31 juli 2012

Schwarzer Kristall - Schweizisk schwarzbier.

Jeg har ikke smagt ret mange gode schwarzbier, men masser af halvkedelige. Denne schwarzbier fra schweiziske Brauereie Locher er en super øl, og er sammen med klassikeren Köstritzer, de bedste af denne øltype som jeg har smagt. Maria har fundet denne spændende øl til mig i Magasin, mange tak for det :)

Schwarzer Kristall
Brauerei Locher
Schwarze Kristall er en utroligt flot kulsort øl på 6,3% alc. Skummet var tæt og nøddebrunt, og efter lod blonder på glasset. Jeg syntes at aromaen var utrolig god, med lidt duft af rugbrød, humle, noget krydret, sort pumpernikkel brød, og det hele balanceret med en fin sødme.
Smagen syntes jeg også var fantastisk god. Der var en krydret smag, både af rug og af pumpernikkel, en god bitterhed i baggrunden, og så en fin brændt smag,  som specielt holdt ved i eftersmagen. Jeg syntes at der var en rigtig god balance mellem det brændte, sødmen og den bagvedliggende bitterhed, som jeg en rigtig god mundfylde, og en halvlang eftersmag.
Schwarzer Kristall er simpelthen en fantastisk schwarzbier, og samlet gav jeg den en karakter på 8,5.

Niels Ivar Larsen testede i lørdags schwarzbier i Information, og gav her, ifølge Beerticker, topkarakterer til netop Schwarze Kristall og Köstritzer. Jeg kunne ikke være mere enig.


27 juli 2012

Organic IPA fra Napa Smith

På Systembolaget i Stockholm har jeg købt en amerikansk IPA med masser af bid. Jeg har den gammeldags mening, at øl skal smage af andet end humle, og der synes jeg desværre at Napa's Organic IPA falder igennem.

Napa Smith Brewery ligger i Napa dalen i USA og er et forholdsvis nyt bryggeri. De har dog en erfaren brygmester ansat nemlig Don Barkley, som har brygget mikrobryg i over 30 år. Bryggeriet skriver at deres øl brygges til at passe til mad, på linie med vin, og at de tilsætter nitrogen til deres øl, for at gøre deres flaskeøl mere friske i det, hvilket jeg synes jeg er lidt langt ude, men ok. At noget er Organic i USA kan jo ikke sammenlignes med det vi kalder økologisk, men det er jo godt at der gøres noget derhenad.

Organic IPA
Napa Smith
Organic IPA er en flot ravgylden øl på 7% alc. Den havde et tæt flødefarvet skum, som holdt længe, og efterlod lidt blonder på glasset. Jeg syntes at aromaen var rigtig god, med rigtigt meget humle bitterhed, og duft af græs, citron, melon og lidt grape.
Smagen syntes jeg var god, selvom den var rigtig, rigtig bitter. Der er ganske lidt malt sødme, men smagen domineres totalt af humlen, som smager af græs, citrus og melon. Der er ikke meget balance i øllen, det er næsten ren humle smag, så jeg syntes at det var så som så med mundfornemmelsen. Eftersmagen var til gengæld utrolig lang, og bitterheden gik her over i mere grape smag end jeg bryder mig om.
Af en amerikansk IPA er Organic IPA helt bestemt god, og jeg er sikker på at alle humle-elskerne vil være vilde med den, men det er altså for meget til mig. Jeg vil gerne have noget andet smag i min øl end bare humle, også selvom det er en IPA, men jeg ved godt at det bare er mig som er sær ;)
Jeg gav samlet Organic IPA fra Napa Smith en karakter på 7 ud af 10.

Jeg synes at det er for let at lave en øl, hvis man bare smider så meget humle i den, at man ikke kan smage andet. Så kan man jo bare tage en almindelig Carlsberg, og selv proppe en masse humle i... seriøst, det er der folk som gør :) Se fx her på den gode ølblog Pencil & Spoon

23 juli 2012

RyeKing - Amager-i-kansk Rug Stout

Amager Bryghus er de sidste år gået fra at brygge forholdsvis anonyme øl, til at brygge noget af landets bedste mikrobryg. Måske er de blevet inspireret af nogle af de nomader/golddiggere som brygger hos dem, eller måske er de bare blevet mere eksperimenterende. Who cares, for det virker, og de gode øl flyder i en lind strøm.

RyeKing har amagerkanerne brygget i samarbejde med amerikaneren John Laffler fra bryggeriet Goose Island. I 1988 startede Goose Island som en brewpub, men voksede sig efterhånden så stort at det ikke rigtigt kunne betragtes som et mikrobryggeri. I 2011 indtraf den endelige skandale, da Goose Island blev købt af industri mastodonten Anheuser-Busch. Man kan vel sige at de solgte ud... jeg har dog ikke hørt at øllet er blevet ringere af den grund, men man kan frygte at det ender som Ølfabrikkens sørgelige skæbne.

RyeKing
Amager Bryghus
Etiketten på RyeKing er en total amerikansk stars-and-stribes agtig sag, og det er altså lidt for meget til mig. Bush W æraens selv-fede flag tilbedelse, får det stadigt til løbe koldt ned ad ryggen på mig når jeg ser et amerikansk flag. Sorry Amager. Selve øllen er en flot, uklar, kaffesort Porter,  med et luftigt nøddebrunt skum, som hurtigt forsvandt.
Aromaen syntes jeg var ganske god, med en duft af kaffe, rugsødme, en fin bagvedliggende bitterhed, noget mørk krydret, og et snært af røg. Selv om det lyder af temmeligt meget aroma, var det ikke overvældende, men ganske stille og roligt.
Smagen var rigtig god, stadigt med kaffesmag, mørk malt, en solid rugsødme, og en meget lang kaffebitter eftersmag. Der er brugt hele 22% rugmalt, og det sætter altså sit præg på øllen. Og dog... for jeg havde faktisk forventet en mere tyktflydende, rugbrødsagtig øl, og det synes jeg desværre ikke at RyeKing er; den er tværtimod forholdsvis letdrikkelig, med en medium mundfylde.
Jeg synes at RyeKing er en rigtig god øl, men havde håbet på en øl som skulle skæres ud med kniv og gaffel, og gav den derfor samlet en karakter på 7,5 ud af 10.

Martin Goldback Olsen på Allbeer gik for nylig nærmest i ekstase over RyeKing. Det gør han nu jævnligt ;), men det plejer at være over de vandvittige kreationer fra Mikkeller. Martins anmeldelse er fantastisk godt skrevet, og kan give et mere positivt syn på øllen.

19 juli 2012

Westmalle Tripel

Jeg er stor fan af belgiske øl, og specielt af kvaliteten og integriteten hos Trappisterne. En af de bedste Trappister er, efter min mening, Westmalle da jeg synes at både deres Dubbel og deres Tripel er det ypperste af disse øltyper.

Trappistøl er jo et beskyttet varemærke, som kun må bruges af øl fra Trappist klostre, som overholder nogle skrappe betingelser. Det er der skrevet masser om, bla. i 50 Øl du skal smage før du Dør, hvor Carsten Bethelsen anpriser Westmalles gode øl. Jeg har selv besøgt klostreret 'Abdij Onze-Lieve-Vrouw Van Het Heilig Hart' hvor Weestmallle brygges, men vi kom ikke inden for murene men måtte pænt se på udefra, og nyde os en øl på den nærliggende Westmalle Café.

Westmalle Tripel er en flot gylden Ale på 9,5% alc., med et tæt hvidt skum som holdt længe og efterlod fine blonder på glasset. Jeg havde købt en 33cl flaske, i Superbest mener jeg, og jeg synes at den hører til de flotteste ølflasker overhovedet, men den fine stilistiske etikette og den specielle Trappist flaske med kant.
Tripel
Westmalle
Jeg syntes aromaen var rigtig god, med duft af korn, blomster, honning, lidt bitterhed, og en god sødme. Der er ikke så meget duft af alkohol, men den er til gengæld ret tydelig i smagen.
Smagen var fantastisk god, med lidt honning, en sødlig alkohol smag, som også blev hængende i eftersmagen, og en fin diskret bitterhed til at skabe balance. Jeg har for nyligt smagt både Chimays og St. Feuilliens Triple øl, og de er begge meget mere bitre, så meget at det nærmest dominerer smagen, men her i Westmalles Triple, er bitterheden ikke større end at den spiller fint sammen med de andre smagsindtryk. I like. Den meget smag gav en formidabel mundfornemmelse, og en halvlang eftersmag som var både sød, bitter, krydret og lidt syrlig. Jeg synes simpelthen at Westmalle Tripel er en fantastisk øl, ja faktisk den bedste belgiske Tripel jeg kender, og gav den en karakter på 9.

Man skal være opmærksom på, at Westmalle Tripel smager anderledes på 75cl flasker end på 33cl, hvilket de også selv skriver på klosterets hjemmeside. Øllen eftergærer simpelthen anderledes på den store flaske, og får mindre smag af alcohol og mere af den sødlig frugt/honning aroma og smag. Jeg tror bedre jeg kan lide øllen på de store flasker, men det er trods alt sjældent at jeg har lejlighed til at drikke en 75cl øl på 9,5%. Trods alt.

16 juli 2012

St. Eriks APA - svensk Pale Ale

Det svenske ølmærke St. Eriks ejes af importøren Galetea. De har hyret Jessica Heidrich som brygger, hvilket har været en stor success, da de har vundet adskillige medaljer for deres øl. Jeg synes at deres øl er rigtigt gode, specielt deres Pale Ale, men denne APA synes jeg desværre er jævnt kedelig.

APA
St. Eriks
St. Eriks APA er en klar gylden øl på 5% alc., med et tæt hvidt skum som relativt hurtigt forsvandt Det er en American Pale Ale brygget med Cascade humle, hvilket er en af de mindre markante af de amerikanske humler. Jeg syntes da også at aromaen var forholdsvis kedelig, med lidt duft af hø, korn, en let parfumeret bitter duft, og en syrlighed som om der er tilsat ascorbinsyre. Det ved jeg dog ikke om der er.
Smagen var desværre også forholdsvis kedelig, og uden nogen særlig mundfornemmelse. Der var lidt smag af hø, og en svag smag af humle, specielt i eftersmagen, men bitterheden var ret lav og karakterløs. Samlet syntes jeg ikke at APA er en decideret dårlig øl, den er ganske ok, jeg synes bare at den er ret intetsigende, uden hverken det ene eller det andet. Jeg gav den en karakter på 6,5.

Ifølge stilartsdefinition fra Danske Øldommere er en Amerikansk Pale Ale:
En efterhånden klassisk amerikansk øltype, som er
en mere humlet udgave af engelske pale ale.
Typisk med markant duft og smag fra de
amerikanske humletyper.

Her synes jeg altså at St. Eriks APA fejler, for her er absolut ikke nogen markant humle aroma eller smag. Ikke at den nødvendigvis skal følge denne definition, men stadigt. Den eneste anden øl fra St. Erik som jeg ikke har brudt mig om er deres Sommar, og jeg synes stadigt at de generelt laver nogle rigtigt gode øl.

14 juli 2012

Bryggeriet Apollo - hyggeligt værtshusbryggeri !

Jeg har været en tur på Bryggeriet Apollo, for at smage deres øl og deres glimrende mad. Jeg havde ikke været der siden studietiden, og syntes at det var på tide at genopfriske bekendtskabet.

Bryggeriet Apollo åbnede i 1990, som det nok første danske mikrobryggeri i nyere tid. Aage Damgaard, som havde startet restaurant kæden A Hereford Beefstouw, byggede et bryggeri sammen med restauranten ved Tivoli, så det blev til et værtshusbryggri efter tysk forbillede. Bryganlæget blev i 1989 købt i det, just, tidligere Østtyskland, og bryggeriet blev indrettet som en tysk bierstube med langborde, og udsigt direkte til de flotte kobberkedler. Jeg synes at det er en flot og indbydende restaurant, og så er det da drøn hyggeligt at sidde lige op ad bryggeriet.

Da Apollo hænger direkte sammen med A Hereford Beefstouw har de glimrende mad, det mest naturligvis med oksekød. Jeg bestilte en gang ølglaseret oksesteg, og det smagte ganske glimrende, og passede godt sammen med øllen. På Hereford Beefstouw kan man forøvrigt få en frokost-burger til 99,-, som jeg varmt kan anbefale. I forhold til Københanske cafepriser er det forholdsvis billigt, og det er en virkeligt god burger. Bryggeriet har 3 faste øl på menúen, og en månedens øl som skifter efter årstiden. Jeg måtte naturligvis smage dem alle, og blev positivt overrasket over hvor meget smag der var i dem.

De har naturligvis en pilsner, og selv om det var en ret bleg og filtreret sag, syntes jeg at den var ganske god. Den havde en god humle duft og en ganske god bitterhed. Den var også frisk, med lidt smag af korn og brød, og en halvlang bitter eftersmag. Jeg gav den en karakter på 7, da den var rigtig god af en lys pilsner.

På det faste program er også en røgøl som de kalder House Ale. Af udseende syntes jeg at den var lidt kedelig, da den er lige lovligt filtreret til min smag. Jeg syntes at den havde en rigtig god røget aroma, med lidt malt og en let bitterhed. Smagen var også dejligt røget, med en god balance med sødme, og en fin lang eftersmag hvor røgen langsom fik overtaget over bitterheden. Jeg syntes at House Ale var en rigtig god røgøl, og gav den en karakter på 8.

Den sidse faste øl er en Porter, som til mit besøg var en Tapdancer Stout. Den syntes jeg desværre var ret kedelig, da den var for sød uden at det var balanceret med det lidt brændte og lakrids, som den også smagte af. Jeg gav den en karakter på 6.

Jeg besøgte Apollo Bryggeriet i April da månedens øl var en, ganske glimrende, Påskeøl. Månedens øl bliver altid anmeldt af en kendt person, og Påskeøllen havde fået en, meget rosende, omtale af Mick Schack. Af deres hjemmeside kan jeg se, at månedens øl for tiden er en Weisbier, hvilket jo passer godt til sommeren, de 10 min om ugen vi har en sådan.

Med stadigt flere spændende ølbarer i København, henvender Apollo Bryggeriet sig nok mest til en fast fanskare, som godt kan lide det hyggelige ved værtshusbryggerier. Dem hører jeg bestemt til, for godt øl og god mad... hvad mere har man brug for ? :)

10 juli 2012

Strong Suffok Vintage Ale - 50 Øl

Jeg har besluttet at sætte fokus på at skrive anmeldelser af øllene fra ølbogen 50 Øl du Skal smage før du Dør. Det er en fantastisk bog og nogle gode øl, så selvom øllene i forvejen er beskrevet bedre i bogen end jeg nogensinde kan gøre det, så synes jeg at det kunne være sjovt at give mit eget bud på dem.
Jeg har allerede skrevet om 5 af øllene, se etiketten '50 Øl' for at finde dem, og jeg vil begynde at skrive anmeldelser af dem jeg tidligere har smagt, men ikke skrevet om her på bloggen.

Strong Suffok Vintage Ale
Green King
Vi starter med den sidste af øllene jeg har smagt, nemlig Strong Suffok Vintage Ale fra det engelske bryggeri Greene King. Øllen er en Old Ale hvor 2 øl blandes, den ene af hvilke har ligget 2 år på fade. I 50 Øl fortæller Rolf Nielsen, at den øl som har lagret 2 år på egetræsfade, har en kraftig og syrlig smag, og derfor modificeres med en frisk Pale Ale. Det er jo helt belgisk, sådan at blande ny og gammel øl, det kender vi jo fx fra Rodenbach.
Det er en flot mørkerød Ale på 6% alc, med et flødefarvet skum som hurtigt forsvandt. Den havde en svag, men ganske udemærket, aroma, som var lidt sødlig og vinøs i det og med lidt duft af egetræ. Smagen syntes jeg var utroligt god, for selv om den var meget letdrikkelig, var der utroligt meget smag. Det var en god vinøs smag, med smag af træ, blomme, rosin og en fin sødme. Eftersmagen var halvlang, og var krydret, sød og dejligt smagfuld.
Jeg syntes at Strong Suffok Vintage Ale var en rigtig god øl, ja nok en af de bedste engelske øl jeg overhovedet har smagt, og gav den en karakte på 8,5 ud af 10.

07 juli 2012

Bøgedal 300 - jubilæums øl

Casper Vorting på Bøgedal bryggede i april sin bryg nr. 300, og fik i anledningen hjælp af sin gamle ven Allan Poulsen. Som jeg skrev i anmeldelsen af Bøgedal No. 275, og som omtalt i ØentusiasteN nr 68, stiftede Casper og Allan i 2001 Brøckhouse, men da de havde hver deres vision for ølbrygningen gik de hver til sit i 2004. Casper startede Bøgedal Bryghus sammen med sin kone Gitte Holmboe, og Allan drev Brøckhouse videre, til det desværre gik konkurs i 2009.

Bøgedal No 300
Bøgedal Bryghus
Bøgedal 300 er en Old Ale,  iblandet Bøgedal nr 201 og Brøckhouse Vintage 2004. Det er en utroligt flot mørkebrun øl, på 6,3% alc. Den var uklar, og havde en lille smule karbonation, som ikke holdt så længe. Skummet var tæt og lysebrunt, og forsvandt ret hurtigt.
Jeg syntes at aromaen var rigtig god, med en vinøs duft af malt og lidt træ. Smagen var fantastisk god, og her var der endnu mere af det vinøse, hvor sødmen, malten og en svag blomme smag, sammen gav en utroligt sammensat og dyb smag, med en skøn mundfylde, og en utroligt lang og sammensat eftersmag. Det er svært at beskrive, men jeg synes at Bøgedal 300 var meget mild i det, måske pga lav kulsyre, men samtidigt havde utroligt meget smag. 
Jeg gav samlet Bøgedal No 300 en karakter på 9 ud af 10.

Jeg købte Bøgedal 300 i Barleywine, og selvom jeg normalt ikke køber dyre øl, så synes jeg faktisk at 119,- ikke er så galt for en øl, som har så meget af både smag og historie. Jeg har købt en ekstra flaske til at gemme, for jeg tror at den vil gøre sig endnu bedre med en 5-10 år på bagen :)

02 juli 2012

Lily Blue - belgisk mikrobryg


I den lille delikatesseforretning Thirion på Christianshavn, har jeg fundet en skøn belgisk Pale Ale fra mikrobryggeriet Br. Sainte Helene. Jeg synes at den er rigtig god, selvom den har et syrligt twist.

Bryggeriet blev startet i det små i 1999 af Eddy Pourtois, men først i 2011 tog det for alvor fart, da Raphaël Vanoudenhoven blev medejer, og der blev råd til at investere i en flaskelinie og en spand marketing. De har en kapacitet på 1000 hectoliter øl om året, men produktionen er vist ikke helt deroppe endnu.
Etiketterne på alle bryggeriets faste øl er udsmykket med flotte tegninger af kvinder, som vist skal symbolisere øltyperne. Jeg elsker øl som har personlighed, og synes at etiketterne er rigtigt flotte.
Lily Blue
Br. Sainte Helene

Lily Blue er en utroligt flot nøddebrun øl, med et tæt flødefarvet skum som ikke holdt så længe. Jeg syntes at aromaen var vidunderlig, på den gode belgiske måde, med lidt blomme og en god sødlig vinøs duft. Der var også en snært af noget syrligt i aromaen, men det passede fint med rensten af indtrykket.
Smagen syntes jeg også rigtigt godt om. Der var godt nok en lidt sær syrlighed, som begyndte at genere lidt i længden, men resten af smagen var god, og faktisk forholdvis bitter en en belgier. Bryggeriet skriver at øllen er humlet med Brewers Gold og Perle til en IBU på 36, men jeg synes at der var så meget humlesmag, specielt i eftersmagen, at jeg mistænker dem for også at have tørhumlet. Der var en god mundfylde, og en halvlang eftersmag, som var bitter og så med denne lidt sære syrlighed.
Samlet gav jeg en karakter på 7,5 ud af 10.

Lily Blue har en syrlighed som fik mig til at tro, at bryggeriet, ligesom det er tilfældet i den belgiske klassikker Orval, har brugt Brettanomyces, for at give lidt syrlig karakter. Ifølge deres hjemmeside er det dog ikke tilfældet, så desværre tror jeg at det i stedet må være en fejl ved den flaske jeg fik fat i.
Øv... jeg må prøve at smage den igen en anden gang, for uden syrligheden tror jeg at det ville være en fantastisk god øl.