I sidste uge var jeg til en juleølsmagning hvor vi prøvede 10 forskellige juleøl, af forskellige typer. Bestyrelsesmedlemmerne af min lokale ølforening NØL, havde hver medbragt 2 juleøl, og det blev en rigtig hyggelig aften, med nogle dejlige øl. Vi smagte på Julebryg fra Bøllingsø Bryghus, Klitnisse fra Skagen Bryghus, Bierre de Noel Kertsbier fra Leffe, Julegris(k) fra Hornbeer, Juleporter fra Det Lille Bryggeri, Julerød fra Skands, Kerst Pater Christmas fra Br v.d. Bossche, Funky Elf fra Hornbeer, Secret Santa fra Amager Bryghus og slutteligt Gouden Caolus Christmas fra Het Anker.
De 3 belgiske øl var alle gode, krydrede Ales. Leffe Christmas (8,5/10), som vist er ny, var rigtigt god, men i en en blindsmagning tror jeg ikke at jeg kunne have smagt forskel på den og den almindelige Leffe Bruin.
Kerst Pater (9/10) fra det lille bryggeri Br Bossche var en dejligt maltet og krydret juleøl, med lidt smag af sød frugt a la kirsebær, og en skøn mundfylde. Og rosinen i den belgiske ende var den uforlignelige Gouden Carolus Christmas (9,5/10), som har alt hvad de kræves af en rigtig juleøl, og vandt aftenens pris for bedste juleøl.
De danske øl var mindt lige så gode som de belgiske.
Jeg har aldrig før smagt noget fra Bøllingsø Bryghus, og da deres Julebryg (8,5/10) viste sig at være overraskende god, vil jeg nok se om jeg kan finde nogle flere af deres øl.
Klitnissen (7,5/10) fra Skagen Bryghus, som ikke må forveksles med den halvkedelige Gårdnisse som kan købes i fx COOP, var en ganske habil Dubbel, men uden noget rigtigt julekrydderi.
Julegris(k) (9/10) har jeg allerede anmeldt på bloggen, og selv om den indtil videre ikke klarer sig specielt godt i juleøls test i de forskellige dagblade, synes jeg stadigt at det er en fantastisk øl.
Julerød (8,5/10) er en øl som Skands laver specielt til Kvickly i Allerød, som siges at være Nordsjællands bedste ølforretning. Det er en godt sød og krydret juleøl, med en dejlig mundfylde og en god krydret eftersmag. Ærgeligt at den kun kan købes i Allerød.
Det Lille Bryggeri har i år lavet 8 forskellige juleøl, hvoraf Juleporter (8,5/10) er en gammel kending. Det er en rigtig god mørk Porter, men der mangler ldt mere jul.
Funky Elf (9/10) er en alternativ juleøl fra Hornbeer, som er gæret med Brett. Det er ikke normalt med syrlige juleøl, men jeg kunne rigtigt godt lide den, og skriver en anmeldelse af den ved en senere lejlighed.
Sidste men ikke mindst fik vi Secret Santa (9,5/10) fra Amager bryghus. Jeg anmeldte den sidste år, men jeg synes at den er meget bedre i år (eller også har jeg ændret smag). Det er en stærk mørk øl som er lagret på træ og grannåle, og jeg synes at begge dele bidrager til en rigtig lækker dyb smag. Jeg blev meget positivt overrasket, og stemte selv på Secret Santa som aftenens bedste øl (selvom jeg selv havde medbragt min favorit juleøl, Gouden Carolus Christmas).
Her på bloggen skal der nok komme lidt flere juleøls anmeldelser i løbet af december, og måske også nogle opsamlingsrunder på adventsdagene, hvis jeg når det. Der skal i alle tilfælde nok komme nogle julede omtaler på bloggens Facebook side, for det er jo så hyggeligt.
God For-Jul.
De 3 belgiske øl var alle gode, krydrede Ales. Leffe Christmas (8,5/10), som vist er ny, var rigtigt god, men i en en blindsmagning tror jeg ikke at jeg kunne have smagt forskel på den og den almindelige Leffe Bruin.
Kerst Pater (9/10) fra det lille bryggeri Br Bossche var en dejligt maltet og krydret juleøl, med lidt smag af sød frugt a la kirsebær, og en skøn mundfylde. Og rosinen i den belgiske ende var den uforlignelige Gouden Carolus Christmas (9,5/10), som har alt hvad de kræves af en rigtig juleøl, og vandt aftenens pris for bedste juleøl.
Julerød Skands |
Jeg har aldrig før smagt noget fra Bøllingsø Bryghus, og da deres Julebryg (8,5/10) viste sig at være overraskende god, vil jeg nok se om jeg kan finde nogle flere af deres øl.
Klitnissen (7,5/10) fra Skagen Bryghus, som ikke må forveksles med den halvkedelige Gårdnisse som kan købes i fx COOP, var en ganske habil Dubbel, men uden noget rigtigt julekrydderi.
Julegris(k) (9/10) har jeg allerede anmeldt på bloggen, og selv om den indtil videre ikke klarer sig specielt godt i juleøls test i de forskellige dagblade, synes jeg stadigt at det er en fantastisk øl.
Julerød (8,5/10) er en øl som Skands laver specielt til Kvickly i Allerød, som siges at være Nordsjællands bedste ølforretning. Det er en godt sød og krydret juleøl, med en dejlig mundfylde og en god krydret eftersmag. Ærgeligt at den kun kan købes i Allerød.
Det Lille Bryggeri har i år lavet 8 forskellige juleøl, hvoraf Juleporter (8,5/10) er en gammel kending. Det er en rigtig god mørk Porter, men der mangler ldt mere jul.
Funky Elf (9/10) er en alternativ juleøl fra Hornbeer, som er gæret med Brett. Det er ikke normalt med syrlige juleøl, men jeg kunne rigtigt godt lide den, og skriver en anmeldelse af den ved en senere lejlighed.
Secret Santa Amager bryghus |
Her på bloggen skal der nok komme lidt flere juleøls anmeldelser i løbet af december, og måske også nogle opsamlingsrunder på adventsdagene, hvis jeg når det. Der skal i alle tilfælde nok komme nogle julede omtaler på bloggens Facebook side, for det er jo så hyggeligt.
God For-Jul.
Julerød kan faktisk købes i magasin inde på kgs. nytorv og så har jeg også set den inde på http://www.vin-og-gaver.dk/ de havde den hvert fald sidst år.
SvarSletHej Kasper
SvarSletNå det var heldigt, for Skands skriver selv at den kun kan fås i Allerød. Jeg må forsøge at komme forbi Magasin en dag.
vh
Hej Jens.
SletDe er tilgengæld ikke så billige som i Allerød ;) Jeg ved heller ikke om magasin har en aftale med Skands om at de om sælge dem.
God Weekend.