30 juli 2011

Havre fra Virklund Bryghus

Den sidste af mine øl fra Virklund Bryghus, var en porter med det simple navn Havre. De 2 andre øl jeg har smagt fra Virklund var ret gode, men denne Havre syntes jeg desværre ikke var helt så vellykket. Som navnet siger er det brugt havre i brygningen, for at give modspil tl de mørke malte. Det synes jeg ikke helt er lykkedes.

Havre
Virklund Bryghus
Havre er en uklar kaffesort Porter på 5,7% alc. Skummet var Café au Lait farvet, men forsvandt næsten øjeblikkeligt, som det jo ofte gør i mørke stouts uden stort humle indhold. Aromaen var ganske god, med duft af kaffe, lakrids bolcher og lidt humle.
Smagen var også udemærket, med en mellem sødme og lidt bitterhed. Der var en kaffe eller chokolade bitterhed, som specielt skinnede igennem i eftersmagen. I eftersmagen var der også en soja agtig smag, umami, fra alt det mørke malt. Denne umami smag var lidt for kraftig til mine smagsløg, og jeg manglede noget modspil til det. Jeg er vældig glad for portere med lidt røgsmag, og selvom det måske er alt for ofte brugt, så kunne jeg altså godt have brugt en smag som dette i Havre, for selve havre smagen syntes jeg altså ikke jeg mærkede meget til.
Jeg syntes at Havre var en ganske udemærket øl, men jeg blev lidt skuffet over at der ikke var mere dybde i den. Jeg gav den en karakter på 6,5 uf ad 10.

Virklund Bryghus laver åbenbart nogle gode øl, så jeg håber at jeg kan få fingre i nogle flere af dem ved lejlighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar