26 august 2016

Turbo Geezer - Potent Polsk Porter

Polsk øl stormer frem, og flere bryggerier får stjernekarakterer, fx på Ratebeer. Bryggeriet Kingpin er et af disse, og har bl.a. fået en karakter på 98 (ud af 100) for denne øl, Turbo Geezer. Det er en Foreign Eksport Stout, brygget med espresso kaffe, vanillie, laktose og så er den lagret på egetræs-spæner med  tørverøget whiskey. Ja, det er gjort lidt ud af det.

Turbo Geezer er en kaffesort porter på 8,3% alk, med et tæt lysebrunt skum som holder længe.
Turbo Geezer
Kingpin
Kingpin kører en sjov tegneseriestil, med skøre motiver på etiketterne, og jeg synes at den brændende gamle knark på Turbo Geezer, er et godt billede på denne fyrrige øl.
Aromaen er mørk og kraftig, med duft af brændt malt, røg, lidt træ og lidt kaffe skjult i baggrunden. Der er så meget duft af sort malt, at det næsten giver en lidt syrlig aroma, meget ligesom i en tysk schwarzbier. Det er en dejligt kraftig aroma, men det bliver kun bedre i smagen, for hold da helt ferie, der er power på.
Der er en meget kraftig og kompleks smag af bl.a. sort malt, røg, træ, whiskey og kaffe. Kaffen bidrager dog mest med bitterhed, og forstærker den gode bitre smag fra den sorte malt. Bag bitterheden gemmer der sig en smag af chokolade, som sammen med den kraftige røgsmag er med til at give en helt vild mundfylde. Jeg synes ikke at man direkte kan smage at der er tilsat vanillie og laktose, men det bidrager helt sikkert også til mundfylden. I eftersmagen kan man mærke at meget af røgsmagen kommer fra den tørverøgede whiskey, men det er svært at smage whiskyen selv p.g.a. den meget kraftige mørke smag.
Hold da helt ferie, det kalder jeg en kraftig øl. En porter kan, i teorien, godt blive for kraftig, men kun hvis dens smag er for en-dimensionel, eller kedelig. Og det er denne absolut ikke.  Jeg synes at Turbo Geezer er helt fantastisk, og giver den en karakter på 9 ud af 10.

Jeg har fået en håndfuld øl fra ølforretningen Ninkasira, som specialiserer sig i polsk øl. Nu glæder jeg mig meget til at smagen resten :)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar