En kandidat kunne være Rocket Brewing. Thomas Schönn, som har startet bryggeriet sammen med Kim og Ulrik, er jo en gammel kending idet han i mange år som internet-drivkraft og alt-mulig-mand hos Mikkeller, var kendt som Smeden. Men selv om det først er i år, at vi har fået en masse gode øl fra Rocket Brewing, blev bryggeriet vel sådan set startet sidste år, så det er ikke helt nyt.

Min vinder som Årets Bedste Nye Bryggeri bliver Dry & Bitter Brewing, Søren Parker Wagners nye bryggeri.
Søren brygger nogle skønne øl, og nu hvor brygning er blevet hans fuldtidsarbejde, kommer der masser af gode øl fra hans tanke hos Ølkollektivet. Selvom lidt øl er blevet fyldt på flasker, finder man først og fremmest sagerne på fad på diverse ølbarer. Blandt de bedste Dry & Bitter øl som jeg har smagt er IPA'en Day of the Lupidus og den fadlagrede stout Affluence. Søren brygger smagfulde øl med masser af humle og bitterhed, men som samtidigt har en god fyldig baggrunds smag. Godt arbejde Søren :)
Der kommer heldigvis flere og flere danske bryggerier. Nogle af disse laver forholdsvis ligegyldige øl, men andre, som disse 3 Bedste Nye Bryggeri kandidater, giver os heldige øldrikkere nogle dejlige nye oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar