31 juli 2012

Schwarzer Kristall - Schweizisk schwarzbier.

Jeg har ikke smagt ret mange gode schwarzbier, men masser af halvkedelige. Denne schwarzbier fra schweiziske Brauereie Locher er en super øl, og er sammen med klassikeren Köstritzer, de bedste af denne øltype som jeg har smagt. Maria har fundet denne spændende øl til mig i Magasin, mange tak for det :)

Schwarzer Kristall
Brauerei Locher
Schwarze Kristall er en utroligt flot kulsort øl på 6,3% alc. Skummet var tæt og nøddebrunt, og efter lod blonder på glasset. Jeg syntes at aromaen var utrolig god, med lidt duft af rugbrød, humle, noget krydret, sort pumpernikkel brød, og det hele balanceret med en fin sødme.
Smagen syntes jeg også var fantastisk god. Der var en krydret smag, både af rug og af pumpernikkel, en god bitterhed i baggrunden, og så en fin brændt smag,  som specielt holdt ved i eftersmagen. Jeg syntes at der var en rigtig god balance mellem det brændte, sødmen og den bagvedliggende bitterhed, som jeg en rigtig god mundfylde, og en halvlang eftersmag.
Schwarzer Kristall er simpelthen en fantastisk schwarzbier, og samlet gav jeg den en karakter på 8,5.

Niels Ivar Larsen testede i lørdags schwarzbier i Information, og gav her, ifølge Beerticker, topkarakterer til netop Schwarze Kristall og Köstritzer. Jeg kunne ikke være mere enig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar