29 december 2011

Midvinterblot - vinterporter fra Sigtuna

Juledagene er overstået, og jeg håber at I alle har haft en rigtig hyggelig jul. Denne mørke tid på året, egner sig ikke kun til juleøl, men i det hele taget til stærke mørke øl, som man kan sidde og hygge sig med. En god øl til at nyde i vintermørket, er slet ikke så ringe, og da slet ikke når den, som Midvinterblot, kommer fra svenske Sigtuna.

Midvinterblot
Sigtuna Brygghus
Midvinterblot er en flot kaffesort Stout på 10,1% alc., med et tæt lysebrunt skum, som efterlod lidt blonder på glasset. Jeg kunne rigtigt godt lide aromaen, som havde dufte af kaffe og karamel, men ikke de store spor af den honning som øllen ellers er tilsat. Jeg syntes mere at øllen duftede bittert end sødt.
Jeg syntes også at smagen var rigtig god, med en ret god mundfylde. Der var en mellem bitterhed, og lidt sødme, men jeg kunne stadigt ikke rigtigt smage honning, men det er selvfølgeligt ikke alle som er så glade for honning som jeg er. Eftersmagen var ganske ok, den var krydret og var ret bitter, men sådan en chokolade bitterhed, mere end humle bitterhed.
Alt i alt, syntes jeg at Midvinterblot var en ganske god øl, men efter det jeg har smagt fra Sigtuna på det sidste, havde jeg alligevel forventet lidt mere. Jeg gav derfor en karakter på 7,5 ud af 10.

Jeg fik en masse dejlige øl i julegave i år, så det skulle være muligt at få de mørke vinteraftener forude til at gå :)

23 december 2011

God jul fra ølnørden!

Så er det allerede i morgen, at vi mætte og dvaske skal dalre rundt om træet, mens vi venter på vores gaver... Det bliver sgi da hyggeligt...

Brian Lund
Øl-hipster !
En gang efter nytår, vil jeg lave et opsamlings runde med juleøl, og så finde ud af hvad der, ifølge min skæve mening, var årets bedste juleøl.

Jeg ønsker jer alle en rigtig god jul, med gode gaver, dejlig mad og skønne øl.
Skål !







Ps. Der er 2 juleøl til den første som gætter hvilken juleøl jeg har i glasset :)
      (Det er en af mine favoritter)

21 december 2011

God Jul - Barley Wine fra St. Eriks

Jeg synes at svenske St. Eriks laver nogle rigtigt gode øl, og jeg elsker øltypen Barley Wine, så jeg havde glædet mig meget til at smage denne Barley Wine juleøl. Det var også en ganske glimrende øl, men ikke helt så god som jeg havde håbet.

St. Eriks, som får brygget deres øl på Three Towns Ind Breweries, vader nærmest i success. Deres øl får priser på ølfestivaller alle vegne, og vandt senest på Stockholm Beer Festival i oktober, hvor de fik Årets Øl Trofæ 2011, for det bryggeri hvis øl fik flest af festivallens guldmedaljer.

God Jul
St. Eriks
God Jul er en flot, kastaniebrun Barley Wine på 8,5% alc. Skummet var flødefarvet og luftigt, og forsvandt hurtigt. Jeg kunne godt lide aromaen, som duftede af humle, korn, malt, lidt blomme, og forholdvis meget af alcohol i betragtning af at den trods alt 'kun' er på 8,5%.
Jeg syntes at smagen var rigtig god. Da God Jul er mørk, smager den mere maltet og krydret end de fleste Barley Wine jeg har smagt, men jeg kan ikke finde noget info om hvorvidt der også er tilsat krydderier. Eftersmagen gik desværre hen og blev for bitter til min smag. Der er tydeligvis brugt godt med humle, og det er fint nok, men jeg synes ikke at en lang bitter eftersmag passer hverken til en juleøl eller en Barley Wine, men det er jo smag og behag...
Samlet lander God Jul derfor på en karakter på 7,5.

Man har i Sverige vist ikke den tradition for søde krydrede juleøl som vi har fået i Danmark, så det er jo ikke helt retfærdigt at bedømme de svenske juleøl på den baggrund.
Men broderfolket laver nu mange gode øl... flere anmeldelser på vej :)

18 december 2011

4. Advent - Smag på julen !

4. advent er allerede over os, som tiden dog flyver når man har nogle gode øl...
Jeg har i skrivende stund, smagt 40 forskellige juleøl i år. Det synes jeg selv er meget pænt, men det er jo kun en dråbe i havet i forhold til det kæmpe udvalg fra bryggerier. Jeg læste fx at Thisted Bryghus i år har lavet 7 forskellige juleøl, og jeg har ikke smagt en eneste af dem...
Her er anmeldelser af juleøl fra: Nøgne Ø, Mikkeller, Nørrebro Bryghus, Indslev og Carlsberg.

Underlig Jul fra Nøgne Ø er en flot kaffesort Ale på 6,5% alc. Jeg syntes at aromaen var rigtig god,  selvom den var endog meget krydret. Jeg kunne også godt lide smagen, som også var præget af krydderier, specielt i eftersmagen. Jeg syntes at Underlig Jul var en ganske god juleøl, og gav den en karakter på 7.

Red White Christmas
Mikkeller
Red White Christmas fra Mikkeller, er en kombination af en belgisk hvedeøl, og en engelsk Red Ale, og så tilsat noget appelsin skal for julehyggens skyld. Det lyder jo ret spacy, men jeg synes faktisk at det var en ret god øl. Det er en flot ravgylden øl på 8% alc., med et skum som var tæt og flødefarvet, og efterlod lidt blonder på glasset. Jeg syntes at aromaen var rigtig god. Der var en diskret hvede sødme, og meget duft af blomster humle, med lidt grape. Jeg kunne også rigtigt gode lidt smagen, selvom jeg ikke syntes at den smagte ret meget som en hvedeøl, men mere som en IPA, men det var nok bare den meget humle. Jeg syntes at det var en rigtig spændende øl, og gav Red White Christmas en karakter på 8.

Julebryg Økologisk fra Nørrebro Bryghus er en rubinrød Ale på 7 % alc. Jeg syntes at aromaen var ganske god, med duft af malt sødme, noget syrligt humle, bær og lidt krydderi. Desværre syntes jeg ikke at smagen var lige så god, idet der var utroligt meget kulsyre i, så det nærmest var som en billig pilsner, og sådan lidt smag af smørsyre. Der har sikkert bare været en fejl ved den flaske jeg havde fået fat i, men øllen smagte altså lidt specielt. Jeg gav den en karakter på 6 ud af 10.

Jeg synes at de laver nogle rigtigt gode hvedeøl på Indslev Bryggeri, og deres Julehvede er ingen undtagelse. Det er en flot ravgylden hvedeøl på 6,5% alc. Jeg syntes at aromaen var god, med en udmærket hvede duft, og lidt sødlig blomster duft. Smagen synes jeg var utroligt god, men en rigtig god balance mellem sødme, bitterhed og syrlighed i eftersmagen, og samlet gav jeg Julehvede en karakter på 8.

Christmas Ale 2011
Carlsberg
Christmas Ale fra Carlsberg er en af mine favorit juleøl, og 2011 udgaven var fantastisk. Det er en flot kastaniebrun Ale på 8,3% alc, med et tæt lysebrunt skum. Jeg synes at aromaen er god, med en god malt sødme, og en frisk duft af søde julekrydderier. Jeg synes at smagen er formidabel, med en mellem sødme og lidt bitterhed, og en god balanceret smag af julekrydderier. Jeg synes at der var en god smag af portvin, eller sød alcohol, i smagen, sådan efter at den første krydrede maltsmag havde fortaget sig, og balance i den halvlange eftersmag. Christmas Ale har lige den balance af maltsødme, alcohol og julekrydderier som jeg efterspørger i en juleøl, og jeg gav den samlet en karakter på 9 ud af 10.
Jeg har en flaske Christmas Ale fra 2006 på lager, og har tænkt mig at jeg i år vil lave en smagning hvor man kan sammenligne øllen med nogle nyere årgange af den. Det glæder jeg mig meget til :)

I min jagt på spændende juleøl, har jeg nu købt nogle svenske vinterøl på Systembolaget. Dem vil jeg skrive lidt anmeldelser af i den kommende tid, og vil så engang efter jul skrive hvad jeg synes har været årets bedste juleøl, ifølge mine smagsløg :)
Jeg ønsker jer alle en god 4. advent, og håber, at I har indkøbt rigeligt med juleøl til juleaften :)

14 december 2011

Before, During, and After Christmas - anti-juleøl fra Evil Twin

Evil Twin er rigtigt glade for humle, rigtigt rigtigt glade... og mørke søde juleøl har vi jo nok af, så hvorfor ikke lave en bitterbombe som man kan skylle smagsløgene i ? Noget nær det må være tanken bag Before, During, and After Christmas.

Before, During, and after Christmas
Evil Twin
Det er en rigtig flot ravgylden IPA på hele 8% alc.  Det er brygget som en Imperial IPA, altså en IPA som har fået et ekstra skud af det hele. Skummet var stort, tæt og flødefarvet, og efterlod blonder på glasset.
Jeg syntes at aromaen var rigtig god, selvom den var ekstremt humlet, hvilket tit ikke lige er mig. Jeg syntes faktisk at jeg kunne lugte lidt malt, bær og citrus, og ikke så meget af min hovedfjende, grape. Smagen syntes jeg også var rigtig god, med en god maltsødme i selve smagen, som dog blev afløst af en meget voldsom humlesmag i eftersmagen. Eftersmagen var meget lang, og bitter, med smag af specielt citrus og grape.
Jeg er ikke rigtigt til denne slags humlebomber, men jeg syntes at det var en god øl, og gav den en karakter på 7,5 ud af 10.

Hornbeer laver også en glimrende JuleIPA, efter samme idé, altså en bitter humle pause fra julens ellers søde og krydrede øl. En god IPA er jo også en glimrende måde at få renset lidt ud i smagsløgene, og skyllet noget af fedtet væk, så de har da fat i noget rigtigt.
Men til jul vil jeg nu hellere have mine mørke krydrede øl.

11 december 2011

3. advent - Masser af jul!

Her er en stribe juleøl mere. Jeg har denne gang skrevet om øl fra Carlsberg, Skands, Mikkeller, Herslev og Amager Bryghus. Det er alle rigtigt gode juleøl.

Jacobsen Golden Naked Christmas Ale fra Carlsberg er en nøddebrun Ale på 7,5% alc. Jeg synes at både smagen og aromaen er rigtig god. Det er en god, halvfyldig, afbalanceret øl, med fine krydderier, kanel og humle. Øllen er tilsat sveske-juice, og jeg synes godt man godt fornemme sådan en svenske sødme i den. Jeg synes at det er en god juleøl, og gav den en karakter på 8.

Skands Julebryg er en nøddebrun lagerøl på 6,5%. Aromaen er ganske udemræket, med lidt nøder og humle, men det er kun i smagen at krydderierne kan fornemmes. Jeg tror faktisk ikke at der er tilsat krydderier, så det krydrede kommer fra malten og muligvis noget tilsat sukker. Den havde en halvlang eftersmag, som var krydret og humlet. Jeg synes at det var en ganske god øl selv om det ikke ligefrem er en mørke krydret juleøl, og gav den en karakter på 7,5.

Fra via Til
Mikkeller
Fra Til via Mikkeller er en kaffesort, julet, stout på 8% alc, som i denne udgave har lagret på bourbon fade i 8 måneder, wow. Jeg synes at den havde en rigtig god, omend ikke så kraftig, aroma. Jeg kunne lugte humle, lidt kaffe, mørk malt, lidt bourbon, og en flødekaramel sødme. Jeg syntes at den smagte fantastisk godt. Der var en perfekt kraftig mundfylde, med en ret kraftig bourbon smag til at spille op til den cremede sødme. Der var en meget lang eftersmagen, med både var humlet,  sød, krydret, og havde en rigtig god, lang røgsmag. Wow, det var noget af en øl, og jeg gav den en karakter på 9.

Stjernebryg fra Herslev plejer at være en rigtig god juleøl, men jeg blev desværre en smule skuffet over den i år, eller også havde jeg bare skruet mine forventninger for højt op. Det er en flot nøddebrun Ale, som fra fad havde et tæt flødefarvet skum. Herslev bruger jo stjerneanis til at krydre den med, og det giver en rigtig dejlig krydret duft, med lidt malt sødme. Jeg kunne også rigtigt godt lide smagen, som gik over i en halvlang eftersmag, som var krydret og sød. Jeg synes at det er en rigtig god juleøl, men jeg syntes altså at den var bedre sidste år, og endte med at give den en karakter på 7,5.

Julebryg
Amager Bryghus
Julebryg fra Amager Bryghus er en rigtig flot, kobberrød, nisset, Ale på 6,9% alc. Jeg syntes at den havde en ganske god aroma, med duft af humle, lidt krydderier og lidt malt. Jeg synes også godt om smagen, som gik over i en udemærket, bitter og sød eftersmag. Jeg synes at Julebryg var en god øl, men jeg kunne godt have ønsket at den var lidt mere sød og julet. Jeg gav den en karakter på 7,5.

Min lille familie var en tur ude og kigge på julegaver i dag. Det er fantastisk at se 2 små drenge i en BR butik, drøne rundt med store øjne, og helst ville have alt legetøjet... og lige med det samme. Lidt som jeg har det i en god ølbutik...
Jeg håber at I også har haft en god 3. advent :)

08 december 2011

Tsjeeses Kerstbier 2011 - formidabel juleøl fra De Struisse

Hos Bjergtrolden i Roskilde har de et kæmpe udvalg af øl, vel et af Danmarks største, og det er altid en fornøjelse af gå på opdagelse på deres hylder. For 3 uger siden var jeg til juleølsfrokost der, sammen med 4 venner, og ud over at smage en masse juleøl, fik jeg også et par gode øl med hjem. En af disse var Tsjeeses Kerstbier fra De Struise Brouwers.

Belgiske De Struisse er et af de få eksperimenterende mikrobryggerier i et fantastisk øl-land. De eksperimenterer meget med fadlagring, det er jo meget populært, og har lavet samarbejdsbryg med flere andre mikrobryggerier, bla. vores eget Mikkeller. Ligesom Mikkeler m.fl. har De Struisse ikke eget bryggeri, men får brygget deres øl rundt omkring. Tsjeeses Kerstbier er brygget i West Vleteren i Belgien, formentlig på bryggeriet Deca Brewery.

Tsjeeses Kerstbier 2011
De Struisse
Tsjeeses Kertbier 2011 er en udgave af De Struisses kendte jule/jesus øl Tsjeeses. Tsjeeses er en belgisk Tripel som er berygtet for dens etikette, som forestiller en hashrygende Jesus med nissehue, hvilket også pryder denne øl. Jeg kan ikke finde noget information om, hvad forskellen er på den almindelige Tsjeeses, og denne Tsjeeses Kerstbier 2011, hvis nogen.
Det er en fantastisk flot, uklar, nøddebrun Ale på 10% alc. Den havde et tæt flødefarvet skum, som efterlod lidt blonder på glasset. Jeg syntes, at den havde en fantastisk god aroma, med en fin sødme, korn, lidt krydderier, og så den karakteristiske belgiske duft af blommer.
Jeg syntes også at øllen smagte fantastisk. Der var en rigtig god kompleks smag, med en mellem sødme, lidt bitterhed, og lige tilpas med krydderier til at den smager af jul.
Jeg syntes at Tsjeeses Kerstbier 2011 var en formidabel øl, lige min smag, og gav den en karakter på 9,5.

I år har jeg ikke købt så mange af de almindelige supermarkeds juleøl, jeg gider dem ikke rigtigt, så selv om der er stadigt 16 dage til jul, er der er sket det forfærdelige, at jeg er løbet tør for juleøl... ups... Jeg må se af finde en god ølforretning, inden jeg får brugt alle mine penge på julegaver :)

06 december 2011

Carls Lager - farvel til en udvandet klassiker !

I sommer meddelte Carlsberg at deres øl Carls Lager vil udgå, for at blive erstattet af vinderen af Carlsbergs ølvalg 2011. Jeg har ikke hørt noget om hvornår det vil ske i praksis, men jeg kan da se at Carls Lager ikke længere står beskrevet på Carlsbergs hjemmeside, hvor man ellers kan læse om de andre øl i Carls serien.

Det er mange år siden jeg sidst har smagt en Carls Lager, eller Gammel Carlsberg som den tidligere hed, så jeg tænkte, at jeg lige vil give den et sidste besyv med, her på falderebet. Jeg er før blevet positivt overrasket over de klassiske Carlsberg øl, men det var desværre ikke tilfældet med Carls Lager.

Carls Lager
Carlsberg
Carlsberg siger, at Carls Lager er den originale tyske lagerøl, som J.C. Jacobsen fik så stor succes med. Den er lavet efter sydtysk forbillede, som en undergæret, mørk, maltet øl, med lav karbonering. Det virker godt i den tyske øltype Ungespundt, som er skøn og letdrikkelig. Desværre smager Carls Lager, af at være blevet kraftigt industrialiseret, så der er vist ikke meget tilbage af det originale forlæg.

Det er en klar kobberrød lagerøl på 4,3% alc., med et skum som var lidt beige, tæt, og holdt længe. Aromaen var ok, med duft af karamel, en frisk/syrlig humle duft, og lidt sødme.Smagen er også ok, med en mellem sødme og en begrænset bitterhed.
Af en mørk lagerøl at være, er Carls Lager ganske kedelig. Jeg kan jo ikke rigtigt vide det, men jeg tror at der er tilsat karamel, for farve og sødme, og måske endda en anden industri favorit: soya. Ak ja... det kunne have været så godt, men så er det faktisk skidt...
Jeg gav Carls Lager en karakter på 5,5 uf af 10. Den er lidt bedre end en almindelig Carlsberg, men ikke meget.

Carlsberg laver også en anden øl, som skal forestille at være den originale øl fra 1847, eller der omkring, nemlig Jacobsen Dark Lager, og den er nok noget tættere på J.C.'s oprindelige opskrift. Se det er en meget bedre øl, og sidst jeg smagte den gav jeg den faktisk en karakter på 8.
Jeg er glad for at vi har Jacobsen Dark Lager, og kommer ikke til at savne Carls Lager.

04 december 2011

2. Advent - Juleøl a la Carsten Berthelsen

1. Advent nævnte jeg, at jeg lige har været til ølsmagning med Carsten Berthelsen. Ligesom hans bog Ølrejsen er en dansk ølentusiast klassiker, kan hans bog '24 øl du skal smage før det bliver Jul', siges as være en juleøls klassiker. De øl som Berthelsen beskriver i juleølsbogen, og præsenterede til ølsmagningen, er ikke alle sammen krydrede juleøl, men derimod mørke sæsonøl. Det er gode sager i den mørke tid.

Til ølsmagningen havde han medbragt en stribe gode øl fra: Gordon, Hornbeer, Schneider & Sohn, Griffin Brewery, Van Den Bossche, Het Anker og Dubuisson.

Gordons Christmas brygges af Gordons for John Martin i Belgien, og er en nøddebrun Ale på 8,8% alc. Det er en sød maltet øl, med en lidt krydret smag. Jeg syntes godt at man kunne smage alcoholen, men ellers havde den en fin balance. Jeg syntes at den var ganske fin, og gav den en karakter på 7.

Juleøl
Hornbeer
Hornbeer laver mange forskellige juleøl, af hvilke Berthelsen havde valgt at tage deres klassiske Juleøl med. Det er en flot kastaniebrun ale på 9% alc, med en fantastisk krydret aroma af sød malt og stjerneanis. Jeg syntes at smagen var næsten lige så god som aromaen, og at det i det hele taget er en rigtig god juleøl. Jeg gav den en karakter på 8.

Den næste øl, var ikke en decideret juleøl, men en god mørk sæson øl, som Carsten Berthelsen, og mange andre, sværger til, nemlig Aventinus fra Schneider & Sohn. Det er en mørk, krydret hvedeøl, en såkaldt weisenboch, på 8,2 % alc. Jeg synes at dens aroma er ganske fantastisk, rig, sød og krydret, og at smagen er lige så god. Det er simpelthen bare en fantastisk øl, og jeg gav den en karakter på 9.

Golden Pride
Fullers
Fra England smagte vi dernæst Fullers Golden Pride. Det er en fin ravgylden Ale på 8,5%, hvilket da vist er temmeligt meget af en engelsk øl. Jeg syntes at den havde en ganske fin aroma, med en fin malt sødme, en fin humle bitterhed og lidt duft af nødder. Det er en Pale Ale, og smagen var ganske bitter, men ikke for meget. Jeg synes at Golden Pride er en god øl, og gav den en karakter på 7,5.

De 3 sidste øl Carsten Berthelsen havde medbragt var belgiere, af den stærke mørke slags vi normalt forbinder med juleøl. Den første af disse var en Kerst Pater, julemand, fra Brouwerij Van Den Bossche. Det er en fin kastaniebrun ale på 9% alc, med et luftigt beige skum. Aromaen var god, men smagen var endnu bedre, med en mellem sødme og en meget krydret smag. Eftersmagen var halvlang og krydret. Jeg syntes at det var en god belgisk juleøl, og gav den en karakter på 8.

Gouden Carolus Christmas fra Het Anker, er i familie med deres fantastiske Cuvée van de Keizer. Det er en flot kastainebrun Ale på 10,5% alc, med et tæt lysebrunt skum. Jeg synes at aromaen er helt fantastisk, med en duft af julekrydderier, lidt lakrids og lidt humle. I den skønne mørke smag er der lidt stjerneanis, som jo også bruges i Hornbeers Juleøl og i Herslevs skønne Stjernebryg. Jeg synes at Gouden Carolus Christmas er en forbilledlig juleøl, og gav den en karakter på 9.

Den sidste øl i ølsmagningen, var i samme boldgade men endnu stærkere, nemlig Scaldis Noël som er juleudgaven af Brasserie Dubuisson stærke øl Bush. Det er en flot kobberrød Ale på 12% alc., med et tæt flødefarvet skum. Jeg syntes at aromaen var ganske fin, med duft af lidt krydderier, karamel og lidt alcohol. Jeg syntes at smagen var rigtig god, kraftig og krydret, med en god mundfylde, og en udmærket sødlig eftersmag. Jeg syntes at det var en rigtig god øl, og gav også Scaldis Noël en karakter på 9.

Det var som altid en stor oplevelse at høre Carsten Berthelsen fortælle om øl. Han brænder virkeligt for sagen, og taler om juleøllenes glæder, som var han julemanden selv.
God 2. advent til alle ølelskere.