27 marts 2014

Øl & Whisky smagning på Bryggeriet Braunstein

I sidste uge besøgte jeg Braunstein i Køge sammen med øllauget på mit arbejde. Vi fik en rundvisning på bryggeriet samt en masse røverhistorier om deres øl og whisky, og selvom deres øl måske ikke er det aller mest spændende danske øl, var det et rigtigt sjovt besøg.

Michael serverer smagsprøver
Braunstein blev startet i 2004 af brødrene Michael og Claus Braunstein Poulsen. Det var Michael som stod for aftenens rundvisning, og det gjorde han rigtigt godt. De havde solgt en større familievirksomhed og da de er store whisky fans besluttede de, at det ville være sjovt at starte et whisky-destilleri. Da der ikke var nogen andre som havde startet et dansk destilleri, i nyere tid, vidste Told & Skat ikke rigtigt hvad de skulle sige til det, og der var ikke nogen fremgangsmåde til hvordan man fik en tilladelse. Man nåede så frem til det kompromis, at Braunstein ville starte med at brygge øl og hvis de kunne holde styr på det i et år, så kunne de få tilladelse til at starte et destilleri.
Bryggeriudstyret blev skaffet fra USA, hvor Braunstein købte et lille bryggeri og fik al udstyret pakket i containere og sendt til Køge. På den måde fik de både noget godt bryggeriudstyr fra Kaspar Schulz, samt et skuffe-bryggeri i USA som de kan bruge til at eksportere øl til USA. Da hverken Michael eller Claus turde kaste sig ud i at være bryggere, hyrede de i stedet en professionel brygger til Braunstein, og det arrangement er de stadigt meget glade for.

Braunsteins destilleri anlæg
Efter at have brygget øl i et år, fik Braunstein et OK fra Skat til at starte deres destilleringsanlæg, men måtte som en ekstra sikkerhed starte med at købe banderoler for 2,5 mio kr. For at få brugt alle de klistermærker begyndte Braunstein også at lave vodka, gin og snaps, og den del af forretningen har de også stor succes med. De kan lave 400.000 liter sprit om året, hvoraf de 80.000 laves til whisky, men da denne jo bliver bedre jo længere den lagres, sælger de indtil videre kun 10.000 liter om året. For at gøre deres whisky til noget særligt lagrer de whiskyen på forskellige tønder (eller fade), fx portvins og romtønder, og sælger det som såkaldt Single Cask whisky, altså at whiskyen fra hver enkelt træ tønde sælges separat. Det har de stor succes med og vandt bla. sidste år en masse medaljer ved Verdensmesterskabet i Whisky, samt fik en udgave kåret som verdens bedste whisky under 12 år.

Bryganlægget på Braunstein
Øl har således aldrig været hovedformålet med Braunstein, så det har aldrig været deres hensigt at brygge eksperimenterende eller nyskabende øl, men blot fine undergærede øl. Alle deres øl er økologiske, og jeg synes at de generelt er ganske udemærkede i forhold til prisen. Bryggeriet har fået en solid lokal base i Køge, så selvom de hurtigt kom ud i over 2000 COOP butikker, og brygger næsten 24 timer i døgnet 5 dage om ugen, siger Michael at noget af det sjoveste ved at have bryggeriet er, når over 500 mennesker dukker op til det månedlige åbent hus arrangement. Det hjælper nok også, at der er fri bar efter rundvisningen.

Braunstein har nu 8 ansatte og siger at de godt tilfredse med de størrelse de har, og ingen planer har om at bryggeriet skal blive større. Michael fortæller at deres hund har titlen af firmaets direktør og at deres far er kvalitets-kontrollant, og denne uformelle tone hygger de sig rigtigt godt med.  Bryggeriet ligger i nogle fine gamle bygninger på Køge Havn og er, for at styrke det lokale endnu mere, ved at indrette nabobygningen til et 'oplevelses-center', hvor man bla. vil holde sine arrangementer.

Jeg synes at det var en rigtig god rundvisning på Braunstein, og nød at vi både fik lejlighed til at smage deres øl og deres whisky, som jeg synes var rigtigt gode, og vil klart anbefale et besøg på Køge Havn :)

23 marts 2014

Flaske eller dåseøl - Pilsner Urquell testet!

Kan man smage forskel på om en øl er på flaske eller på dåse? Jeg har lavet en lille amatør blindsmagning, hvor jeg prøvede Pilsner Urquell på henholdsvis en 1/2 liters dåse og den klassiske grønne flaske, og selvom øllene er købt samtidigt og opbevaret sammen, kunne jeg godt gætte hvad der var hvad.

Pilsner Urquell
Pilsner Urquell er en fin lysgylden pilsner, med masser af store bobler og et luftigt hvidt skum som holder længe. I udseende er de 2 udgaver af øllen naturligvis helt ens, men allerede i aromaen er der lidt forskel.
På dåse er aromaen meget simpel og ren, med lidt duft af malt og kun en meget svag bitterhed, mens aromaen i flaske udgaven ligesom er mere syrlig/bitter, har lidt mere malt duft og har en antydning af smørsyre.
Smørsyren stammer fra at flasken har fået lys, hvilket naturligvis sker nemt når det er en grøn flaske, og i øllens smag gør det at øllen næsten skifter karakter. Af en tjekkisk pilsner er Urquell forholdsvis mildt bitter; en bitterhed som, sammen med lidt smag af ascorbinsyre og metal, dominerer i dåse udgaven af øllen. I flaske udgaven er det derimod som om bitterhed får lidt modspil fra smørsyren, hvilket så også giver smagen lidt mere dybde, og en mere rund eftersmag. Hvis man ikke kan fordrage, fx engelske, øl i grønne flasker, vil man helt sikkert bedst kunne lide dåseøllen, men i moderate mængder synes jeg faktisk godt om smagen af lidt 'lys' i min øl.
Begge disser udgaver af Pilsner Urquell er jævnt kedelige (karakter 6,5 ud af 10) men jeg har smagt den hvor det var en fantastisk pilsner. Det var på Stockholm Beer & Whiskey Festival sidste år, hvor man kunne smage Urquell fra et 27 hl træfad, og det var en af de bedste pilsnere jeg har smagt overhovedet. Den gav jeg en karakter på 8.

Jeg er glad for at jeg kunne smage hvilken øl var fra dåse, men denne test blev selvfølgeligt nemmere af at det er en grøn flaske. Jeg tror at jeg må prøve det igen en anden gang :)

21 marts 2014

Tandgnost og Gyldenkam

Tandgnost og Gyldenkam er 2 hvedeøl fra det fynske bryggeri Munkebo Mikrobryg. Som jeg skrev i min anmeldelse af Sleipner, arbejdede Munkebo's brygger Claus Christensen i et halvt år på Camba Bavaria, som ligger når München. Det er et slags prøvebryggeri for koncernen Braukon som producerer bryggeriudstyr, hvor man viser sit udstyr frem i et ægte Bayersk restaurant bryggeri. Claus var Headbrewer, altså chef for de andre bryggere, og 2 måneder før han skulle rejse begyndte han at oplære den nye Headbrewer for stedet. Ud over bryg- og ledelses-erfaring, fik han på Camba Bavaria en god indsigt i de klassiske tyske øltyper, hvilket bla. har resulteret i disse 2 fine øl.

Gyldenkam
Munkebo Mikobryg
Gyldenkam er en Pale Ale brygget med hvedemalt, eller måske en hvedeøl gæret med Ale gær. Den er under alle omstændigheder dejligt frisk og bitter, og har samtidigt en fin dybde fra hveden.
Det er en uklar ravgylden øl på 5,2% alc, med et luftigt hvidt skum som forholdsvis hurtigt forsvandt. Aromaen er rigtigt frisk og lækker, med duft af citrus og lidt grape, og en ret stor bitterhed i betragtning af at øllen har en IBU på kun 29. Smagen er ikke så bitter, men der er meget smag af humle, med citrus og grape smage som det mest fremtrædende.
Det er en lidt sjov blandingsøl, men smagsmæssigt vil jeg nok beskrive det som en mild Pale Ale, med ekstra sødme og mundfylde fra hvedemalten. Jeg synes at det er en rigtigt frisk og dejlig øl, og giver den en karakter på 8,5 ud af 10.

Tandgnost
Munkebo Mikrobryg
Tandgnost er en klassisk tysk Weizenbock, altså en mørk og maltet udgave af en hvedeøl. Øllens navn stammer, som de andre fra Munkebo, fra den nordiske mytologi, hvor Tandgnost er den ene af Thors geder.
Det er en mørkgylden øl på 9,4% alc, med et flot hvidt skum, og en aroma som er rigtigt god, med de klassiske dufte af hvede og banan-agtig frugt. Tandgnost er ikke specielt mørk af en weizenbock, og der er heller ikke så meget malt i smagen. Der er til gengæld en rigtigt lækker hvedeøls smag, med masser af mundfylde, og en dejlig eftersmag.
Jeg synes at Tandgnost er en rigtigt lækker Weizenbock og giver den en karakter på 8/10.

Folkene fra Munkebo Mikrobryg drøner rundt til arrangementer i hele landet, men da de jo er baseret tæt på Odense, foregår deres præsentationer af nye øl mv ganske ofte på byens gode ølbar Christan 4-tal. Det kunne være at man en gang skulle tage på en lille øltur dertil :)

17 marts 2014

Nordic Gylden Bryg fra Carlsberg

Carlsberg har sendt 2 nye lav-alkohol øl på gaden, nemlig Nordic Gylden Bryg og Nordic Blonde. Navnet Nordic er sandsynligvis valgt for at slå plat på den nye bevægelse for nyt nordisk øl, og smagen kan vist også bedst beskrives som 'kreativ'.

Nordic Gylden Bryg
Carlsberg
Nordic Gylden Bryg er en klar gylden pilsner på 0,5% alc, med et luftigt hvidt skum som holdt længe. Aromaen er overraskende ok, med lidt sødme, en duft af korn og en let men også ganske udemærket bitterhed. Der er mere fylde i aroma end jeg havde forventet, hvilket nok skyldes de tilsatte 'naturlige aromaer', hvad det så end dækker over. I smagen er det 'naturlige' desværre ret dominerende. Der er ellers en ganske fin humle bitterhed og lidt smag af korn, men det overdøves fuldstændigt af en underlig smag som jeg slet ikke kan beskrive, andet end at der er noget umami, uden sojasmag, over det, hvilket får mig til at tro at den 'naturlige aoma' måske er tang. Det er jo så moderne. Carlsberg beskriver selv smagen som værende 'med mild pikantsmag', men det mener jeg er en underdrivelse af proportioner. 'Meget mærkelig smag' dækker det bedre!
Jeg giver Nordic Gylden Bryg en karakter på 3 ud af 10, for jeg synes simpelthen at den smager fælt.

Bryggeriforeningen, formentligt med Carlsberg i spidsen, arbejder på at få en lovændring så grænseværdien for hvornår man må kalde en øl for alkoholfri ændres fra 0,1% til 0,5%. De har argumenteret for, at man kan få meget mere smag i en øl på 0,5% alc, hvilket vel skal få flere folk til en vælge dem. Hvis denne Carlsberg Nordic skulle vise den bedre smag, så synes jeg at de har fejlet.

13 marts 2014

Sleipner fra Munkebo Mikrobryg

I Barleywine har jeg købt en håndfuld øl fra det nye fynske bryggeri Munkebo Mikrobryg, og I får her en anmeldelse af den voldsomme IPA Sleipner. Bryggeren bag  Munkebo er Claus Christensen, som har et ret imponerende øl-CV.

Claus, som har en Ph.D i Sundhedsvidenskab fra Københavns Universitet, startede som håndbrygger i 2007 og allerede i  2008 vandt han både DM i håndbryg samt det skandinaviske mesterskab, for netop Sleipner. Han gentog bedriften i 2011 hvor han vandt en mængde medaljer ved VM og samtidigt fik en 2. plads det skandinaviske mesterskab for sin fantastiske øl Alstærk.
I 2012 blev han ansat som brygger på Midtfyns Bryghus, men ente med ikke at være der ret længe, da han blev headhuntet til at være Headbrewmaster på Camba Bavaria i Tyskland. Det er en moderne tysk bryggeri, bla med en række IPA'er på programmet, som han arbejde på fra foråret 2013 og et halvt år frem, hvorefter han vendte tilbage til Danmark.
I efteråret sidste år lejede Claus sig ind på Stensbogaard i Pederstrup, hvor han nu brygger både deres øl og sine egne Munkebo Mikrobryg øl, men han håber på at han inden for et år kan flytte brygudstyret til Munkebo by.

Sleipner
Munkebo Mikrobryg
Munkebo's Sleipner er en flot kobberrød dobbelt IPA på 9,4% alc, med et tæt flødefarvet skum som hurtigt forsvandt. Jeg synes at etikettens design er rigtigt flot, selvom den måske er lidt vel karrygul, og jeg kan
specielt godt lide, at alle de gode håndbrygger oplysninger, som malt- og humletyper samt IBU, står på etiketten, men på en måde så det ikke ser nørdet ud.
Aromaen er hvæsende bitter, og dufter af grape, græs og korn, samt den duft af vindruekerner som jeg forbinder med at det ikke er nogen sødme i øllen. Smagen er meget bitter, hvilket ikke kommer som en overraskelse da øllen har en IBU på 304, ja det er en ren humle-bombe, med masser af smag fra de 5 tilsatte amerikanske humler, som må være brugt i rigelige mængder. Det er en ren tæppebombning af humlesmag, hvor specielt smagen af grape og vindruekerner dominerer, hvilket også fortsætter i den meget lange eftersmag. Her nedtones bitter-bombardementet dog lidt, så det ender med at blive en rigtigt lækker eftersmag.
Sleipner er simpelthen alt for grape-bitter til mine stakkels smagsløg, men den er rigtigt godt lavet og jeg er sikker på, at alle humlefans vil elske den. Jeg giver den en karakter på 8,5 ud af 10.

Claus har gang i en masse projekter på Munkebo Mikrobryg. Bla. er han på vej med en masse nye Munkebo øl, samt er involveret i et projekt med at finde en gammel dansk ølgær, hvilket bla. har været omtalt af Ølentusiasterne. Det bliver utroligt spændende at følge Munkebo Mikrobryg fremover :)

10 marts 2014

La Trappe Quadrupel

Blandt Trappist bryggerierne har der altid været en som stak lidt ud, nemlig det hollanske bryggeri La Trappe. Trappistøllene anses jo normalt som belgiske øl og fan af belgisk øl regner derfor ikke La Trappe for at være sådan en rigtig trappist... Fx nævner Belgisk Bryg, som jo ellers er en rigtig god ølforretning, aldrig La Trappe med et ord når de snakker om trappistøl. Ikke desto mindre er det rigtigt gode øl, specielt i betragtning af prisen.

Quadrupel
La Trappe
La Trappe Quadrupel er en flot nøddebrun Abt på 10% alc, med et cremet flødefarvet skum som hurtigt forsvandt. Jeg synes at denne 75 cl flaske er rigtigt fin, selvom den er lukket med en besværlig plastik prop. Det er vist første gang jeg har set en ølflaske lukket med en plastikprop, de plejer kun at være i flasker med drue-saft.
Aromaen er sødlig og vinøs, med duft af malt, nødder, appelsin skal og masser af blomme/frugt duft fra belgisk gær. Det er en ret kraftig aroma, som er både frisk og sød, og har en alkohol styrke skjult i baggrunden. Smagen er også forholdsvis kraftig, med en rigtig god mundfylde og en meget lækker blød eftersmag. Der er smag af nødder, malt, blomme, en mild bitterhed og en ret stor sødme som sikkert aftager hvis man lagrer øllen 2-3 år.
Jeg synes at La Trappes Quadrupel er en rigtig god øl, specielt i betragtning af en den kun koster 40,- for 75 cl, og giver den derfor en karakter på 9 ud af 10.

Jeg har hørt at COOP er begyndt selv at importere La Trappe, så øllene vil altså fremover være at finde på masser af danske butikshylder.

Øl:
Quadrupel
Bryggeri:
La Trappe
Øltype:
Belgisk Abt
Alk.:
10 %
Købt:
Fakta for 40,-

04 marts 2014

Old Burton Extra - Fullers Past Master

Brygggeriet Fuller, Smith & Turner (eller barer Fullers), er et familieejet engelsk bryggeri som har eksisteret siden 1845. Hovedkontoret ligger i Chiswick ved London, og i bedste engelske stil ejer de næsten 400 pubs samt et par mindre bryggerier, og lavede sidste år over 35 mio liter øl. Deres mest kendte øl er nok deres London Pride, samt dennes storebror Golden Pride som er med i 50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør. Fullers Past Masters serie er øl brygget efter gamle opskrifter, nedskrevet af generationer af bryggeriets brygmestre, og genskabt med ingredienser og processer som så vidt muligt ligner de oprindelige.

Old Burton Extra
Fullers
Old Burton Extra er en mørk Ale baseret på en opskrift fra 1931. Burtonisering er jo et helt begreb i (engelsk) øl, og betyder at man skaber en optimal mineral sammensætning af vandet til brygning. Alle industribryggerier, inklusiv naturligvis Carlsberg, bruger kemikalier til at ændre vandet for at opnå den bedst mulige udnyttelse af råvarerne, og hele denne idé stammer fra da bryggere i sin tid forsøgte at efterligne det fine vand fra Burton-Upon-Trent. Jeg går ud fra at navnet Old Burton Extra stammer fra dette.
Det er en uklar kastaniebrun Ale på 7,3% alc, med et tæt flødefarvet skum som hurtigt forsvandt. Aromaen er rigtigt god, med duft af malt, nødder, brændt karamel og en mild bitterhed. Smagen er derimod godt bitter, med den humle smag af græs eller gran som er typisk for engelske øl. Der er også en lækker smag af malt og karamel og en lidt brændt smag, som bidrager til en rigtig god mundfylde. Eftersmagen er dejlig lang og har en god balance mellem malt og en fin bitterhed.
Jeg synes at Fullers Old Burton Extra er en rigtig lækker øl og giver den en karakter på 8,5 ud af 10.

Jeg har prøvet 3-4 øl fra Past Masters serien, og de har alle været spændende. Både smagen og kvaliteten af øl har ændret sig meget over årene, så jeg synes at det er utroligt sjovt at smage hvordan øl smagte i gamle dage, her altså 1931.
Højt Skum!