Williams Bros Brewing startede i 1988, da en ældre dame kom med en gammel opskrift på lyngøl, leann fraoich, som hun gerne ville have hjælp med at brygge. Det fik hun, mod at de fik opskriften af hende, og da de begyndte at sælge af øllen, blev det en stor success. Bryggeriet laver nu 25 forskellige øl, mange af dem brygget efter gamle opskrifter, eller med usædvanlige ingredienser.
Fraoch Heather Ale Williams Bros Brewing |
Jeg syntes at aromaen var rigtig god. Der var en tydelig duft af de krydrede lyngblomster, men det var på ingen måde overvældende, men var fint balanceret af en god duft af malt, og en fin bitterhed som godt kunne stamme fra humle. Jeg syntes også at der var en antydning af røg, men det stammer nok fra lyngen, for jeg tror ikke at der er anvendt røgmalt. Noget af blomsterduften stammer formentligt også fra porsen.
Smagen syntes jeg var helt fantastisk. Der var en dejlig blomster krydret smag fra lyngen, en god maltet sødme, og igen ligesom antydningen af røg. Tilsammen gav det en rigtig god balance, og en skøn kraftig mundfylde. Eftersmagen var halvlang, og havde også en god balance mellem sødme, bitterhed og krydderier.
Alt i alt blev jeg meget positivt overrasket over Fraoch Heather Ale, og gav den en karakter på 9 ud af 10.
Øldrikkere som godt kan lide at deres øl smager af grapefrugt, vil nok ikke være så positivt stemt over Fraoch som jeg, men jeg er mere til sødlige fyldige øl, end til bitterbomber.
Hej Brian,
SvarSletHar du smagt nogle af de andre historiske ales i serien?
Vi havde en gennemgang af fire af dem for et par uger siden, og jeg var kun positivt stemt overfor Williams Bros, men syntes allerbedst om Alba
Her er et link hvis du skulle få lyst til at kigge;
http://humulusblog.blogspot.com/search/label/Historic%20Ales%20from%20Scotland
Hej Kasper
SvarSletNej, jeg har desværre ikke smagt andre af deres øl.
Jeg kan jo læse af jeres anmeldelser, at de andre øl også er ret gode, så jeg tror da at jeg vil kigge efter dem :)
Syntes jeg bestem du skulle gøre :)
SvarSlet