Jeg elsker bøger og jeg elsker øl, så bøger om øl.... det er jo helt perfekt. Det er derfor min plan, at skrive lidt om de ølbøger jeg har læst, sådan til info og inspiration :)
Jeg vil starte med den først ølbøg jeg læste, "50 øl du skal smage før du dør!", skrevet af Carsten Bertelsen og Rolf Nielsen. Første udgave af bogen udkom i 2007.
Bertelsen er en af hovedgrundene til at jeg blev ølentusiast. Jeg var for 6-7 år siden, sammen med en gruppe venner, til et øl foredrag som Bertelsen holdt i Kvarterhuset på Holmbladsgade, og hans livsglæde og entusiasme smittede os straks. Jeg elsker hans stemningsfyldte beskrivelser og hans flyvende øjenbryn...
Rolf Nielsen er ølskribent og har skrevet mange gode ølbøger, jeg har læst flere, og de er alle gode. Han har tidligere arbejdet på Carlsberg.
"50 øl... " handler ikke om verdens 50 bedste øl. Det er ikke forfatternes hensigt. Den handler derimod om 50 rigtigt gode øl, af forskellige stilarter, som man ikke skal snyde sig selv for at smage.
Bogen er delt op i: hvede/spontgærede øl, belgiske klosterbryg, andre belgiere, britiske ales, portere og undergærede kontinentale øl. I hver kategori er en række øl beskrevet og diskuteret.
Hver enkelt øl er beskrevet smukt og levende. Berthelsen og Nielsen skriver både om hvor bryggeriet ligger, dets historie, hvilke øl de ellers brygger, om hvordan den enkelte øl brygges, så detaljeret som de nu kender opskriften og om indtrykket af øllen. Alle ølbeskrivelserne indeholder desuden personlige detaljer, fx hvor og med hvem forfatteren først smagte øllen, hvad de oplevede ved besøg på bryggeriet, sjove historier om bryggeriet, eller andre ting som gør beskrivelserne personlige og levende. Det er super godt...

De 50 øl som gennemgås er alle rigtigt gode. Det er ikke mikrobryggede ekstrem øl, men øl som hver er gode repræsentanter for deres type.
Jeg må med skam melde, at jeg endnu ikke har smagt alle 50 øl, jeg mangler stadigt hele 11. Men jeg har forhåbentligt lidt tid endnu..."50 øl du skal smage før du dør" er en rigtig god bog, som jeg varmt vil anbefale.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar