10 december 2019

Årets Øloplevelse 2019 på Højt Skummende

I denne uge kårer de danske ølblogge vores favoritter for 2019. I går blev Årets Bedste Udenlandske Bryggeri kåret, men da jeg mest er til danske bryggerier sprang jeg den over. I dag kårer vi Årets Bedste Øloplevelse, og selv om jeg ikke har fået skrevet meget om det her på bloggen, har jeg fået masser af gode øloplevelse i løbet af 2019.

Jeg har igen i år været til en lang række gode øl arrangementer. Min lokale afdeling af Ølentusiasterne har holdt en række gode smagninger, og i ølforeningen NØL har vi haft nogle gode ølsmagninger, inklusiv besøg på Ørsted Ølbar og hos Broaden & Build. Begge besøg var rigtigt spændende.

Det er også altid sjovt at smage de vilde øl på Mikkellers ølfest MBCC, hvor man kan smage øl fra ikke mindre end verdens aller bedste bryggerier, og jeg kårede da også MBCC som Årets Bedste Øloplevelse tilbage i 2017. Efter årets besøg på MBCC kigge jeg ind på Fermentoren, og det blev også et, skal vi bare sige velsmagende, besøg.
Penyllan på MBCC
Mit valg som Årets Øloplevelse på Højt Skummende bliver dog den gode gamle Ølfestival.
Danske Ølentusiaster holder hvert år en dejlig fest, hvor tusindvis af gæster kan smage over 1000 forskellige øl. Jeg elsker Ølfestivallen for hyggen, og for chancen for at tage en snak med en masse dejlige bryggere og håndbryggere. Jeg synes desuden  at det er fantastisk, at så mange ølentusiaster gratis arbejder på Ølfestivallen for at give os andre en god fest. Tusind tak til de mange frivillige 😊
Dry & Bitter på ØlfestivallenBryggeriet Åben på Ølfestivallen
Om et par dage har ølbloggen Højt Skummende eksisteret i 9 år. Uha da, det er mange øl. Jeg er glad for at I stadigt er så mange som tager jer tid til at læse mine små artikler, selv om det ikke bliver til så mange af dem.

Find de andre ølbloggere og instagrammeres spændende bud på Årets Bedste Øloplevelse ved at kigge efter #beerblogawards2019

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar