Dugges er et mikrobryggeri som ligger ved Göteborg. De har eksisteret siden 2005, og det går åbenbart godt for dem, for de er ved at lave en kæmpe udvidelse af bryggeriet, hvilket man kan følge med i på deres Facebook side. De er bla. ved at installere en masse tanke som de har købt i Kina, ligesom HornBeer. Dugges laver en masse forskellige special øl, som de opdeler i forskellige, meget svenske, kategorier. Kals Stout hører under gruppen Göteborgssviten, som er svenske øl, inspireret af engelske traditioner og amerikansk humle... ja så... Den skulle være lavet med Chinook humle.
Kals Stout Dugges |
Jeg syntes at aromaen var utroligt god, rigtigt dejlig mørk og sød, uden at det var for meget. Øllen duftede af mørk malt, en lidt grapeagtig humle, en lille smule kaffe, og af karamel og chokolade, sådan lidt som dumle uden at blive vammel.
Smagen var også god, men ikke så god som aromaen. Den meget humle gør det til en lidt frisk stout, men med en udemærket mundfornemmelse. Jeg syntes at der var en smule kaffesmag, lidt soya, og en del bitterhed, med lidt grapesmag men ikke for meget. Eftersmagen var halvlang, og både bitter, sød og krydret.
Normalt bryder jeg mig ikke om Stouts med alt for meget humle, men i denne Kals Stout synes jeg at der er en udemærket balance. Jeg gav den en samlet karakter på 7,5 ud af 10.
Dugges har vundet masser af priser for deres øl, bla. på den nyligt afholdte Stockholm Beer and Whiskey Festival. De var også med på Københavns Ølfestival i år, hvor man fx kunne være heldig at smage deres vilde øl Idjit... det var jeg bare ikke :(
Ingen kommentarer:
Send en kommentar