06 marts 2011

IPA eller Pale Ale?

Hvad er en Pale Ale, og hvornår er den en Indian Pale Ale?
Øl kan deles op i mange forskellige typer, og man kan let blive forvirret over hvad forskellene er. Det gør jeg ihvertfald. Senest da jeg anmeldte Jacobsensens Pale Ale, og undrede mig over hvorfor det ikke er en IPA...
Jeg skrev derfor og spurgte Carlsberg om det, og ja, det må vi vist lige tage senere...

Pale Ale
Jacobsen
For først det med Pale Ale og Indian Pale Ale, IPA.
Øltypen Pale Ale opstod i starten af 1700' tallet, da man begyndte at fyre med koks i brygningen. Fordi koks næsten ikke ryger, kunne man nu lave lys malt uden bismag af røg mv. Så en pale ale er altså bare, som ordet jo siger, en lys ale.

Der findes mange slags Pale Ale, fx kan Amber Ale, engelsk Bitter, den belgiske Blonde, den franske Bierre de Garde, irsk Red Ale og endda Barley Wine, alle kan siges at være en form for Pale Ale.

En IPA er en pale ale hvor der er brugt ekstra meget humle, så den er ekstra bitter. Denne type øl blev i 1800' tallet en populær eksport vare til Indien, da den pga. den ekstra humle havde bedre holdbarhed end en almindelig Pale Ale.
En øls bitterhed måler man i enheden IBU, International Bitternes Unit, hvor man rent kemisk kan måle hvor mange bitre isoalfa-syrer øllen indeholde.

Ups, der blev det lidt teknisk... og det er så her Carlsbergs forklaring kommer ind...
Jacobsen Pale Ale, er ikke en IPA, da dens IBU ikke er særligt høj, omkring 30-35 stykker, hvilket er ca som en tjekkisk pilsner.
Jeg synes faktisk at Jacobsens Pale Ale er ret bitter, med en meget lang bitter eftersmag, så hvordan kan det så være at dens IBU ikke er højere... jo, det er fordi de isoalfa-syrer som måles med IBU kun rent kemisk skabes under urtkogningen, og i Jacobsens øl er broderparten af humlen først tilsat efter kogningen, altså det man kalder tør-humling. Øllen får så ikke så mange bitter-syrer, som giver IBU, men en masse humle aroma.

Jeg takker Bjarke Bundgaard fra Carlsberg for den forklaring, og medgiver ham, at Jacobsens Pale Ale, ikke smager som en standard IPA. Jeg synes at den har en rundere, mere maltet, og mere afbalanceret smag, end den tørre og bitre smag man normalt forbinder med en IPA.

Uha, jeg er blevet helt tørstig. Skål !

3 kommentarer:

  1. Tak for en god informativ forklaring

    SvarSlet
    Svar
    1. Glad for at det kunne bruges :)

      Slet
  2. Tak for fin forklaring, skal dog lige høre hvornår på skalaen det bliver til en ipa?

    SvarSlet