Viser opslag med etiketten Jacobsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jacobsen. Vis alle opslag

31 maj 2018

Forventninger til Ølfestivallen 2018



I dag starter Ølentusiasternes store Ølfestival i Lokomotivværkstedet. Over de næste 3 dage står glade mennesker klar til at servere smagsprøver på over 1.200 forskellige øl. Det er jo fantastisk.

Jeg plejer at kigge lidt på festivalguiden på forhånd, så jeg kan planlægge slagets gang, og finde ud af i hvilken retning jeg skal gå. Det har dog været lidt af en udfordring i år, da man ikke længere kan se selve guiden, men kun en hjemmeside hvor man må sidde og klikke sig igennem bryggerierne et af gangen. Men det har jeg så gjort, og her får i mine tanker om årets Ølfestival.

Dry & Bitter skal besøges. De er et af danmarks mest spændende bryggerier, og har stor success i udlandet. Jeg skal smage deres Mangalore, en syrlig øl med mango, samt double IPA'en Great Gig in the Sky. Hvis du ikke har smagt Raspvery, så vil jeg også varmt anbefale den, for det er en dejlig frisk hindbær fætter.

Festivallen håndbrygger stande har i år fået selskab af både Brewers Inc og Brewify, som begge tager de bedste hjemmebryggede øl de kan finde, og brygger dem i stor skala. Jeg har ofte fået nogle af Ølfestivallens bedste øl på håndbrygger standene, og jeg skal helt sikkert smage nogle stykker i år, bl.a. It Takes Two To Tango og Hipster Colada hos Herodes.

Det Lille Brygeri har som sædvanlig en utrolig masse spændende øl med, bl.a.Black Bremmel som jeg skrev en ølanmeldelse af i februar.
Hos Husbryggeriet Jacobsen har de faktisk også nogle interessante ting med, bl.a. deres Vienne Lager øl i 4 forskellige udgaver, tørhumlet med forskellige humler, samt både deres Porter, Yakima IPA og Semper Ardens Christmas, alle eftergæret med Brett. Det kunne da være sjovt at smage.
Sidste år havde Hoppe Beer nogle dejlige øl, så måske man også skulle slå et smut forbi ham.Og så skal der være tid til at besøge Bo hos Kvickly Allerøds stand. De har masse af spændende øl med, f.eks. fra Moderns Times, Nerdbrewing og Bøgedal.

Der er nok at se til på årets Ølfestival. Masser af øl der skal smages og bryggere at snakke med. Det skal nok blive en fest :)

09 november 2017

Nordic Jam fra Jacobsen

En gang imellem kommer der nyt fra Carlsbergs Jacobsen brand, men det er længe siden at det har været noget spændende. Deres nyeste tiltag er Nordic Jam, som er en slags industri-version af den nordiske bølge inden for øl, det som kaldes Ny Nordisk Øl. Her bruges lokale nordiske råvarer, som bær, frugt og lokal malt, til at skabe øl med et unikt nordisk præg. I Nordic Jam har Carlsberg forsøgt at give dette præg ved at tilsætte Tyttebær til en hvedeøl.

Nordic Jam er en hvedeøl på 5% alk, med et luftigt flødefarvet skum. Etiketten er et kludetæppe af
Nordic Jam hvedeøl fra Carlsbergs Jacobsen brand
Nordic Jam
Jacobsen Carlsberg
underlige marmelade farver, men det er nok for at den skal passe til selve øllens uklare rødlige farve.
Aromaen er meget frugtig, med duft af røde bær og lidt frugt syrlighed. Som det hører sig i en hvedeøl, er bitterhed lav i aromaen, men selve smagen er faktisk fornuftigt bitter, synes jeg, da de tilsatte bær giver bitterhed til øllen. Nordic Jam er brygget med både tyttebær, appelsinskal og korianderfrø, så man kan vel sige at det er en Wittbier med bær. Jeg synes at tyttebærrene giver alt for meget smag af frugt, så selv om eftersmagen ender med at være tør, så fremstår smagen i alt. som alt for marmelade agtig. Selvom det ikke fremgår af etiketten, så går jeg ud fra at Nordic Jam er skabt til at drikkes til mad. Den står ihvertfald ikke særligt godt alene.
Jeg giver Nordic Jam en karakter på 7 ud af 10.

Jeg har lagt mærke til, at der ikke længere står på Jacobsen øllene at de er brygget på det gamle Husbryggeri i Valby. Jeg går derfor ud fra, at Jacobsen øllene nu brygges på Carlsbergs industribryggerier, ligesom Semper Ardens er blevet det i mange år. Husbryggeriet har i lang tid haft svært ved at følge med marketings-afdelingens efterspørgsel, og har brugt 3/4 af året bare på at brygge juleøllene, så derfor har stærke kræfter i Carlsberg arbejdet på at flytte Jacobsen produktionen, fx til fabrikken i Fredericia. Det er synd, at Carlsbergs sidste rest af ordentligt øl dermed er ved at forsvinde.

12 august 2016

Jacobsen Baobab Beer

Baobab Beer er en ny øl i Jacobsen serien fra Carlsberg. Den er lavet i samarbejde med kokkene Kirk+Maarbjerg til mad festivallen med det meget mundrette navn: Copenhagen Cooking and Food Festival 2016. Carlsberg skriver at øllen er 'en Ale med strejf af Baobab og frugt', som er' frisk med balanceret bitterhed'. Det lyder jo lovende.

Aromaen i Baobab Beer er overraskende kedelig. Jeg havde forventet noget mere liv eller friskhed,
Baobab Beer fra Carlsberg Jacobsen
Baobab Beer
Jacobsen Carlsberg
men i stedet er aromaen fuldstændigt domineret af karamel duft. I baggrunden ligger der dog en solid
duft af nødder og frugt, som minder om kastanie og overmodne blommer. Der er kun en svag bitterhed, hvilket sammen men den kraftige karamelduft, får øllen til at minde mest om en undergæret øl. Som en fransk industriudgave af en Bierre de Garde.
Det samme er tilfældet i smagen, hvor en svag malt bitterhed ikke giver meget modspil til den massive karamelsmag. Der er en krydret smag fra malten, samt lidt eksotisk frugtsmag, som må komme fra det tilsatte baobab. Den tørrede frugt fra baobab træet har været godkendt som fødevare ingrediens siden 2008, og bruges bl.a. som fortykningsmiddel og sødemiddel i frugtdrikke. Og så skulle den friske frugt have en smag henad grapefrugt, pære og vanillie. Jeg synes desværre ikke at der er mange spor af disse ting i Baobab Beer. Faktisk er der så lidt frugtighed, at jeg er noget i tvivl om hvovidt det overhovedet er en Ale, som etiketten ellers hævder. Carlsberg er jo kendt for f.eks. at kalde deres Jacobsen Pale Ale for 'en kraftig pilsner'. Så har man ikke rigtigt fattet noget.
Nå, men smagen er sådan set udemærket, selvom den er noget mere jordbunden end forventet.
Jeg giver Baobab Beer er samlet karakter på 7 ud af 10.

Det er en rigtigt godt initiativ at brygge en øl til Københavns store mad festival (med det lange navn), og det er helt sikkert en god idé at lade nogle kendte kokke være med til at præge øllens smag. Desværre synes jeg ikke resultatet er blevet videre imponerende. Det er jo altid noget, at den ikke som mange andre kokke-øl forsøger at imitere vin, ved at være tør og syrlig, men jeg ved ikke helt hvad det så er den forsøger at gøre. Jeg er sikker på at Baobab Beer passer godt til mad, men nok ikke bedre end hvilken som helst mørk tysk Bock øl ville gøre.

30 juni 2016

Jacobsen India Pale Ale - Engelsk IPA

Carlsbergs husbryggeri Jacobsen laver nogle fine smagfulde øl, som hver er et godt eksempel på deres stilart. Det er også tilfældet med deres India Pale Ale, som er en klokke-ren engelsk IPA.

India Pale Ale
Jacobsen
Jacobsen India Pale Ale er en flot kobberrød Ale på 6,6% alk, med et tæt flødefarvet skum som holder længe. Aromaen er ikke specielt bitter, men har en fin let humleduft af græs, gran og en let eksotisk duft af frugt. I baggrunden ligger en ganske glimrende duft af malt.
Smagen er mere kraftig end aromaen. Der er en rigtig fornuftig bitterhed, med humlesmag af gran, græs og lidt blomster, som stammer fra de engelske humletyper East Kent Golding og Fuggles. Der er en god smag af malt, med lidt karamel og kiksesmag, som hænger ved i den halvlange eftersmag, sammen med en god bitterhed.
Jeg synes at Jacobsens India Pale Ale er en rigtigt velsmagende øl. Det er ikke en frisk amerikansk IPA, med grape og citrus smag, men derimod en klassisk engelsk IPA, som fx ville passe rigtigt godt til mad. Jeg giver den en samlet karakter på 7,5 ud af 10.

Ugens store nyhed fra Jacobsen er dog slet ikke en øl, men derimod at deres produktionsansvarlige brygger Michael Rahbek stopper på bryggeriet. Michael har været på Jacobsen i 4 år, og har været en passioneret drivkraft for det gode øl. Jeg har mødt Michael flere gange, bla. til en god ølsmagning hos Ølentusiasterne i Roskilde. Jeg håber at Michael på et tidspunkt vender tilbage til øllet :)

13 juni 2016

Jacobsen Porter - Mørk Fyldig Balance

Husbryggeriet Jacobsen har begået en Porter, og den er sgu slet ikke så ringe. De har forsøgt sig med portere et par gange før, bl.a. deres Mermaid Porter samt en Brett gæret Porter på ølfestivallen i 2008, men denne nye udgave er den første i det faste sortiment. Jeg begav mig en tur i Superbrugsen for at anskaffe mig en flaske, og drak den med stort velbehag.

Jacobsen Porter
Carlsberg Jacobsen
Jacobsen Porter er en kaffesort øl på 6,5% alk, med et tæt lysebrunt skum som holder relativt længe. Jeg synes at det er en rigtigt flot øl, men nu synes jeg også rigtigt godt om selve Jacobsen flasken.
Aromaen er overraskende god, med en mild duft af kaffe og chokolade, samt brændt sort malt og en antydning af røg. Porteren er brygget med røgmalt lavet hos danske Stauning Whiskey, men røgen er på ingen måde dominerende, men ligger blot som en venlig baggrund. Der er en fin bitterhed fra malten, som sammen med en god frugtighed får aromaen til at virke dejligt fyldig.
Smagen er også dejligt fyldig, specielt for de relativt beskedne 6,5% alk. En mørk-ristet maltsmag balanceres af smag af kaffe og chokolade (nogle vil nok mene at det smager af lakrids), samt en fin bitterhed. Der er en let sødme, som i eftersmagen dog forsvinder bag en god kaffebitterhed. Eftersmagen, som holder dejligt længe, har også en antydning af røgsmag bag kaffe/chokolade bitterheden.
Jeg synes at Jacobsen Porter er en virkeligt lækker øl, med en god balance mellem smag og fylde, så jeg giver den en karakter på 8 ud af 10.

Øllene fra Carlsbergs husbryggeri Jacobsen, kan købes i de fleste supermarkeder, og til en ret fornuftig pris. Man kan vælge at se sig sur på industribryggeriet Carlsberg, selv når øllet kommer fra deres mikrobryggeri Jacobsen, men det synes jeg ville være syndt, for jeg synes at de hos Jacobsen laver nogle rigtigt gode øl.

11 januar 2016

Jacobsen Extra Pilsner

Carlsbergs husbryggeri Jacobsen laver nogle fine stilrene øl. Deres Brown Ale og Pale Ale er fx begge gode eksempler på disse øltyper, og det samme gælder dagens hovedperson, Jacobsen Extra Pilsner.

Extra Pilsner
Jacobsen
Extra Pilsner, som er den eneste økologiske øl i Jacobsen serien, er en ravgylden øl på 5,5% alk. Den har et tæt hvidt skum, som holder længe og en aromaen som er rigtigt god. Aromaen i en pilsner skal være frisk, let og bitter, uden for meget af det lette, og det er denne. Der er duft af korn og brød, en antydning af DMS som i tyske pilsnere, og en rigtig fin bitterhed med humleduft af citrus og gæs.
Smagen har også en rigtig fin pilsner bitterhed, med humlesmag af citrus, græs og gran. Det er sjældent at man sådan kan smage humlen i en pilsner, men det kan man her. Sammen med en fin smag af korn/brød fra malten, giver det en rigtigt fin mundfylde, og en lækker halvlang eftersmag. Det giver en frisk øl, som ville være perfekt til en frokost, eller som her til en omgang ost og hjemmelavede øl-saltede mandler.
Jeg synes at Extra Pilsner er en rigtigt glimrende øl, og giver den en samlet karakter på 7,5 ud af 10.

Pilsnere er efter min mening stærkt undervurdere blandt 'specialøl'. Det er jo så moderne med Session øl, altså øl som har en lav alkohol styrke og er friske og drik-bare. Hvis en pilsner er lavet ordenligt, er det jo en perfekt session-øl.
Skål for de gode pilsnere!

25 maj 2015

Ølsmagning med Husbryggeriet Jacobsen

Ølentusiasterne i Roskilde holdt d. 11. maj en ølsmagning med Jacobsen, hvor brygmester Michael Rahbek fortale om husbryggeriet. Michael holder normalt ikke ølsmagninger, men da han selv kommer fra Roskilde, gjorde han en undtagelse. Vi smagte på 10 forskellige øl, fordelt mellem de 'almindelige' supermarkedsøl samt et par særlige bryg.

Michael Rahbek  liner op til
Jacobsen Ølsmagning i Roskilde
Mens øllene blev serveret, fortalte Michael hvordan Jacobsen opstod, og hvordan han selv endte som brygmester. Han startede som håndbrygger, og efter at have været på Carlsberg i mange år, bla. i sodavands- produktionen i Fredericia, fik han lov til at gå på Bryggerhøjskolen, som del af sådan almindelig medarbejderudvikling. Michaels kollegaer og chef var vældigt glade for hans hjemmebryggede øl, så da der manglede en mand på Jacobsen bryggeriet, søgte han med succes stillingen, og har nu været der i lidt over 3 år.
Jacobsen er jo temmeligt stort i forhold til normale danske 'mikrobryggerier', de kan brygge 20.000 liter øl om dagen, men som Michael sagde det, så er selv bryggeriet i Frederica jo småt, hvis man sammenligner med hvor meget nogle af de amerikanske 'mikrobryggerier' producerer af øl. Alt er relativt. Det som tæller, må være entusiasmen for det gode øl, og om man brænder for at lave noget godt. Og det gør Michael i høj grad, for der er ikke noget han hellere ville, end at brygge spændende kvalitetsøl.

Til ølsmagningen præsenterede Michael øllene Saaz Blonde, Weizbier, Dark Lager, Brown Ale, India Pale Ale og Extra Pilsner som er bryggeriets eneste økologiske øl. Det er alle fine øl, som hver er gode eksempler på hver deres øltype. Michael fortalte levende om de forskellige øltyper, samt historier om hvornår eller hvorfor Jacobsen begyndte at brygge øllene. Vi smagte også den lette Velvel Ale, som er brygget med champane-gær, hvilket giver en meget speciel øl, men en som jeg faktisk synes har en fin frisk smag.
Coffee Mint Stout
Jacobsen
Der efter tog vi forskud på glæderne, i det vi fik mulighed for at smage dette års udgave af juleøllen Golden Naked Christmas. For at følge med efterspørgselen begynder de at brygge den allerede i marts måned, men den kommer altså 'først' i butikkerne sidst på året.
Til sidst smagte vi på 2 specielle øl, som er lidt sværere at få fingre i.
Coffee Mint Stout udkom sidste år på champagne flasker. Det er en kulsort stout på 7,5% alk, med en fint balanceret duft af kaffe, brændt malt, en anelse frugtig mint og en fin bitterhed. I smagen er der også en tydeligt smag af kaffe, men uden for meget af den kaffe-bitterhed som kan blive meget dominerende i øl.
Michael omtalte Coffee Mint Stout som hans baby, og kunne bla. fortælle, at den kaffe som er brugt i øllen, blev valgt sammen med Ricco Sørensen, fra Riccos Kaffebar, for en finde en kaffebønne som havde så lav kaffe bitterhed som muligt. Jeg synes at det e en rigtigt god øl, og giver den en karakter på 8,5 ud af 10.

Til sidst smagte vi på et specielt bryg, lavet som julegave til medarbejderne på Carlsberg. Det er en dobbelt mæsket ale på 10,2% alk, med en fantastisk lækker duft af malt, træ, lidt bær frugtighed og en fin lav bitterhed. Den har en fantastisk lækker mundfylde, med smag af karamel, bær og træ. Der er en fin bitterhed og en sødme som får den til at minde om engelsk barleywine, og gør den som skabt til at blive lagret.
Denne Dobbel Mash Christmas 2014 kan desværre ikke købes nogen steder, men det ville jeg ønske at den kunne, for det er en fantastisk øl. Jeg gav den en karakter på 9.

Michael Rahbek kunne godt tænke sig, at de på Jacobsen kunne brygge flere kraftige øl, helst tappet på champagne flasker. Desværre er der på Carlsberg højere magter end en passioneret brygmester, så det er jo ikke alt som kan lade sig gøre.
Tak til Michael for en spændende ølsmagning :)

18 november 2013

Jacobsen Julebock

Der er langt imellem at der kommer nye øl fra Carlsbergs husbryggeri Jacobsen, men når det sker, så synes jeg at det er nogle rigtigt gode øl. I år har de føjet en juleøl til sortimentet, endda af en af mine yndlings øltyper, en jule Bock.

Bock øl er, som man kan læse på GlocalBeer, en mørk undergæret øl, med en maltet karakter og en god restsødme. I denne jukebock er maltsmagen suppleret af lidt krydderier, men ikke så meget at den mister friskheden.
Det er en flot kobberrød øl på 6,5% alc, med et tæt flødefarvet skum som holdt længe og efterlod store blonder på glasset. Aromaen er god, med en frisk duft af malt og karamel. Jeg gætter på at der er brugt tysk humle, for der er en halvbitter humleduft af citrus, gran og græs.
Jeg synes at smagen er rigtig god, med den gode maltede men samtidigt friske smag som jeg godt kan lide ved Bockøl. Der er smag af karamel og nødder, som i den lange eftersmag suppleres af en fin bitterhed, og en dybde næsten som af lidt chokolade smag, hvilket sammen giver en rigtigt lækker eftersmag.
Jeg synes at Jacobsens Julebock er en dejlig øl, med masse af smag og en rigtig god mundfylde, og giver den en karakter på 8,5 ud af 10.

Dette er jo hverken en sødlig krydret juleale, som ville passe til andestegen, eller en humlebitter tørstslukker til at 'rense ganen', men sådan lidt en kompromi mellem de to. Jeg synes at en Bockøl som denne passer perfekt til en julefrokost, eller en almindelig frokost ;), hvor man skal bruge en frisk øl men stadigt gerne vil have noget dybde og smag.

Højt Skum!

27 marts 2013

Abbey Ale - fra Sember Ardens til Jacobsen

Carlsberg lancerede sin Sember Ardens serie i 1999, og var dermed nogen af de første i Danmark til at have en større produktion af specialøl. Serien blev for et par år siden nedlagt, og øllene laves nu i Carlsbergs anden specialøl serie, Jacobsen.

Sidden Abbey Ale kom frem i 2001, har den været fast på supermarkedernes hylder. Det er en fin belgisk dubbel, som i flere år var min yndlingsøl. På Jacobsen udgaven skriver de at opskriften er den samme som i Sember Ardens udgaven fra 2001, men de skriver også at der er tilsat kulsyre, hvilket der ikke står på Sember Adens udgaven.

Abbey Ale er en flot nøddebrun Ale på 7,3% alc., i den flotte Jacobsen flaske, med et tæt
Jacobsen Abbey Ale
Carlsberg
flødefarvet skum som hurtigt forsvinder. Jeg synes at aromaen er rigtigt god, men nu er jeg jo også stor fan af mørke belgiske øl. Øllen har en lidt vinøs duft af malt, sirup, krydderier og den blomme-agtige duft fra belgisk gær.
I smagen er der malt, sirup, blomme og lidt bitter baggrund i eftersmagen. Jeg synes at den smager rigtigt godt, men af en belgisk dubbel synes jeg at den er sådan lidt for livlig, så jeg forstår ikke rigtigt hvorfor der er tilsat ekstra kulsyre. Mundfornemmelsen er ganske god, og eftersmagen er fin, selvom den ikke er specielt lang, med bitterhed og krydderier.
Jeg synes stadigt at Abbey Ale er en rigtig god øl, og gav den en karakter på 8/10.

Sember Ardens øllene var de første som jeg begyndte at gemme på mit øllager, og jeg har stadigt bla. en Abbey Ale fra 2009 på lager. Jeg drak en udgave fra 2008 i efteråret, og den smagte virkeligt godt. Smagen var blevet kraftigere og mere balanceret, med mere smag af nødder, rosin og lidt portvin. Hvis man godt kan lide øl med noget mere saft og kraft, så kan jeg godt anbefale at gemme nogle Abbey Ale i et par år :)

03 marts 2013

Forårsbryg - frisk forårsbebuder fra Jacobsen

Carlsberg har siden 2008 udsendt denne forårsøl/påskebryg i deres Jacobsen serie. Den har fået både gode og dårlige ord med på vejen, men jeg synes selv at den er ganske god.

Jacobsen Forårsbryg
Carlsberg
Forårsbryg er en pæn rødlig Ale på 6,7% alc, med et luftigt hvidt skum, som holdt længe og efterlod lidt blonder på glasset. Aromaen er ganske god, med duft af lidt humle, lidt malt, citrus, græs, lidt sukker sødme og med en duft af blomster. Af en Ale at være, har den en ret frisk, men samtidigt fint maltet, aroma.
I smagen er der malt, citrus, karamel, blomster, og en fin bitterhed, som bliver mere fremtrædende i eftersmagen. Øllen er tilsat skovmærke, og det giver en speciel krydret/blomstret bitterhed, som jeg synes gør den mere frisk end Ale normalt er. Jeg ved godt at det er en helligbrøde blandt ølnørder, men jeg betragter ikke humle som den hellige gral, og synes at det er dejligt med øl hvor bitterheden kommer fra andre ting.
Jeg kan rigtigt godt lide Forårsbryg, som jeg synes er både frisk og smagfuld, og giver den en karakter på 8 ud af 10.

Foråret er endeligt kommet, og det er på tide at finde nogle lyse og friske øl frem. Haven skal ordnes, de sidste buske skal beskæres og plænen rives, og efter al sliddet har man da fortjent en god øl, som kan nydes mens man betragter frugten af sit arbejde. Ak ja, forår... du var længe ventet.

10 september 2012

Jacobsen Brown Ale - 50 øl

Carlsbergs husbryggeri Jacobsen har i tidens løb lavet flere øl, som jeg synes er rigtigt gode. Nogle af dem, fx Abbey Ale, stammer fra den lukkede serie Semper Ardens, men andre stammer fra Jacobsen serien, fx denne Brown Ale. Der står efter sigende i Carlsbergs fundat, at der skal være et bryggeri i bygningerne i Valby, så da man flyttede øl produktionen til Fredericia, lavede man Jacobsen bryggeriet i forbindelse med Carlsberg Besøgscenter.

I den danske ølbibel 50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør, er Jacobsen Brown Ale med som en øl man bør smage. Det er den nok både for at give en cadeau til Carlsberg, fordi de på det tidspunkt gjorde en indsats for det danske specialøl, men også fordi det bare er en rigtig god Brown Ale.

Jacobsen Brown Ale
Carlsberg
Jacobsen Brown Ale er en flot nøddebrun Ale på 6% alc, med et luftigt flødefarvet skum, som hurtigt forsvandt. Øllen er klar, så den må være filtreret, men jeg kan ikke læse mig til om den også er pasteuriseret, men det er den jo nok.
I aromaen er der nødder, malt, lidt chokolade, noget krydret, og en ganske udemærket bitterhed. Der findes mange typer Brown Ale, så man ved aldrig rigtigt hvad man får, men i Jacobsens synes jeg at der en rigtigt god aroma, med en fin balance mellem det maltede og bitterheden. Smagen er også god og har de samme elementer som aromaen, hvilket giver en dejligt smagfuld øl, med en god mundfylde, men som samtidigt er ret letdrikkelig. Eftersmagen var fin, med en balance mellem det bitre, krydrede og søde.
Jeg synes at Jacobsen Brown Ale er en skøn øl, nok en af de bedste Brown Ale´s jeg har smagt, og gav den en karakter på 8/10.

Desværre sker der vist ikke rigtigt noget nyt, ude på husbryggeriet. Det sidste jeg har hørt om, var den royale ale som blev brygget i Rusland, i samarbejde med Mikkeller. Om det skyldes at de ikke har kapacitet til at brygge flere øl end de eksisterende, eller at de nye øl de laver kun kan fås på Besøgscenteret ved jeg ikke, men måske skulle man tage derud en dag og finde ud af det.

