09 februar 2012

Ale No. 16 - storsælger fra Refsvindinge

Ale No. 16 var en af de første 'specialøl' jeg begyndte at drikke. Jeg syntes dengang at det var en fantastisk øl, med en god mørk og sødmefyldt smag... men der er desværre sket meget siden da, for nu er jeg faktisk ret skuffet over den. Om det er min smag som har ændret sig, eller øllen faktisk er blevet dårligere, det skal jeg ikke kunne sige,  for den er fyldt med tilsætningstoffer.

Ale No. 16
Refsvindinge
Det er en klar kobberrød Ale på 5,7% alc., med et flødefarvet skum, som hurtigt forsvandt.
Jeg syntes at aromaen var forholdsvis kedelig, med en duft af karamel og den syrlige humle aroma, som øl får når de er tilsat ascorbinsyre. Smagen syntes jeg var ok, for selv om der kun var en nogenlunde mundfylde, og en kunstig smag af karamel og ascorbinsyre, var det udmærket balanceret med malt sødmen.  Eftersmagen var ok, med en udmærket sødme.
Jeg må sige, at jeg blev slemt skuffet over Ale No. 16. Det er kun 1,5 år siden, at jeg gav den rigtigt gode karakterer, men denne gang syntes jeg altså at det var en temmelig tynd kop te, og jeg gav den en karakter på 4,5.

Altså, nu er det jo ikke så længe at jeg er gået op i den slags, men jeg husker det altså ikke som at Ale No. 16 skulle være tilsat både kuldioxid, karamel farve og ascorbinsyre... det er jo en industriøl af værste skuffe... har det virkeligt altid været det?

3 kommentarer:

  1. Jeg har præcis samme fornemmelse efter også at have smagt den på flaske. I sin tid lærte jeg den at kende på fad, og efter det, var den i en tid min absolutte favoritøl (det var før jeg begyndte at teste og blogge systematisk).

    Jeg har tænkt mig at anmelde igen en anden gang, når jeg atter får lejlighed til at prøve den på fad, og så må vi se, om det er der humlen om man så må sige ligger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, at det ikke bare er mig :)

      Slet
  2. Jeg har nu ikke bemærket de er blevet dårligere! Jeg hælder mere til den teori at man har smagt så meget andet godt øl at de er blevet lidt for almindelige. Jeg var i Tyskland (Fleggaard)i sidste uge der havde de Ale No 16 på dåse til 80 kr for 24 stk hvilket også peger lidt i den retning.
    Jeg vil påstå at det stadig er en god begynderøl.. Og ja, jeg købte da en kasse af dem med hjem!

    SvarSlet