17 januar 2012

Beer Geek Breakfast - lækker Stout fra Mikkeller!

Beer Geek Breakfast var Mikkellers første kommercielle gennembrud, og var øllen som bragte bryggeriet helt til tops blandt øl-feinsmeckere på bl.a. Ratebeer. Det er en Imperial Stout tilsat kaffe, og da jeg ikke bryder mig om kaffe, har jeg ikke fået smagt den før for nyligt, da min ven Mick serverede den. Tak Mick :)

Beer Geek Breakfast
Mikkeller
Beer Geek Breakfast er en rigtig flot kaffesort Stout på 7,5% alc., som havde et tæt lysebrunt skum, som forsvandt hurtigt.
Jeg syntes at aromaen var ganske god. Der var, til min glæde, kun ganske lidt duft af kaffe, en god duft af mørk ristet malt, og en god sødme som i havre Stouts. Jeg syntes også at smagen var rigtig god, idet kaffen heller ikke her var for overvældende, men holdt sig i baggrunden og bare understøttede smagen. Jeg syntes at det var en rigtig god Stout, med en rigtig god mundfylde, og en tilpas baggrunds smag af røg. I like.
Eftersmagen var halvlang, og både sød, lidt krydret, og med en sød kaffesmag.
Jeg syntes at Beer Geek Breakfast var en rigtig god øl, og gav den samlet en karakter på 8,5.

Jeg fyldte 40 år i går, og fik til min store glæde foræret en masse gode øl. Jeg fik også stillet den, lidt uretfærdige synes jeg, opgave at skulle smage forskel på 3 pilsnere i en blindsmagning... ikke noget avanceret, men bare at smage hvilken var den billige, den mellem og den dyre af øllene. Heldigvis lykkedes det fint, så jeg undgik helt at tabe ansigt :)

2 kommentarer:

  1. Jeg syntes godt den kunne få 9 eller måske enda 9,5. Det var/er en god øl!

    /mick

    SvarSlet