14 maj 2011

Velvet Ale og Rosé Wit

Kvinder drikker ikke nok øl... det synes Carlsberg ihvertfald. De har derfor flere gange forsøgt at lave nogle øl som kvinder bedre kan lide, og forsøger nu igen.
Carlsberg har derfor udsendt 3 nye, mindre bitre øl. Jeg har smagt 2 af øllene, Velvet Ale og Rosé Wit, begge fra Jacobsen bryggeriet. Den sidste af de nye øl hedder Copenhagen 56, og skal vist være en Københavner-smart café øl. Den smager ikke meget anderledes end en Budw... ups, jeg var lige ved at skrive B-ordet...

Velvet Ale
Jacobsen
Jacobsen har brygget sin nye Velvel Ale på vingær, for at opnå de syrlige og søde aromaer som vi kender fra vin. Der er en udemærket beskrivelse af det i pressemeddelelsen om Velvet Ale.
Velvet Ale er en klar hvidgul ale på 5,9%. Jeg synes jo at Jacobsen flasken er rigtig flot, men ud over det ser øllen altså ret kedelig ud (men nu er det jo som sådan heller ikke mig som skal kunne lide den). Skummet var tæt og hvidt, og efterlod blonder på glasset. Øllen har en udemærket aroma, med duft af blomster, hyldebær og sød frugt.
Jeg kunne godt lide øllens smag, den har en mellem sødme men stort set ingen bitterhed. Smagen er champagne agtig, med en sød frugt agtig smag. Eftersmagen er sød, med ganske lidt bitterhed.
Jeg gav den 7 ud af 10.

Rosé Wit
Jacobsen

Rosé Wit er en relancering af Jacobsens øl Sommer Wit. Der står intet om øllen på Carlsbergs/Jacobsens hjemmeside, så jeg ved ikke om det er lavet noget om på øllen, andet end at den nu indeholder æblesaft.
Den er meget sødlig og speciel, men faktisk ganske fin og aromatisk.

Jeg gav også denne øl en karakter på 7 ud af 10.


03 februar 2011

Jacobsen Pale Ale

Foreningen Danske Ølentusiaster er ved at kåre Årets Ølnyhed 2010. Der kom i 2010 ikke mindre end 590 nye danske øl, opgjort af den fantastiske ølside Beerticker.dk. Det er jo helt vildt. Mikkeler og Det Lille bryggeri alene, udsendte 100 af øllene, det er sku også vildt.
Efter en første afstemningsrunde er de 590 øl blevet reduceret til 10, og af disse 10 må jeg med skam melde, at jeg ikke har smagt en eneste... så det vil jeg forsøge at gøre noget ved.

Den første jeg har fået fat i, er Carlsbergs Jacobsen Pale Ale. Jeg synes at Jacobsen øllene er rigtigt gode, og denne er ingen undtagelse.
Den er lavet til at skulle være en humlet udgave af en engelsk pale ale, uden at være en ekstrem øl. Øl 'nørderne' ser jo helst at øl er så bittert at ens tunge ruller sig sammen og dør, men jeg er ikke øl-nørd, blot øl-entusiast, og synes at der er rigeligt med humle i denne pale ale.
Øllen har en utroligt flot kobberrød/orange farve, og sammen med den rigtigt flotte flaske, giver det samlet en øl med et flot udseende. Og ja, jeg mener seriøs at flaske og etikette design betyder noget for min oplevelse af øllen.
Skummet er stort, cremefarvet, og holder længe, ikke uventet af en så humlet øl. Humlen dominerer også fuldstændigt armoen, hvor jeg ellers kun dufter ganske lidt malt.
Smagen er meget bitter, men der er også en god malt sødme, hvilket jo klart adskiller den fra en normal IPA. I eftersmagen synes jeg dog kun at der er humle bitterhed.
Samlet synes jeg, at der en en god balance i denne ellers meget humlede øl. Den er vældig frisk og let drikkelig, og den lander samlet på 8/10.

Jeg vil forsøge at skaffe nogle flere øl fra ølentusiasternes top 10, og lave anmeldelser af dem her.
Øl-nørderne der bruger Ratebeer synes at øllene på listen er forfærdeligt bourgeois, men selvom flere af dem rigtig nok er hvad jeg vil kalde industriøl, er jeg sikker på, at der er andre end denne Pale Ale som er gode.