Da jeg på Systembolaget så 2 forskellige øl, som begge er brygget med den nye humletype Citra, benyttede jeg derfor chancen til at smage lidt på humlen.
St. Eriks Pale Ale Three Towns Ind. Brewery |
Denne Pale Ale er klar og strågul, og er på kun 4,5%. Den havde et stort hvidt skum, som var luftigt og holdt længe. Aromaen var helt fantastisk, med duft af humle, korn, blomster, citrus og ananas. Smagen var lige så god som aromaen, med lidt malt sødme, og en fin frugtig bitterhed. Bitterheden bliver dog altdominerende i den meget lange eftersmag.
Jeg syntes at det var en formidabel øl, og gav den en karakter på 9.
Det var faktisk lige før jeg syntes at denne Pale Ale var FOR letdrikkelig, men den gode smag opvejer det.
Citra Weiss Amager Bryghus |
Duften er også her formidabel. Citra humlen giver den en fantastisk frugtig duft, så hvede og gær duften blandes med banan og en sød ananas duft. Smagen er fin og frisk, med den gode hvedeøls smag i fin balance med den friske humle. Eftersmagen er også her meget lang, og er så bitter, at det nærmest er som at have et humle bolche.
Samlet giver jeg Citra Weiss en karakter på 8.
Samlet giver jeg Citra Weiss en karakter på 8.
Det var sjovt at sammenligne disse 2 øl. Selvom øltyperne er meget forskelige, var det meget tydeligt at Citra humlen tilfører dem den samme aroma og type af bitterhed.
Jeg har desværre aldrig smagt nogen af Single Hop serierne, fra fx Mikkeller eller Brewdog. Mikkler har lige lavet en Single Hop serie, med 19 forskellige slags humle, og jeg læser at de vil have dem med på Københavns Ølfestival. Det skal jeg vist lige kigge på...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar