05 februar 2012

Året Ølnyhed 2011

De Danske Ølentusiaster har sat gang i afstemningen hvor de skal afgøre, hvilke nye øl, som ølentusiasterne mener var de bedste i 2011.

Listen over nye øl er de sidste år blevet lavet af Beerticker, men efter  uoverensstemmelser mellem Beerticker og ølentusiasterne, har disse i år selv måtte lavet listen. Det store arbejde med at indsamle listen over øl, er lavet af Kjeld Vang Lauritsen fa ølentusiasternes bestyrelse, men selv om det selv sagt må have været en kæmpe arbejde, og taget mængder af tid, har årets liste tydeligt illustreret forskellen på en liste lavet af en entusiast, og en liste lavet af en professionel. Den er simpelthen spækket med fejl, og mangler desuden 40 øl. Ølentusiasternes bestyrelse vil åbenbart hellere bruge penge på store 'studierejser' til sig selv, end på at få lavet en pålidelig ølliste. Ja, ja...

I løbet af januar kunne medlemmerne af ølentusiasterne stemme på, hvilke af de 576 øl, som var med på listen, som skulle i finalen. Og her i løber af februar, kan man så stemme på hvilke 2 af disse skal vinde. Som noget nyt er der nemlig 2 kategorier, nemlig under 6% og over 6% alkohol.
Man kan stemme på disse øl:


ØL op til 5,9 %
BRYGGERI
ABV
Dansk Blindesamfund 100 år
Midtfyns Bryghus
5,6%
Dryhop
Hornbeer
5,0%
Rauch Bier
Krenkerup Bryggeri
5,2%
Røde Mor
Bryggeriet Refsvindinge
4,6%
Session Pilsner
Svaneke Bryghus
5,0%

ØL 6% og derover
BRYGGERI
ABV
Fanø Imperial X-mas Porter (Kunstner Øl No. 1)
Fanø Bryghus
10,0%
Gleipner
Midtfyns Bryghus
9,1%
Rough Snuff Legal Version
Midtfyns Bryghus
9,5%
The Fundamental Blackhorn
Hornbeer
11,0%
Willemoes Jul 2011
Bryggeriet Vestfyen
10,0%

Jeg har faktisk kun smagt 4 af øllene, hvilket dog er betydeligt bedre end sidste år, hvor jeg ikke havde smagt en eneste af finalistene til årets ølnyhed 2010. Derudover har jeg Fanøs kunsterøl på lager, men sådan en stærk porter har jeg nu tænkt mig at gemme et par år, før jeg smager på den. Sådan er jeg...

Alle medlemmer af Danske Ølentusiaster kan stemme på foreningens hjemmeside, og vinderne af Årets Ølnyhed 2011, vil derefter blive offentliggjort på foreningens generalforsamling d. 24. Marts.

2 kommentarer:

  1. Tordenskiolds soldater Hornbeer & Midtfyns - gad vide om det ikke bliver en af dem der vinder igen igen...

    SvarSlet
  2. Jo, det kunne godt gå hen og blive et hattrick...
    Jeg synes nu også at de laver rigtigt gode øl, så det skal måske tages som et vink med en vognstang til de andre bryggerier, om at satse lidt mere på specielle øl, i stedet for bare mere af det samme.
    Der findes jo flere bryggerier som jeg mener laver endnu bedre øl, som Det Lille Bryggeri, Amager Bryghus, og nogle af golddiggerne ;)
    Men nu er det jo en demokratisk afstemning, og man kan jo se hvordan den slags går andre steder ;)

    SvarSlet