Klosterbräu Bamberg |
Braunbier er en gammel øltype, som stammer fra 1500 tallet. Under det tyske Reinheitsgebot blev øltypen næsten helt udkonkureret af Weissbier, og er kun langsomt på vej tilbage. Jeg tror faktisk at Klosterbräu primært laver en Braunbier fordi familien hedder Braun :)
Klosterbräus Braunbier er en pæn ravgylden øl, med et tæt flødefarvet skum, som holdt længe. Den havde en udemærket aroma, med duft af karamelagtig sød malt, og blomster humle. De undergærede sydtyske øl er forholdsvis humlede, dog ikke så meget som de tjekkiske, og denne Braunbier har en udemærket humlearoma.
Braunbier Klosterbräu |
Braunbier havde også en ok mundfornemmelse, måske lidt tynd i det. Jeg kunne godt lide smagen, som havde en mellem sødme, ok bitterhed, og lidt syrlighed. Der var en god maltsødme i smagen, meget som i en Dunkelbier, og jeg er faktisk ikke sikker på hvad forskellen på de 2 øltyper er. Braunbier burde vel være mere brun, øh.... men da Dunkelbier kan være alskens farver, holder dette vist ikke helt...
Eftersmagen var halvlang, med en fin balance mellem sødme, bitterhed, og lidt krydret malt smag.
I alt syntes jeg at det var en ok øl, men jeg havde forventet mere dybde og smag i den, så den landede på en karakter på 6 ud af 10.
Klosterbräu laver flere andre øl, bla. en Brauns Weisse, som er en flot klassisk hvedeøl. Den syntes jeg var rigtig god, og gav den en karakter på 8.
Jeg tror at jeg må prøve at finde nogle flere tyske Braunbier, og se om der findes nogen med lidt mere kød på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar