Marokkanske feriebajere!

I vinterferien var jeg en uge i Marokko med kone og børn. Det var en dejlig ferie, som blev lidt bedre af, at de faktisk havde lidt øl dernede, hvilket jeg ikke havde regnet med. Jeg købte 4 pilsnere med hjem, og de var faktisk ganske udemærkede. Det er ikke så nemt at gennemskue af flaskerne, men fra bryggerikoncernen Brasserie du Maroc's hjemmeside, kan jeg forstå, at alle 4 øl er lavet af dem.

Stork Premiere
Brasserie du Maroc

Stork Premiere er en hvidgul pilsner på 4,7%. Af udseende er den usædvanligt kedelig, hvilket den grønne flaske ikke ligefrem hjælper på. Jeg har læst at man i nogle engelske øl, jeg ved ikke hvilke, bruger grønne flasker for at udsætte øllen for mere sollys, og dermed med vilje giver øllen lidt smag af smørsyre, det som man på engelsk betegner med skunk. Her synes jeg faktisk også at det bidrager positivt til smagen, som trods den ret kedelige aroma, faktisk er ganske ok, med en ganske god fylde, af en billig pilsner, og en ok eftersmag. Jeg gav Stork Premiere en samlet karakter på 5 ud af 10.

Flag Pils
Brasserie du Maroc

Flag Pils er en hvidgul pilsner på 4,7%. Skummet er lidt mere flødefarvet end på Stork Premiere, og aromaen er lidt mere sådan olieret, men stadigt ok. Jeg syntes tilgængæld at smagen var jævnt kedelig. Det var en småsur kedlig øl, a la en Heineken. Eftersmagen var kortvarig, lidt bitter og sødlig. Jeg gav Flag Pils en karakter på 3,5.

Casablanca Beer
Brasserie du Maroc

Casablanca Beer er en strågul pilsner på 5%. Den er lidt pænere end de andre øl, med en nydelig etikette. Jeg kunne næsten ikke lugte nogen aroma, der var måske lidt korn men ikke meget andet. Smagen syntes jeg derimod var ganske udmærket. Der var en fin bitterhed, og en lang bitter eftersmag. Jeg syntes at der var en ganske glimrende pilsner, og gav den en karakter på 6.

Flag Speciale
Brasserie du Maroc

Flag Speciale er en strågul øl på 5,2%, i en fin lille buttet flaske. Skummet var tæt og hvidt, og hold meget længe. Jeg syntes at aromaen var ret kedelig. Der var duft af humle og en stor syrlighed som fra ascorbinsyre. Smagen var ok, for under den billige industriøl smag, var der et strejf af noget lidt mere krydret. Flag Speciale er også i en grøn flaske, så måske er det også her lidt smørsyre, eller skunk, som giver lidt ekstra smagsstof. Den havde en ok mundfylde, og en udmærket bitter eftersmag, dog med lidt meget smag af ascorbinsyre. Samlet gav jeg den en karakter på 4.



Det er jo ikke alle ferier som kan være øl-ture, men  derfor kan man jo godt lige se hvilke øl stedet har at byde på. Til september skal jeg på en rigtig øltur, til Belgien, og dernede er der jo masser af gode sager at smage. Det bliver godt :)

Barrel Aged Naked Evil BWW - wow !

Jeg var for nyligt så heldig at smage en Barley Wine fra det amerikanske bryggeri Hoppin' Frog Breweries. Det er et af de bryggerier som Drikkeriget importerer øl fra, og det er da også i Ølbutikken den er købt, specielt anbefalet af Jeppe. Den var sindsygt dyr, men det var også en helt fantastisk øl.

Barrel Aged Naked Evil BWW
Hoppin' Frog

Hopppin Frog skriver selv, at de blev inspireret til øllen på en tur til Belgien. I anledning af bryggeriets jubilæum valgte de så at brygge en Belgian Barley Wine, og for at give den et ekstra pift, lagrede de den på whiskeytønde.

Det er en rigtigt flot ravgylden øl på hele 11,3% alc. Skummet var flødefarvet, og forsvandt naturligvis hurtigt. De andre øl fra Hoppin Frog har et billede af bryggeriets logo, den mystiske frø, på etiketten, men denne øl har heldigvis lidt mere stil, og har i stedet en god del info om øllen.
Jeg syntes at aromaen var helt fantastisk. Den havde en rigtig god sødme, med duft af honning og korn, og i betragtning af hvor stærk den er, var der utroligt lidt duft af alkohol.
Jeg syntes også at smagen var helt fantastisk. Her kom den belgiske gær rigtigt til udtryk, med den gode smag af blommer osv som det kan give. Sammen med alkoholen og den megen honning sødme, gav det en rigtig god smag som af sherry. Jeg syntes også at man kunne smage egetræ, og et strejf af whiskey, som rigtigt blev tydeligt i den lange eftersmag.
Jeg syntes at Barrel Aged Naked Evil BWW var en utroligt god øl. God kraftig smag, god sherryagtig sødme og en god lang eftersmag. Mums, jeg elsker Barley Wine. Jeg gav den en karakter på 9,5 ud af 10.

Peter fra Master of Hoppets anmeldte, sammen med Jacob, BaneBWW i september, og de var næsten lige så glade for den som mig, idet de gav den henholdsvis 92% og 95% i karakter. Selv kunne jeg jo også rigtigt godt lide den Silk Porter fra Hoppin' Frog som jeg anmeldte i januar, så jeg tror da at jeg vil anskaffe mig nogle flere af deres øl, selvom de er temmeligt dyre.

Blåbær - verdens bedste Lambic

Hvert år brygger Cantillon en lambic på blåbær, lavet specielt til Ølbutikken. Der brygges kun nogle få hundrede flasker, og da den ligger højt på Ratebeers liste over de bedste øl i verden, er den enormt hypet, og temmeligt dyr. Jeg anskaffede mig en lille flaske af 2011 årgangen, og i gode venners lag, fik jeg sidste weekend smagt på de dyre sure dråber.

Blåbær 11
Cantillon

En Lambic er jo en spontantgæret øl, og når de brygger den på Cantillon foregår det på gammeldags maner, hvilket bl.a. indebærer at det lagres på trætønder. Processen er så 'spontan', at hver af de færdiggærede tønder kan smage ret forskelligt. Nogle tønder vil være gode, og andre vil være blevet dårlige. Da Blåbær 2011 blev brygget, var der, som jeg har forstået det, så mange af tønderne som ikke kunne bruges, at der blev meget mindre øl end planlagt, og det gjorde den jo ikke nemmere at få fingre i.

Cantillon Blåbær er en uklar mørkerød/lilla frugt lambic, med et ikke-eksisterende hvidligt skum. Jeg synes at det er en ret flot øl, på trods af etikettens lidt simple tegning af en snerpende cowboy. Som alle Cantillon flasker er den lukket med både en prop og en kapsel; så er der styr på tingene :)
Jeg syntes at aromaen var forholdsvis afrundet af en lambic at være, og rigtig god selvom den ikke var så kraftig. Den duftede af bær, og så den eddikeagtige surhed, som spontantgærede øl har, men den er slet ikke så syrligt skræmmende som nogle af Cantillons andre lambic'er.
Jeg syntes at smagen var ret god. Ligesom i fx kirsebær og hindbær lambic, Kriek og Framboise, smager Blåbær lambic'en også rigtigt meget af selve bærene. Blåbær Lambic er slet ikke så gennemtrængende sur som nogle lambic øl, da blåbær smagen næsten overdøver det, men syrligheden ligger der stadigt i baggrunden, og giver en spændende kompleks smag.
Den syrlige/eddike agtige smag kommer først rigtigt frem i eftersmagen, hvor der dog også er lidt sødme. Det altdominerende er dog selve smagen af blåbær, og den bliver også hængende rigtigt længe i eftersmagen.
Jeg må desværre melde, at alt det blåbær altså ikke lige var mig. Jeg synes da at det smager ok, men det bliver altså for meget i det lange løb.
Samlet ender Blåbær derfor på en karakter på 8 ud af 10.

Det optimale, ville jo være at købe 2 flasker af øllen, og så drikke en frisk og gemme den anden i et par år, for at se hvad der sker. Det kunne være sjovt, men med en pris på 120,- for 33cl synes jeg ligesom at det er nok at købe en. En god grund til at købe flere er dog, at man med en Blåbær lambic kan bytte sig til næsten hvad som helst af andre hypede øl, fx Three Floyds superstout Dark Lord.
Jeg har lige set på Facebook, at 2012 udgaven af Blåbær er blevet lagt på fad, så verdens blåbær fans har noget at se frem til :)

Ny side med ølsmagninger

Som den observante læser måske allerede har set, så har jeg lavet en ny fane her på bloggen, hvor man kan se alle mine ølsmagninger.

Jeg anmelder øl i et hjemmelavet smagsskema, som ligge på Google Docs, og derfor har jeg nu fundet ud af at vise alle anmeldelserne direkte her på bloggen.

Ja, man skal nok være forholdsvis nørdet for at synes at det er smart, men det er jeg også :)

Liquorice Stout - lækker porter med rålakrids

Liquorice Stout er lavet i samarbejde mellem Svaneke Bryghus og Johan Bülows Bornholmske firma Lakrids. Der tilsættes ofte lakrids til en god porter, men det er vist sjældent, at der som her benyttes ægte lakrids. Jeg har ikke så gode erfaringer med øl fra Svaneke, så trods lakridsen greb jeg denne Lakrids Stout an med en vis skepsis.

Liquorice Stout
Svaneke Bryghus

Det er en flot kaffesort porter på 6% alc., med et tæt lysebrunt skum, som hurtigt forsvandt.
Øllen er lavet med persisk rålakrids, hvilket faktisk er det samme som det vi kalder engelsk lakrids, men her kaldes persisk fordi lakridsroden oprindeligt stammer derfra. De bruger 2,5 kg rålakrids pr 1000 liter øl, og det kan både lugtes og smages.
Jeg syntes at aromaen var rigtig god. Der var en dejlig lugt af lakrids, men ikke så meget at det overdøvede sødmen og den mørke malt, som hører til i en god porter. Jeg kunne også rigtigt godt lide smagen. Her var også rigtigt meget lakrids, men alligevel en fin balance. Der er mange øl som bruger stjerneanis, fenikkel eller andet for at give øllen en krydret lakridssmag, men jeg syntes tydeligt at kunne smage at der her var brugt rigtig lakridsrod. Det har en helt særlig smag, som jeg syntes passede rigtigt godt til porter smagen. Der var en meget lang eftersmag, hvor den sødlige smag af lakridsrod blev hængende længe.
Jeg syntes at Lakrids Stout var en rigtig god øl, og meget bedre end jeg havde forventet fra Svaneke Bryghus, så jeg gav den en samlet karakter på 8,5 ud af 10.

De gode Lakrids fra Bornholm er vældigt populære, og Lakids Stouten har nydt godt af dette. Den sælges mange steder bl.a. hos landets vinhandlere, som det omtales her i en fin artikel om øllen, fra julen 2010.
Lakrids i øl kan  smage vældigt godt, hvis der er en ordentlig balance i øllen, og det synes jeg at der er i Liquorice Stout.