Journalisten Klaus Rydahl skrev i 2008 den fine bog 'Ølbrygning for Begyndere', som er en indføring i håndbryg, kunsten selv at brygge øl. Det er en grundlæggende introduktion til brygning, med masser af forklaringer og billeder, og jeg synes at det er en ganske god bog.
I bogen har Klaus Rydahl fået assistance af Anders Grønlund og Toke Kjøller, som vandt medaljer ved DM i Håndbryg i 2006 og 2007. De viser skidt for skridt hvordan man brygger en øl selv, både en opskrift med malt-ekstrakt, og hvordan man brygger med rigtig malt. Alt er grundigt forklaret, med masser af billeder, og ud over fremgangsmåder og tekniske forklaringer på hvad det er som sker under brygningen, er der også en masse gode tips. De viser fx hvordan man let laver en si-spand og en køler, det der kaldes en chiller. Da jeg for en måneds tid siden selv bryggede en Pale Ale kunne jeg godt have brugt en køler, for det tager sindsygt lang tid at køle urten uden.
Bogen indholder også en række opskrifter, på forskellige typer øl, som har vundet medaljer ved DM i Håndbryg. Bla. opskriften på en Brown Ale, lavet af en en vis Mikkel Bjergsø, som dannede grundlag for storsælgeren Jackie Brown. Mikkel har også hjulpet med bogens grundsopskrifter mm.
Jeg købte bogen på Ølfestivallen for nogle år siden, men jeg kan se, at man stadigt kan købe Ølbrygning for Begyndere fx hos Maltbazaren, eller hos Saxo. Jeg synes at det er en rigtig god begynder bog, med nogle gode tips og ideér, og nogle spændene opskrifter. Hvis man har prøvet at brygge et par gange, er det hele dog lidt vel simpelt, og ud over de gode tips, er der ikke så sindsygt meget at hente i den. Opskrifter kan man jo få på nettet, fx på den fantastiske side Håndbrygforum, som har tusindvis af aktive brugere. For mere tekniske, og levende, beskrivelser af brygge processen, synes jeg at Per Kølsters bog Alle Tiders Øl er langt bedre. Her er der dog ikke de let fremkommelige step by step beskrivelser af brygningen, som der er i Ølbrygning for Begyndere.
På lørdag skal jeg til NM i Håndbryg i Hillerød. Da håndbryggerne ikke er godkendte til at sælge levnedsmidler, er der er kun adgang for Ølentusiaster, men interesserede kan indmelde sig i døren. Jeg glæder mig til at smage de gode øl, og høre nogle tips og tricks til selv at få gang i brygningen.
Ølbrygning for begyndere Klaus Rydahl |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar