13 september 2012

De Verboden Vrucht - den gode Hoegaarden øl

For mange øldrikkere var Hoegaarden Witt den første hvedeøl de rigtigt kunne lide. De Verboden Vrucht er en Belgian Strong Ale fra Hoegaarden, lavet på en "hemmelig" blanding af mørke malte, og krydret på samme måde som deres Witt, bla. med koriander. Jeg synes at det er en utroligt god øl.

De Verboden Vrucht
(læg mærke til glasset;)
Hoegaarden
Den Forbudte Frugt er en rigtig flot nøddebrun øl, med et tæt cremefarvet skum, som holdt længe, og efterlod blonder på glasset. Jeg syntes at aromaen var god. Der var duft af korn, humle, lidt alkohol, curacao syrlighed, og noget krydret som jo må være koriander.
Jeg elsker stærke, søde øl, så selvom Verboden Vrucht bestemt var meget sødlig, synes jeg at den smagte fantastisk. Selvom jeg ikke rigtigt kan se det nogen steder, tror jeg at der er brugt en sjat hvedemalt, da øllen har en hvedesødme. Der er smag af frugt, måske æble, honning, melon, og det hele er balanceret af en mørk, krydret sødme, og et snert af alkohol smag, til en helt fantastisk god smag med en formidabel mundfylde. Eftersmagen var meget lang, og fyldt med frugt sødme og krydderier.
Jeg synes at De Verboden Vrucht er en formidabel øl, og gav den en karakter på 9/10.

Selvom Hoegaarden nu ejes af en stor industrikoncern, kan de altså godt lave nogle gode øl. Det er jo dejligt. Jeg kan på deres hjemmeside se, at de også laver flere andre varianter, som jeg ikke har smagt. Jeg skal på øltur til Belgien om et par uger, og det kunne da være at man skulle kigge efter nogen Hoegaarden dernede :)

5 kommentarer:

  1. Hej Jens Brian,
    Rigtig flot læsning! Tak. Hvor kan jeg købe øllet
    hen? Helst direkte fra importøren. Jeg skal bruge
    mange til et større arrangement.

    Glædelig jul
    Hilsen Klaus
    www.denjyskevinskole.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Klaus
      Det ved jeg desværre ikke, jeg har slet ikke indsigt i hvem som importerer hvilke øl. Jeg håber at din ølsmagning gik godt :)
      Vh,

      Slet
    2. Hejsa :)
      Faldte lige over din anmeldelse.
      Brygshoppen.dk forhandler denne øl :)

      Thor

      Slet
  2. Desværre fåes glasset ikke mere - eller jeg kan ivertfald ikke finde den og brygshoppen har den ikke.
    Ellers fin artikel

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej
      Det var ærgerligt. Så skal man nok være heldig at finde det brugt et sted. Måske i Belgien ;)
      Vh,

      Slet