22 marts 2011

Porter fra Bryggeriet Skands

Skands brygger nogle skønne øl, og denne porter er ingen undtagelse.
En Porter kan også være en Stout, kært barn har mange navne, men vi almindelige dødelige skal vist ikke regne med at kunne smage forskel på om en øl er fx en Baltic Porter eller en Imperial Stout. De som lyster, kan dog læse lidt mere om forskellene på den engelske Wikipedia, under Stout og Porter.


Porter
Bryggeriet Skands
Skands Porter er en flot kulsort, uklar øl på 7,2%, med en smule mørkt og luftigt skum.
Aromaen er rigtigt god, med duft af mørk malt, chokolade, krydderi a la kardemomme, samt lidt røg. Det er stadigt moderne, at portere skal lugte og smage af kaffe, men denne dille er Skands heldigvis ikke hoppet på, så der er kun ganske lidt kaffe aroma.
Smagen er god og cremet, med en mellem sødme, og lidt bitterhed, hvilket og også dominerer den lange, lidt krydrede, eftersmag.
Jeg synes at dette er en ganske glimrende porter. Den er blød og mørk, med masser af smag.
Jeg giver den 8/10.


I morgen skal jeg til en ølsmagning, hvor danske og norske øl skal konkurrere om overherredømmet. Det glæder jeg mig meget til, og jeg kan næsten love, at jeg nok skal lade jer vide hvordan kampen falder ud.
Skål !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar