14 marts 2013

St. Feuillien påskeøl

Vi kender vel bedst St. Feuillien for deres fantastiske juleøl Cuvé de Noel, som er stamfader til vores mørke overgærede juleøl. Deres påskeøl Cuvee de Paques er desværre ikke på højde med juleøllen, men den er ganske udemærket. I følge 50 Øl Du Skal Smage Før du Dør, blev påskeøllen, da bogen blev skrevet, kun brygget til det danske marked, men jeg ved ikke om det stadigt er tilfældet.

St. Feuillien er et belgisk kloster, men der er ikke som sådan tale om et klosterbryggeri, da bryggeriet blot er opkaldt efter klosteret. Selve klosteret blev, som alle andre, opløst af Napoleon. Man kan jo godt blive lidt forarget over at franskmændende sådan smadrede alle de middelalderlige klostre, men på den anden side, så bliver jeg også forarget når jeg ser, hvor absurd meget rigdom klostrer og kirker havde puget til sig. They had it coming...

Cuvée de Paques
St. Feuillien
Cuvee de Paques er en uklar kobberrød Ale på 6,5, med et luftigt flødefarvet skum som holdt længe. Jeg synes at det er en rigtigt flot øl, men aroma er der ikke meget af. Der er lidt duft af malt og krydderier, og lidt bitterhed, men det er en meget mild aroma. Øllen er tilsat ascorbinsyre, men jeg synes nu ikke at jeg kan lugte den sædvanlige syrlighed fra dette.
Smagen er bedre, og har både karamel og lidt krydret smag. Der er brugt Saaz og Styrian Goldings humle, hvilket giver lidt blomster smag og en ok bitterhed. Den har ikke en imponerende mundfylde, men en ganske udemærket eftersmag men en fin bitterhed.
Jeg synes at Cuvee de Paques er en ok øl, men ikke den helt store oplevelse, og gav den en karakter på 7 ud af 10.

Jeg havde egentligt ikke tænkt mig at skrive anmeldelser af påskeøl, men nu er det allerede blevet til 5. Der er stadigt et par uger til påske, så det kan da være at det bliver til et par anmeldelser mere.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar