21 juli 2011

Elephant øl fra Carlsberg

Jeg hører ikke til de ølentusiaster som er modstandere af alt hvad Carlsberg laver, tværtimod synes jeg at Carlsberg laver flere glimrende øl. Jeg kan rigtigt godt lide Jacobsen øllene, og af deres almindelige øl, kan jeg rigtigt godt lide "47", og nu også den klassiske elefant bajer.

Elephant
Carlsberg
Carlsberg har brygget Elephant siden 1959, men om opskriften (recepten) har været den samme i al den tid, det er svært at vide.
Det er en flot gylden øl på 7,2%, med et tæt flødefarvet skum som efterlod blonder på glasset. Aromaen var ok, og duftede lidt af korn og noget syrlig humle. Carlsberg skriver selv, at øllen er meget bitter, men jeg synes desværre mere det er syrligt end bitter. Det kan måske skyldes den type humle de benytter, det ved jeg ikke.
Smagen var fin, med en god, tyk, vinøs, sødlig fylde, næsten som en Barley Wine. Man kan godt kan smage alkoholen, men jeg synes at det opvejes af en god sødme, og lidt bitterhed. Jeg synes dog også, at der i både smagen og eftersmagen er en form for syrlighed, som er sådan lige ved at blive for meget.
Elephant er en Bock øl, men da den er helt lys må det i så tilfælde være det som kaldes en Helles Bock. (På den engelske Wikipedia er der glimrende beskrivelser af de fleste øltyper:) Jeg synes ny at den er så vinøs, at jeg nærmest synes at det er en Barley Wine.
Elephant smagte meget bedre end jeg havde regnet med, og jeg gav den samlet en karakter på 6 ud af 10.

Hvis man bæller sin elefantøl direkte fra en dåse, så er det sku nok ikke meget ved den... andet end alkoholen. Men i en flaske som er blevet behandlet ordentligt, og skænket ordentligt op, så synes jeg at det var en glimrende øl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar