Jubilæum Øl |
Smagen var god, med en god balance mellem sødme og bitterhed. Jeg syntes at der var meget smag, og en ret god muldfylde, af en så lys øl. Skands skriver selv, at der udelukkende er brugt Maris Otter malt, så det må være den som giver øllen dens fine smag.
Eftersmagen var halvlang, med den samme fine balance mellem sødme, bitterhed og lidt syrlighed.
Det er jo en ret lys, og egentligt ret simpel øl, men jeg syntes at den smagte godt, og jeg gav den en samlet karakter på 6,5.
Jeg kan, som jeg har skrevet flere gange før, rigtigt godt lide øllene fra Skands. Det er ikke vilde ekstrem øl, men derimod gode kvalitets øl med masse af smag. Der er ikke noget i vejen med at eksperimentere med vilde humler, fadlagring på alle mulige mærkelige fade og blandinger af forskellige øltyper, det har også sin plads... men jeg er glad for at der også er danske bryggerier som bare laver kvalitets øl som smager godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar