06 juli 2011

Thørsth bonanza fra Mikkeller

Mikkeller har brygget en øl til Kihoskh, så da jeg forleden var i Kihoskh for at købe øl fra Mikkellers 2011 single hop serie, så snuppede jeg da også lige en Thørsth bonanza med. Hold da op, det var noget af en øl.

Kihoskh er en lille købmandsforretning/kiosk på Vesterbro, som specialiserer sig i special varer, øh... ja. De har vin, økologiske varer, gourmet kaffe, kager og endda tegneserier og special øl. Tegneserier og øl... den kombo er der altså ikke mange der kan slå :) Kihioskh er nærmest en kultur institution på Vesterbro, og har enorm lokal opbagning, hvilket fx resulterede i at de for nyligt fik lokale til at skrive en bog om dem.

Thørsth bonanza
Mikkeller

Thørsth bonanza er, vist nok, den 3. øl som Mikkeller har brygget til Kihioskh, men jeg har desværre ikke smagt dens foregængere.
Det er en ravgylden pale ale på 5%, som simbelthen er prop-stoppet med humle, og det smager helt vildt. Der er humlet med Citra, Sorachi Ace og Columbus humle, så det smager nærmest som en bitter smoothie, med melon, jordbær og citrus smag.
I aromaen kan jeg specielt dufte Citra humlen, med duft af citrus, melon og frugt, mens jeg synes at smagen nærmest eksploderer med en masse andre blomstrede humle smage. Overraskende nok, synes jeg ikke at smagen er specielt bitter, alt taget i betragtning, men at den også har en ok sødme, og måske lidt syrlighed. Eftersmagen er derimod bitter i lang tid.
Jeg synes at Thørsth er er rigtig god øl, og gav den en karakter på 8/10.

I Kihioskh fik jeg skaffet 16 af de 19 øl i Mikkellers single hop serie, og jeg glæder mig til at smage på sagerne. Jeg ved kun meget lidt om humle, så det skal nok blive spændende.
Fra Ølbutikken fik jeg forøvrigt, på samme tur, skaffet deres prestige øl Blåbær Lambic, og hilste lige på Peter og Jacob fra videobloggen Master of Hoppets, som også var inde for at sikre sig nogle flasker Blåbær Lambic. Den tror jeg skal gemmes lidt før jeg smager på den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar