30 november 2011

Ris a la M'ale - Mikkeller juleøl med det hele

Mikkeller er kendt for at lave masser af eksperimenterende øl, men selv med det i mente, må man sige at Ris a la M'ale er meget speciel. Det er en Ale brygget med ris, mælk/fløde (laktose), vanilje, mandelekstrakt, sukker, salt og kirsebær... altså en Ris a la Mande øl... tja, hvorfor ikke...Jeg havde regnet med at den smagte temmeligt mærkeligt, men jeg syntes faktisk at den var rigtigt god :)

Ris a la M'ale
Mikkeller
M'ale er en nøddebrun Ale på 8% alc. Den var uklar, uden noget videre kuldioxid, og havde et tæt flødefarvet skum, som efterlod lidt blonder på glasset. Jeg synes at det er meget sjovt med en flaske som sådan er helt pakket ind i papir, ligesom nogle belgiske øl, og synes i det hele taget at det er en ret flot øl.
Jeg syntes at aromaen var ganske udmærket, med en fin malt sødme, en udmærket bitterhed, og fin duft af krydderier.
Smagen var utroligt god, med en meget stor mundfylde. Jeg syntes at det var en stor kompleks smag, uden at den blev for tung. Ud over den sødme og krydderier som også var i aromaen, var der også en sur/bitter effekt som jeg tror kommer fra mælkesukkeret, og som gav en ekstra dybde i smagen.
Selv om det var en meget speciel smag, syntes jeg faktisk at den var rigtigt god, og gav Ris a la M'ale en karakter på 9 ud af 10.

Mikkeller laver et utal af forskellige juleøl, jeg har indtil videre smagt 4 i år, og de er alle, på hver deres måde, rigtigt gode. Det er sgu ganske flot klaret.
Glædelig juleøl :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar