29 december 2010

Chimay Grand Reserve Vintage

Hmmm, jeg glæder mig allerede...

Chimay Grand Reserve
Jeg har 'investeret' i en Chimay Grand Reserve, Millésime 2010 Vintage. Hold da op et langt navn...
En Chimay øl i en magnum champagne flaske, så er der dømt fest.

Planen er så, at vente 10 år med at holde festen. Det skulle øllen kunne klare uden problemer, og hvis jeg bare gemmer den et sted hvor jeg ikke ser flasken for tit, så kan jeg nok også klare det.

På den uovertrufne ølbar Kulminator i Antwerpen i Belgien, har de Chimay øl fra 80'erne på deres ølkort. Og meget andet godt selvfølgeligt. Jeg har hørt fra en meget pålidelig kilde, at baren måske har op mod 3000 forskellige øl på deres lagre, mange af dem på langtidslagring. Fantastisk.

Jeg tror nu bare at jeg vil forsøge at gemme min Chimay i 10 år, så må vi jo se om det går.
Jeg håber at de 10 år går hurtigt...


13 december 2010

Juleøllene er over os!

Drik min ven, i morgen skal du slagtes!
Det er nu eller aldrig, juleøllene anno 2010 kommer aldrig igen, så Carpe Diem, og drik!

Da jeg har fået den skøre idé, at tage billeder af de øl jeg drikker, og give dem smagsbedømmelser, tænkte jeg, at jeg ligeså godt også kan vise det frem. Derfor denne øl-blog.

Jeg vil på denne blog forsøge at fortælle om de øl jeg drikker, for tiden juleøl, og supplere med billeder, hvor muligt, og smagsbedømmelser, hvis muligt.

Bloggens navn, Højt Skum, har jeg tyvstjålet fra Danske Ølentusiaster, hvor det bruges som hilsen. Du kan læse mere om dette under fanen Højt Skummende.

Brøckhouse Juleøl 2004