14 maj 2013

Hops District Lager - dansk/svensk pilsner fra Ørbæk

I supermarkederne kan man for tiden finde øllene Hops District fra Ørbæk Bryggeri, som åbenbart er brygget til svenskerne. Eller måske til svensktalende danskere... for al tekst på den er skrevet på svensk. Ørbæks egen hjemmeside er vist ikke opdateret siden 2009, så det er lidt svært at finde noget info om øllen der, men den er tilsyneladende del af en ny Hops District serie.

Hops District Lager Beer er en flot ravgylden pilsner på 5,4 alc, med et tæt flødefarvet skum som holdt længe.
Aromaen var ret tør, og havde duft af græs, korn og lidt citrus. Som i mange af Ørbæks øl, var aromaen ret kedelig, men sådan synes de jo åbenbart at supermarkeds øl skal dufte.
Smagen syntes jeg til gengæld var overraskende god, for den havde en rigtig god fylde og en dejligt frisk bitterhed. Der var smag af citrus, korn og blomster humle, og en god lang bitter eftersmag, hvor jeg længe kunne smage citrus fra humlen.
Jeg blev, på trods af den lidt kedelige aroma, meget positivt overrasket over Hops Disttrict Lager, og gav den samlet karakte på 8/10.

I følge Ratebeer er Hops District en serie etiketøl, altså nogle af Ørbæks normale øl, som bare har fået en speciel etikette. Man kan også få en Hops District IPA, som skulle være den samme øl som den normale Ørbæk IPA. Ja ja, det er jo fint nok, når nu den smager godt :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar