Påsken er næsten over os, og sæsonens påske øl er for længst landet.
For ikke at komme endnu en højtid bagud, jeg har stadigt ikke fået drukket alle mine juleøl, er jeg gået i gang med at smage lidt på påsken.
Påske Øl fra Randers Bryghus, er en nøddebrun (eller meget mørkerød) ale på 6%.
Den har en luftigt flødefarvet skum, som holder længe. Duften er ok, af humle og malt. Smagen er udemærket, med en mellem sødme og bitterhed, men eftersmagen holdt ikke længe.
Samlet giver jeg den en karakter på 6,5.
Rise Bryggeri har brygget en Ærø Påske Ale på 5%. Den er flot nøddebrun, men modsat Randers påskeøl er den klar og med meget kulsyre. Skummet var tæt og flødefarvet, og holdt længe. Jeg synes at aromaen var skuffende, nærmest som en classisk pilsner. Smagen var sådan ok, med lidt sødme, men ikke meget bitterhed, og med en kort bitter eftersmag.
Jeg bliver desværre oftest skuffede over Ærø øllene, men det skyldes noget positivt, nemlig at jeg godt kan lide deres øl med valnød. Hver gang jeg køber en anden øl fra Rise Bryggeri, håber jeg derfor på at der vil være noget specielt ved den, men de er desværre altid ret kedelige.
Jeg giver denne Påske Ale en karakter på 5 ud af 10.
Måske er jeg bare ikke rigtigt til påskeøl... og dog, for Paulaner Salvator, som jo regnes for alle påskebrygs moder, er en af mine yndlingsøl. Jeg vil se om jeg kan finde nogle bedre påskeøl end disse 2.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar