I vinterferien var jeg en uge i Marokko med kone og børn. Det var en dejlig ferie, som blev lidt bedre af, at de faktisk havde lidt øl dernede, hvilket jeg ikke havde regnet med. Jeg købte 4 pilsnere med hjem, og de var faktisk ganske udemærkede. Det er ikke så nemt at gennemskue af flaskerne, men fra bryggerikoncernen
Brasserie du Maroc's hjemmeside, kan jeg forstå, at alle 4 øl er lavet af dem.
|
Stork Premiere
Brasserie du Maroc |
Stork Premiere er en hvidgul pilsner på 4,7%. Af udseende er den usædvanligt kedelig, hvilket den grønne flaske ikke ligefrem hjælper på. Jeg har læst at man i nogle engelske øl, jeg ved ikke hvilke, bruger grønne flasker for at udsætte øllen for mere sollys, og dermed med vilje giver øllen lidt smag af smørsyre, det som man på engelsk betegner med skunk. Her synes jeg faktisk også at det bidrager positivt til smagen, som trods den ret kedelige aroma, faktisk er ganske ok, med en ganske god fylde, af en billig pilsner, og en ok eftersmag. Jeg gav Stork Premiere en samlet karakter på 5 ud af 10.
|
Flag Pils
Brasserie du Maroc |
Flag Pils er en hvidgul pilsner på 4,7%. Skummet er lidt mere flødefarvet end på Stork Premiere, og aromaen er lidt mere sådan olieret, men stadigt ok. Jeg syntes tilgængæld at smagen var jævnt kedelig. Det var en småsur kedlig øl, a la en Heineken. Eftersmagen var kortvarig, lidt bitter og sødlig. Jeg gav Flag Pils en karakter på 3,5.
|
Casablanca Beer
Brasserie du Maroc |
Casablanca Beer er en strågul pilsner på 5%. Den er lidt pænere end de andre øl, med en nydelig etikette. Jeg kunne næsten ikke lugte nogen aroma, der var måske lidt korn men ikke meget andet. Smagen syntes jeg derimod var ganske udmærket. Der var en fin bitterhed, og en lang bitter eftersmag. Jeg syntes at der var en ganske glimrende pilsner, og gav den en karakter på 6.
|
Flag Speciale
Brasserie du Maroc |
Flag Speciale er en strågul øl på 5,2%, i en fin lille buttet flaske. Skummet var tæt og hvidt, og hold meget længe. Jeg syntes at aromaen var ret kedelig. Der var duft af humle og en stor syrlighed som fra ascorbinsyre. Smagen var ok, for under den billige industriøl smag, var der et strejf af noget lidt mere krydret. Flag Speciale er også i en grøn flaske, så måske er det også her lidt smørsyre, eller skunk, som giver lidt ekstra smagsstof. Den havde en ok mundfylde, og en udmærket bitter eftersmag, dog med lidt meget smag af ascorbinsyre. Samlet gav jeg den en karakter på 4.
Det er jo ikke alle ferier som kan være øl-ture, men derfor kan man jo godt lige se hvilke øl stedet har at byde på. Til september skal jeg på en rigtig øltur, til Belgien, og dernede er der jo masser af gode sager at smage. Det bliver godt :)
Jeg har lige set, at den bedste af disse, Casablanca Beer, faktisk for tiden kan købes hos Gammel Strand Øl & Vin.
SvarSletSå behøver man jo ikke at tage helt til Marokko for at smage :)
http://www.ale.dk/index.php?id=516
Marokkanske øl med danske navne, faktisk :-)
SvarSletTak for en fin lille lager-blog
Hej
SletJeg købte alle 4 øl i Marokko :)
Wow, det er allerede 10 år siden den ferie Som tiden dog går.