5,5% alc, med et luftigt hvidt skum som holdt længe. Aromaen var rigtig god, med duft af korn, melon, citrus, og en antydning af grape, som giver den en frisk bitter, men også lidt sødlig, aroma.
Der er noget frisk krydret over smagen, som er domineret af masser af humle, og der må være brugt godt med aroma humle, for bitterheden er ikke speciel kraftig, på trods af al humlesmagen. Der er smag af melon og grape, og jeg kan forestille mig, at hvis man fik øllen frisk, ville disse smage nok være meget kraftige. Øllen har er en rigtig god mundfylde og en halvlang eftersmag, hvor bitterheden dominerer.
Jeg synes at Doggie Style er en rigtig god øl, specielt i betragtning af at jeg gav under 20,- for den, og gav den en karakter på 8/10.


Øl:
Doggie Style
Bryggeri:
Flying Dog
Øltype:
(Amerikansk) Pale Ale
Alk.:
5,5%
Købt:
Fakta

06 september 2013

Cerny - Lækker mørk lagerøl fra Bernard

Bernard laver en række forskellige undergærdede øl, og en af disse er en traditionel tjekkisk Cerny. Det er en lagerøl som er næsten lige så tung og mørk som en tysk Schwarzbier, men med tjekkisk humle og friskhed. Jeg synes at den er helt fantastisk.

Cerny
Bernard
Cerny er en kaffesort lagerøl på 5,1%, med et luftigt lysebrunt skum som holdt længe. Aromaen er rigtig god, med en dejlig duft af malt, en fin sødme, og en antydning af en mørk bitterhed næsten som fra kaffe eller lakrids. Smagen er dyb og lækker, specielt af en undergæret øl, og jeg synes at den er helt fantastisk. Der er smag af malt og en god bitterhed, både fra den tjekkiske humle og fra en kaffeagtig bitterhed fra malten. Der er brugt 4 forskellige slagt malt og det giver øllen en rigtig god mundfylde og sødme, uden den helt mister en lagerøls friskhed.
De tjekkiske Cerny øl er mørke maltede øl, men det er føste gang at jeg har smagt en så mørk som denne. Jeg synes nærmest at dette er en schwarzbier, og enddag en rigtig god en af slagsen.
Jeg gav Cerny fra Bernard en karakter på 8,5 ud af 10, for jeg synes at det er en rigtigt lækker øl.

Jeg elsker når en øl præsenterer sig så flot som denne Cerny, specielt selvfølgeligt når smagen også er i top. Jeg købte de 3 øl fra Bernard hos Skjold Burne i Hedehusene, og jeg tror da vist at jeg skal tilbage efter nogle flere :)

03 september 2013

Jantarovy Lezak - Flot lagerøl fra Bernard

Jantarovy er en ravfarvet lagerøl fra bryggeriet Bernard i Tjekkiet. Ligesom pilsneren Svatecni er den gæret i åbne kar, og er derefter lagret ved 1-2 grader C i et par uger, som en rigtig traditionel lagerøl. Moderne indrustribryggerier, som fx Carlsberg, springer mere eller mindre denne lange lagringsperiode over, ved at bruge industritricks, fx forskellige enzymer. Det er rart, at der stadigt findes bryggerier som Bernard, som har tålmodighed til at lave øl ordentligt.

Jantarovy
Bernard
Det er en rigtigt flot kobberrød lagerøl på 4,7% alc, med et luftigt flødefarvet skum som hurtigt forsvandt.
Aromaen var god, med en frisk sødlig duft af nødder og malt, og en let bitter duft af citrus og græs fra humlen. Det er ikke en kraftig aroma, men den er ganske fin af en undergæret øl.
I smagen er der karamel, lidt citrus, og ret meget sødme men kun lidt bitterhed. Det er en dejligt fyldig smag, med en fint krydret smag fra malten, som går over i en udemærket bitterhed i eftersmagen. Jeg tror at denne slags mørkerøde lagerøl kaldes en Wienerøl, ligesom fx vores hjemlige 47 fra Carlsberg, men i Bernards udgave er der bare lidt mere fylde og bitterhed end jeg før har smagt i denne øltype.
Jeg synes at Jantarovy er en ganske glimrende øl, men den er langt fra at være blandt de bedste lagerøl jeg har smagt. Jeg gav den en karakter på 7 ud af 10.

Øl:
Jantarovy
Bryggeri:
Bernard
Øltype:
Lagerøl
Alk.:
4,7%
Købt:
Skjold Burne

01 september 2013

Bernard Svatecni - Glimrende tjekkisk pilsner

Det tjekkiskke bryggeri Bernard blev privatiseret i 1991, og efter en omfattende modernisering begyndte de at brygge på mikrobrygger manér. De brygger traditionelle tjekkiske øl, men med fokus på kvaliteten og det traditionelle, istedet for smarte industrimetoder. I 2001 købte det kendte belgiske bryggeri  Duvel Mortgaart en del af Bernard, og føjede dem dermed til deres portefølje af gode bryggerier.

Svatecni Lezak
Bernard
Svatecni Lezak er en gylden pilsner på 5% alc, med et luftigt hvidt skum som forholdsvis hurtigt forsvandt. Jeg synes at det er en fantastisk flot øl, ikke mindst pga patentproppen, og den flotte flaske med bryggeriets mærke i glasset.
Aromaen er desværre ret intetsigende. Der er duft af citrus, malt og lidt græs, men ikke ret meget af nogen af delene. Smagen er heldigvis meget bedre, for her er vi ovre i en rigtig tjekkisk pilsner, med en fin bitterhed og smag af malt, citrus og græs. Jeg vil tro at der er brugt Saaz humle, for der er den friske humlesmag som man kender herfra. Øllen er ikke pasteuriseret, men er i stedet mikrofiltreret, så næsten alle gærrester mv er væk, uden at øllen direkte er blevet dræbt. Øllen har en ganske udemæket mundfornemmelse, og en halvlang eftersmag, men en ganske god bitterhed af en lys pilsner.
Alt i alt synes jeg at Svateckni Lezak fra Bernard er en ganske god pilsner, og gav den en karakter på 7,5 ud af 10. Øllen har vundet et hav af præmier bla hos World Beer Championsships i USA, så mange må jo mene, at den er et godt eksempel på en tjekkisk pilsner.

Igennem ejeren Duvel har bryggeriet Bernard fået adgang til et stort distributions net, og er på den måde havnet i Danmark, hos Skjold Burne, hvor jeg fandt disse fine øl. Jeg har smagt to øl mere fra Bernard, og dem får I anmeldelser af i de kommende dage.

28 august 2013

Strøgets Øl - Coisbo øl hos Skjold Burne

Coisbo har stor succes med deres øl, ja så meget at Anders Coisbo jo har kvittet sit faste job som politibetjent, for at koncentere sig om øllet. For vinbutikken Skjold Burne på Strøget i København, har Coisbo brygget 2 fine øl, og min gamle klassekammerat Povl Thomsen fik opgaven med at designe etiketterne til øllene. Det er der blevet 2 rigtigt gode øl ud af.

Strøgets Øl
American IPA
Coisbo Beer
Strøgets Øl American IPA er en flot kobberrød øl på 6,5% alc, med et tæt flødefarvet skum som holdt længe. I aromaen er der duft af malt, melon, citrus, lidt grape og lidt græs. Det er ikke en særlig bitter aroma, men jeg syntes at den er virkeligt god.
I smagen er der derimod en ganske god bitterhed, også i den halvlange eftersmag. Der er smag af citrus, grape, melon og en fin smag af malt. Jeg synes at det er en rigtigt fin IPA, med en god smag og mundfylde, og en fornuftig bitterhed, uden at det bliver for ekstremt. Den har en bedre bitterhed og humlesmag, end jeg før har smagt i Coisbo's øl.
Jeg giver Strøgets IPA en karakter på 8/10.

Støgets Øl
Weissbier
Strøgets Øl Weissbier er en dejlig tysk hvedeøl. Det er en uklar ravgylden øl på 4,8% alc, med et stort hvidt skum, som efterlod lidt blonder på glasset. Den har en fin klassisk weissbier aroma, med duft af hvede, melon, citrus og det frugt/banan-agtige man kender fra tyske weissbier. Smagen synes jeg er rigtigt god, igen med alle de klassiske weissbier dyder, med smag af banan/frugt, citrus og naturligvis hvede. Den har en rigtig god fylde, med en god sødme og lidt bitterhed i baggrunden.
Jeg synes at StrøgetsWeissbier er en rigtig god hvedeøl, og giver den en karakter på 8/10.

Jeg synes at det er to rigtigt gode øl, som Povl Thomsen her har lagt streg til, og jeg håber at han får lejlighed til at designe flere. Gode øl fortjener et flot udseende, det er en vigtig del af oplevelsen.
Flot arbejde Povl :)

23 august 2013

Butchers Choice - Stronzo Red Ale

De forrykte bryggere hos Stronzo sprøjter øl ud, og er nu endda begyndt at brygge dem selv. Hvad skal det dog ikke ende med. I et nedlagt mejeri nær Hillerød, Borup Mejeri, har Stronzo nu endeligt fået installeret det bryganlæg, som de købte fra Amager Bryghus forrige år, og er begyndt selv at brygge. Dagens hovedperson Butchers Choice er dog ikke brygget i Hillerød, men hos Bie's Bryglab.

Butchers Choice er en stærk Red Ale, en øltype som vist egentligt stammer fra Skotland, men som bryggerier i USA naturligvis har taget ud i de ekstreme humler. Stronzo udgaven er, naturligvis, også tilsat så meget humle som fysisk muligt, og det er sådan lige før det bliver for meget til mine sarte smagsløg.

Butchers Choice Stronzo
Butches Choice
Stronzo
Det er en flot rubinrød øl på 7,5% alc., med et luftigt, lysebrunt skum, som efterlod lidt blonder på glasset. Selvom Hornsleths malerier er meget syrede, synes jeg at de er flotte, og at de giver Stronzo's øl karakter. Også selvom det, som her, bare er et par røde slagterknive.
Aromaen var meget kraftig, med duft af græs, malt, citrus og lidt alkohol. Der er masser af humle i aromaen, og i smagen er det næsten helt dominerende. Det er en meget bitter øl, med smag af røde frugter, citrus og græs, men med en god malt smag i baggrunden til at skabe lidt balance. Eftersmagen er meget lang, og næsten ligeså kraftig som selve smagen. Jeg har smagt et par amerikanske Red Ale som jeg ærligt talt syntes var noget endimensionelle, men her synes jeg faktisk at den store bitterhed er fint balanceret, så det undgår at blive for meget af det gode.
Samlet gav jeg Butchers Choice en karakter på 8,5/10.

Det bliver spændende at smage nogen af de nye Stronzo øl, brygget på eget bryggeri. I går var der øllancering på Fermentoren, måske med noget af det selvbryggede, så hvis man ellers har mulighed for at komme forbi den hyggelige ølbar, har man chancen for at smage deres øl fra fad.

Øl:
Butches Choice
Bryggeri:
Stronzo Brewing
Øltype:
Red Ale
Alk.:
7,5%
Købt:

20 august 2013

Ras - frisk sensommerøl fra Hornbeer

Sommeren går på hæld, men her på falderebet, får I lige en anmeldelse af Hornbeers friske sommerøl Ras, med tilnavet Grisk-Light. Den er angiveligt opkaldt efter Jørgen Fogh Rasmussens bedstefar Rasmus, som var en gæv jysk bonde, som også havde problemer med bankerne. Dermed er Grisk historien jo gået hen og blevet en hel familie-saga.

RAS er en smuk gylden Ale på kun 3,2% alk, men med en utrolig dejlig smag. På etiketten er en flot tegning af en bondemand under arbejdet, lige en situation til en frisk øl med lav alkohol.
Da det luftige lyse skum havde lagt sig, havde øllen en dejlig aroma, med duft af citrus/appelsin, græs og lidt malt. Det er en tør men dejligt fyldig aroma.

Ras
Hornbeer
Smagen synes jeg er virkeligt god, og fantastisk fyldig af en øl på kun 3,2%. Jeg har sprurgt Jørgen, og han fortæller at Ras har en teoretisk IBU på 35, men den har en dejligt frisk humle smag, med en ret god bitterhed, som stammer fra at den er tørhumlet. Til tørhumlingen har han brugt 5 kg Cascade humle til 3000 liter øl, hvilket vel ikke er specielt meget. Der var smag af citron, appelsin, og lidt grape (fra Cascade humlen), specielt i den halvlange eftersmag.  Der er en dybde i smagen, som får mig til at tænke på øl med curacao eller koriander, og det kunne også næsten smage som om der er brugt lidt hvedemalt, men det er der ikke, da den kun er brygget med bygmalt, humle, vand og gær.
Jeg synes at RAS er en rigtig dejlig øl, og gav den en karakter på 8,5 ud af 10.

RAS var den 4. øl i Grisk serien, eller Grisk-sagaen. Den almindelige Grisk er en lækker øl, men jeg synes at juleøllen Julegris(k) var endnu bedre. Den kommer dog ikke tilbage i år, for Jørgen har i stedet brygget et par nye juleøl. Den ene er en Mumme, brygget sammen med Carsten Berthelsen, og den anden hedder Stjernenat, og blev brygget da Hornbeer holdt åbent hus d. 28. juli. Man begynder jo næsten at glæde sig til jul :)

Øl:
Ras
Bryggeri:
Hornbeer
Øltype:
Pale Ale
Alk.:
3,2%
Købt:

18 august 2013

Dude fra Flying Couch

Flying Couch er et projekt fra en af de garvede hunde i den danske ølverden, den allestedsnærværende Peter Sonne. Den første øl fra sofaen var den amerikanske Pale Ale med det afslappede navn Dude, og den er rigtigt god.

I begyndelsen af 2012 startede Peter Sonne og Jannik Sahlholdt bryggeriet Flying Couch, som ifølge Beerticker er ment som en legeplads, hvor Peter Sonne kan eksperimentere med øl, som ikke passer ind hos hans andre bryggerier. For dem er der flere af. Jannik har tidligere arbejdet på Mikkeller bar, Ølbaren og Ørsted ølbar, og laver det praktiske arbejde for Flying Couch, som fx fakturaer, momsregnskab og ølsmagninger (i sandhed et nobelt erhverv).
Peter er brygger på/ Halsnæs Bryghus, på Nørrebro Bryghus, hvor han laver ca 2 bryg om ugen, og arbejdede tidligere også på Herslev Bryghus. Han har derfor gode forbindelser rundt omkring, og brygger sine Flying Couch øl på Nørrebro Bryghus og hos Herslev. Han er dermed noget så sjældent, som en nomade-brygger som selv brygger sine øl, i en branche hvor det ellers er moderne bare at sende en opskrift. Respekt herfra. Jeg har hørt fra Peter, at han brygger 2+ bryg om måneden til Flying Couch.

Dude
Flying Couch
Dude er en amerikansk Pale Ale, en APA, på 5,5% alc og en ibu på 40. Det er jo ikke en ret høj ibu, men der må være tørhumlet godt, for den er ret bitter. Det er en flot gylden øl, med et luftigt flødefarvet skum, som holdt længe.
Aromaen var utroligt god, med en duft af citrus, melon, græs og lidt grape. Det er en ret tør aroma, med noget nøddeagtigt som fik mig til at tænke på mandler.
Smagen syntes jeg var endnu bedre, med rigtig meget lækker humle smag og en ret god prikken på siden af tungen fra bitterheden. Der er brugt Chinook og Cascade humle, som giver masse af smag af citrus/appelsin, melon og lidt grape. Mundfylden i Dude var rigtigt god, og den gode smag  fortsatte i en halvlange eftersmag.
Jeg er ikke den store fan af APA'er, men blev meget glædeligt overrasket over Dude, som jeg syntes var en rigtig god øl. Jeg gav den en karakter på 9/10.

Min gode ven Mick, som er humlefanatisker, synes at Dude er en af de bedste APA'er han har smagt. Men om det skal tages som en advarsel eller an anbefaling, må være op til egne præferencer :)