27 marts 2013

Abbey Ale - fra Sember Ardens til Jacobsen

Carlsberg lancerede sin Sember Ardens serie i 1999, og var dermed nogen af de første i Danmark til at have en større produktion af specialøl. Serien blev for et par år siden nedlagt, og øllene laves nu i Carlsbergs anden specialøl serie, Jacobsen.

Sidden Abbey Ale kom frem i 2001, har den været fast på supermarkedernes hylder. Det er en fin belgisk dubbel, som i flere år var min yndlingsøl. På Jacobsen udgaven skriver de at opskriften er den samme som i Sember Ardens udgaven fra 2001, men de skriver også at der er tilsat kulsyre, hvilket der ikke står på Sember Adens udgaven.

Abbey Ale er en flot nøddebrun Ale på 7,3% alc., i den flotte Jacobsen flaske, med et tæt
Jacobsen Abbey Ale
Carlsberg
flødefarvet skum som hurtigt forsvinder. Jeg synes at aromaen er rigtigt god, men nu er jeg jo også stor fan af mørke belgiske øl. Øllen har en lidt vinøs duft af malt, sirup, krydderier og den blomme-agtige duft fra belgisk gær.
I smagen er der malt, sirup, blomme og lidt bitter baggrund i eftersmagen. Jeg synes at den smager rigtigt godt, men af en belgisk dubbel synes jeg at den er sådan lidt for livlig, så jeg forstår ikke rigtigt hvorfor der er tilsat ekstra kulsyre. Mundfornemmelsen er ganske god, og eftersmagen er fin, selvom den ikke er specielt lang, med bitterhed og krydderier.
Jeg synes stadigt at Abbey Ale er en rigtig god øl, og gav den en karakter på 8/10.

Sember Ardens øllene var de første som jeg begyndte at gemme på mit øllager, og jeg har stadigt bla. en Abbey Ale fra 2009 på lager. Jeg drak en udgave fra 2008 i efteråret, og den smagte virkeligt godt. Smagen var blevet kraftigere og mere balanceret, med mere smag af nødder, rosin og lidt portvin. Hvis man godt kan lide øl med noget mere saft og kraft, så kan jeg godt anbefale at gemme nogle Abbey Ale i et par år :)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar