Lord Nelson ølbar |
Lord Nelson er en ganske lille ølbar, som ligger i Hyskenstræde lige ved Strøget. De har ikke et stort udvalg af øl på flaske, og de severér ikke mad. Deres forté er øl fra danske mikrobryggerier på fad, og det gør dem populære hos de danske ølentusiaster.
Til min store glæde, var der juleøl på 7 af de 14 fadølshaner, deriblandt 3 øl fra 2008. Dem kastede jeg mig frådende over.
Jeg smagte en Stjernebryg fra Herslev, Yule Ale fra Wintercoat, og endeligt en Julebryg fra selveste Brøckhouse, alle altså fra 2008.
Jeg smagte en Stjernebryg fra Herslev, Yule Ale fra Wintercoat, og endeligt en Julebryg fra selveste Brøckhouse, alle altså fra 2008.
Jeg har aldrig før smagt en øl fra Wintercoat, og blev positivt overrasket over den. Yule Ale var en flot øl med en god aroma, sådan sødlig og krydret som det hører sig til i en juleøl. Smagen var også fin, ikke så kraftig igen, med en fin balanceret eftersmag. Jeg gav den en karakter på 7.
Jeg er stor fan af Brøckhouse juleøl, og da jeg selv har et par flasker af deres 2008 på lager, var det sjovt at smage den samme på fad. Den var utroligt frisk, på en helt anden måde en den flaske lagrede, synes jeg. Jeg synes ikke at julekryddrierne, kanel mv, var så fremtrædende som jeg havde håbet, men lidt krydret var den da. Smagen var god og sød, med lidt bitterhed og syrlighed. Samlet gav jeg den en karakter på 8.
Stjernebryg fra Herslev Bryghus er jo en fantastisk øl, men denne udgave fra 2008 bød på en syrlig overraskelse. Den var nemlig lagret på fade podet med brettanomyces... det havde jeg ikke set, og blev derfor lidt forskrækket over den store syrlighed. Da jeg havde sundet mig lidt smagte den nu ok, og jeg gav den 7 i karakter.
På Lord Nelsons hjemmeside kan man se hvilke øl de har på fad, og hvilke de har på vej. Det tror jeg lige at jeg skal holde lidt øje med :)
På torsdag d. 9. juni holder Ørsted Ølbar en støttefest til fordel for Beerticker. Jeg kan desværre ikke selv være der, men jeg vil da kraftigt opfordre alle til at dukke op. Der vil være live musik, og masser af god øl. Skål :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar