Foreningen Danske Ølentusiaster er ved at kåre Årets Ølnyhed 2010. Der kom i 2010 ikke mindre end 590 nye danske øl, opgjort af den fantastiske ølside Beerticker.dk. Det er jo helt vildt. Mikkeler og Det Lille bryggeri alene, udsendte 100 af øllene, det er sku også vildt.
Efter en første afstemningsrunde er de 590 øl blevet reduceret til 10, og af disse 10 må jeg med skam melde, at jeg ikke har smagt en eneste... så det vil jeg forsøge at gøre noget ved.
Den første jeg har fået fat i, er Carlsbergs Jacobsen Pale Ale. Jeg synes at Jacobsen øllene er rigtigt gode, og denne er ingen undtagelse.
Den er lavet til at skulle være en humlet udgave af en engelsk pale ale, uden at være en ekstrem øl. Øl 'nørderne' ser jo helst at øl er så bittert at ens tunge ruller sig sammen og dør, men jeg er ikke øl-nørd, blot øl-entusiast, og synes at der er rigeligt med humle i denne pale ale.
Øllen har en utroligt flot kobberrød/orange farve, og sammen med den rigtigt flotte flaske, giver det samlet en øl med et flot udseende. Og ja, jeg mener seriøs at flaske og etikette design betyder noget for min oplevelse af øllen.
Skummet er stort, cremefarvet, og holder længe, ikke uventet af en så humlet øl. Humlen dominerer også fuldstændigt armoen, hvor jeg ellers kun dufter ganske lidt malt.
Smagen er meget bitter, men der er også en god malt sødme, hvilket jo klart adskiller den fra en normal IPA. I eftersmagen synes jeg dog kun at der er humle bitterhed.
Samlet synes jeg, at der en en god balance i denne ellers meget humlede øl. Den er vældig frisk og let drikkelig, og den lander samlet på 8/10.
Jeg vil forsøge at skaffe nogle flere øl fra ølentusiasternes top 10, og lave anmeldelser af dem her.
Øl-nørderne der bruger Ratebeer synes at øllene på listen er forfærdeligt bourgeois, men selvom flere af dem rigtig nok er hvad jeg vil kalde industriøl, er jeg sikker på, at der er andre end denne Pale Ale som er gode.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar