Stone IPA

Stone Brewing var en af pionererne i den amerikanske ølrevolution og ejer nu bryggerier flere steder i verden, inklusiv et i Berlin. Det betyder at vi pludseligt kan få friskbryggede amerikanske øl, direkte til danske supermarkeder. I Fakta har jeg købt Stone IPA, som Stone første gang bryggede i 1997 og var den første øl af den type man kalder West Coast IPA. I får her en ølanmeldelse af Stones bedst sælgende øl.

IPA
Stone Brewing Berlin

Stone IPA er en flot gylden øl på 6,9% alk, med et tæt flødefarvet skum som holder længe. Aromaen har en dejlig humleduft af citrus, grape og lidt melon og gran. I baggrunden ligger en meget let duft af malt, som også kan fornemmes i smagen. Det er faktisk denne tydelige humlesmag og bitterhed, med kun en meget svag maltsmag, som er kernen i en West Coast IPA.
Smagen er dejligt frisk og bitter, med tydelig humlesmag af citrus, grapefrugt, blomster, gran og lidt melon. Der er brugt både Magnum, Chinook, Centennial, Azacca, Calypso, Motueka, Ella & Vic Secret humle, og i rigelige mængder, så bitterheden er rigtigt god og fyldig, og bliver hængende længe i svælget i en dejligt humlebitter eftersmag.
Jeg synes at Stones IPA er et forbillede for en klokkeklar amerikansk IPA, og jeg giver den derfor en karakter på 8 ud af 10.

For et par år siden holdt Taphouse et arrangement med Stone Brewing, hvor de havde hele 63 forskellige af bryggeriets øl på fad. Det var vildt, og jeg udnævnt det da også til Årets Øloplevelse på Højt Skummende. Stone laver mange spændende øl, men jeg synes at de er bedst til IPA'er. Og med IPA'er betyder friskheden alt, så jo mere frisk øllen er fra bryggeriet, jo bedre er humlesmagen. Det er derfor skønt at vi nu kan få Stone øl brygget i Berlin, som kun er få uger gammelt. Og at de kun koster 18,- i Fakta gør det jo kun bedre :)


Øl: Stone IPA
Bryggeri: Stone Brewing Berlin
Alk: 6,9%
Type: West Coast IPA

Stone Cali - Belgique IPA

Man kunne for nyligt købe dåseøl fra det amerikanske bryggeri Stone i Fakta, til en billig penge. Øllene er brygget på Stones bryggeri i Berlin, så modsat de amerikanske øl vi normalt kan få herhjemme, er disse øl dejligt friske og sprøde. Jeg nåede at købe en enkel, nemlig deres Cali-Belgique IPA.

Det spøjse navn skyldes at øllen er en Californisk IPA, men et belgisk twist, idet der er brugt en belgisk gær som giver ekstra frugtighed i smagen. Belgisk gær danner jo mange af de 'estere' som giver frugt smag, og dette er her brugt til at give en mere rund og blød smag, end en amerikansk IPA normalt har.

Cali-Belgique IPA
Stone Brewing Berlin

Cali-Belgigue er en flot gylden IPA på 6,9% alk, med et luftigt hvidt skum som forholdsvis hurtigt forsvinder. I hvert fald hurtigere end jeg kunne nå at tage en billede af det :) 

I aromaen er der masser af duft af frugt, som melon, ananas og citrus, samt en let duft af malt som understøtter frugten og den lette bitterhed. I selve smagen er der dog masser af bitterhed, så her træder frugtigheden fra den belgiske gær lidt i baggrunden. For nogle år siden var det meget moderne med belgiske IPA'er, som ofte havde rigtigt meget frugt smag. Så meget at de ofte virkede søde. Denne fra Stone går dog i den helt anden grøft, og bruger kun frugtigheden til at give baggrund og dybde til IPA'en, og dermed understøtte humle bitterheden. 

Cali-Belgique IPA er en dejligt frisk øl, med en god frugtig bitterhed, så jeg giver den en karakter på 8 ud af 10.

I bunden af Cali-Belgigue dåsen står ikke blot dens sidste holdsbarhedsdato, men også hvornår den er brygget. Den info burde alle gode bryggerier skrive på deres øl, så man slipper for at købe en IPA som burde være drukket for flere måneder siden. I et supermarked som Fakta, hvor man aldrig kan vide hvor længe varerne har stået på et lager et sted, er produkstionsdatoen guld værd.

Himmerigets friske IPA'er fra New York

Den københavnske ølbar Himmeriget holdt i starten af juli en Himmeriget Beer Week, hvor de havde nogle spændende arrangementer. De sluttede ugen af med en pop-up bottle shop d. 9. juli, hvor de fik fløjet friske IPA'er ind direkte fra nogle af de bedste bryggerier i New York. Det nummer har Mikkeller lavet et par gange, dog mest fra hans eget bryggeri i San Diego, men hans onde tvilling har selvfølgeligt gjort det lige en lille smule bedre. Som sædvanligt. På Himmeriget kunne man få øl fra bryggerierne Interboro, LIC, Other Half, Threes og Grimm Artisanal, både på fad og på dåse. Jeg benyttede mig af at man også kunne købe dåser med hjem, så her får i en ølanmeldelse af 2 friske IPA'er direkte fra New York.

Fra bryggeriet Interboro kommer den smukke IIPA Louder Than a Bomb, LTAB. Navnet kommer fra en Public Enemy sang, men er også navnet på en Poetry Slam konkurrence i Chicago. Jeg ved ikke hvad er mest humlet.
LTAB er en uklar gylden dobbelt IPA på 8% alk, med et tæt flødefarvet skum. Aromaen er helt frisk

Louder Than a Bomb
Interboro Spirits & Ale

og frugtig med duft af citrus, melon, samt lidt ananas og grape. Aromaen har en dejlig dybde, men ingen spor af den alkohol sødme som IIPA'er ofte har. I selve smagen er der også masser af frugt fylde, men ingen smag af alkohol, da den friske humlesmag overskygger alt andet. Ud over citrus, grape og melon, er der også humlesmag af gran, vindruekerner og masser af blomstersmag, så dette er virkeligt en øl med gang i humlekanonerne. Bitterheden er også rigtigt god, så på trods af den lidt høje alk %, er det lige før jeg ville kalde LTAB en NE IPA. Det er sgu en frisk og lækker øl, så jeg giver den en karakter på 8,5 ud af 10.

Forcefield
Grimm Artisanal

Forcefield er en IPA fra bryggeriet Grimm Artisanal Ales. Det er en klar gylden øl på 6,4%, med et tæt hvidt skum som hurtigt forsvinder. Jeg går ud fra at den kunstfærdige dåse forestiller et kraftfelt.

Aromaen er frisk og ok bitter, med humleduft af citrus, melon grape og lidt bitre grønne bær. Jeg smagte også Forcefield da jeg besøgte Himmeriget, og selv om denne dåse er helt frisk, var øllen altså stadigt lige en tand friskere på fad. Smagen er dejligt bitter, med en humlefrugtighed som var lidt mere forfriskende i fad-udgaven, og med masser af smag af citrus, melon, pære, ananas og grape. Det er en dejligt letdrikkelig, men rimeligt humlebitter IPA. På dåsen står der: "Roll can to suspend hop haze", men der er absolut ingen hop haze i øllen, ligemeget hvad man gør, så jeg ved ikke helt om det er ment som en joke. Nå, men det er under alle omstændigheder en dejligt humlefrisk øl, så jeg giver den en karakter på 8. I fadøls udgaven måske endda 9.

I Himmerigets Beer Week var der, ud over friske amerikanske øl, også frigivelse af årets udgave af Cantillons Blåbær Lambic. Det er det eneste sted man officielt kan købe denne meget hypede øl, så frigivelsen trækker altid lange køer. Det samme kommer til at ske når Himmeriget d. 23. september holder Zwanze Day. Det er en årlig øl-begivenhed som holdes af Cantillon, hvor en række udvalgte ølbarer forskellige steder i verden, i Danmark er det kun Himmeriget, frigiver den årlige udgave af Cantillons Zwanze øl. Så hvis man elsker syrlige øl eller piv-friske IPA'er, så er Himmeriget 'The Place To Be'

Founders fantastiske KBS - Kentucky Breakfast Stout

Det amerikanske bryggeri Founders laver nogle fantastiske øl. Jeg har tidligere anmeldt 3 øl fra Founders, og de har i gennemsnit fået en karakter på 8,5. I dag får I en ølanmeldelse af bryggeriets helt store kult-øl, deres Kentucky Breakfast Stout, KBS.

KBS er en stout brygget med chokolade og kaffe, som er blevet lagret på bourbonfade i et helt år. Jeg går ud fra, at det er Founders Breakfast Stout, som Højt Skummende anmeldte for 4 år siden, som bliver fadlagret, men det er ikke sikkert.

KBS
Founders Brewing Co.

Det er en kaffesort Stout som trods de hele 12,4% alk, har et smukt nøddebrunt skum, som endda holder ret længe. I den lækre aroma er der duft af chokolade, brændt malt, nødder, lidt træ eller oxidering, samt lidt alkohol sødme som dog holdes skarpt under opsyn af en stor bitterhed. Jeg synes ikke at jeg direkte kan dufte kaffe, men i selve smagen er der ingen tvivl om, at KBS er en kaffe-stout. Sammen med smagen af choko, brændt malt, og en krydret smag af kardemomme, er der en tydelig smag af kaffe, og kaffebitterheden forøger den i forvejen høje bitterhed i øllen. Det er en ægte amerikansk stout med så stor humlebitterhed, at man ligefrem kan smage lidt græs og gran. Jeg synes ikke at der direkte er smag af bourbon/whiskey, men der er ingen tvivl om, at et år på bourbonfade har giver KBS sin utroligt dybe smag.

KBS er en helt utrolig kraftig og smagfuld øl, af den type hvor hver muldfuld føles som et lille stykke koncentreret dessert, som virkeligt skal nydes. Jeg giver denne skønne øl en karakter på 9 du af 10.

Founders har en kæmpe produktion af fadlagrede øl, og har,som man kan se i denne video om KBS, ligefrem tusindvis af tønder i kælderen.

Westbrook´s One Claw Pale Ale

Øl fra det amerikanske bryggeri Westbrook har i flere år været meget efterspurgte, og bryggeriet hører da i følge Ratebeer Best listerne også til i blandt verdens 100 bedste. Det er dog sjældent jeg køber deres øl, da de i Danmark er forholdsvis dyre, og har været så længe undervejs fra USA at de ikke er ret friske. For nyligt gjorde jeg dog en undtagelse, og købte en dåse af deres One Claw Pale Ale. Den var slet ikke så ringe.

One Claw er en ravgylden Pale Ale på 5,5% alk, med et luftigt hvidt skum der holder længe. Den er brygget med rug, hvilket giver en rigtig fin aroma af malt, men heldigvis ingen duft af rugbrød. Der

One Claw Rye Pale Ale
Westbrook

er en udemærket humleduft af citrus, gran, melon og lidt eksotisk frugt a la ananas. Men kun en smule. 

I smagen bliver bitterheden mere fremtrædende, og humlesmagen bliver langsomt domineret af grapefrugt. Øl som denne skal nydes mens de er friske, og på denne dåse har Westbrook skrevet 'Enjoy within 90 days'. De 90 dage er desværre forlængst gået, da øllen blev brygget i december 2016. Så i en frisk øl ville humlesmagen være endnu tydeligere end i denne dåse, og måske endda helt overdøve maltsmagen. 

One Claw er en dejligt smagfuld øl, med en god mundfylde og en halvlang bitter eftersmag, så jeg giver den en karakter på 8 ud af 10.

Westbrook Brewing er et af de mange amerikanske bryggerier som laver rigtigt gode humlede øl. Frisk humle smager dog klart bedst, så selv om One Claw er en dejlig øl, vil jeg anbefale at vælge øl fra et dansk bryggeri.

Kalamazoo Stout - Dyb balance fra Bell's Brewery

Et af de amerikanske stjernebryggerier som sidste år besøgte Copenhagen Beer Celebration, var Bell's Brewery fra Michigan. På Ratebeer er de blandt verdens 100 bedste bryggerier og får stjernekarakterer for en række af deres øl, bl.a. dagens hovedperson: Kalamazoo Stout, som har en ren 100/100 rating. Bryggeriet ligger i byen Kalamazoo, så da det blev startet tilbage i 1983 var det under navnet Kalamazoo Brewing. Som mange amerikanske øl-pionerer er bryggeriet vokset støt, og brygger i dag ca 40 mio liter øl om året.

Kalamazoo Stout
Bell's Brewery

Kalamazoo Stout er en kaffesort øl på 6% alk, med et luftigt lysebrunt skum. Aromaen har en dejlig duft af brændt malt, chokolade, lidt krydderier og masser af kaffe. Jeg kan rigtigt godt lide selve duften af malten, men jeg ved ikke om der er brugt en særlig malt sort, eller om det blot er lige den rette blanding af lys og mørk malt. Det virker ihvertfald godt, for der er en rigtigt lækker balance, som bliver endnu mere fremtrædende i den dejligt kraftige smag. Smagen af kaffe og chokolade balanceres af en frugtig smag som fra mørke bær, en anelse røg og en god bitterhed. Der er tilsat lakrids, men den smag synes jeg ikke er fremtrædende. Kalamazoo Stout er i følge bryggeriet lavet med 'masser af humle', så den balancerende frugtighed skyldes nok humlen. Humlesmag aftager jo med alderen, så denne skønne stout egner sig nok ikke til at blive lagret. I den halvlange eftersmag er der masser af kaffe bitterhed og maltfylde.
Jeg synes at Kalamazoo Stout er en virkeligt lækker øl, så jeg giver den en karakter på 8,5 ud af 10. Det kan godt være at jeg er en nærig gammel mand, men hos mig trækker det altså lidt ned, at denne lille 33 cl flaske koster ca 85,- selv hos Kvickly i Allerød, som ellers plejer at have rimelige priser.

Bell's kommer også på Mikkellers ølfestival i år, og en ølfestival som denne giver jo en chance for at smage nogle øl som ellers kan være svære at få fingre i. Eller der som denne, er lige lovligt dyre på flaske :)

Arrogant Bastard Ale

Arrogant Bastard Ale er en klassiker fra det amerikanske bryggeri Stone Brewing. Den kom første gang i butikkerne i 1997 og udviklede hurtigt sin helt egen personlighed og fanskare. P.g.a. sin markante smag fik Arrogant Bastard også en markant etikette-tekst, eller personlighed, som er fanden-i-voldsk og anti-industri-bryg, lidt som vi nu kender det fra Brewdog. I 2015 valgte Stone at udskille Arrogant Bastard i et særskilt varemærke under bryggerinavnet Arrogant Brewing, for at have en særlig serie hvor det vilde og arrogante kan udfolde sig. Jeg faldt forleden over en dåse Arrogant Bastard, og tænkte at I da lige skulle have en anmeldelse af den.

Arrogant Bastard
Arrogant Brewing (Stone)

Arrogant Bastard er en nødebrun øl på 7,2 % alk, med et luftigt lysebrunt skum som holder længe. Det er en rigtigt flot øl.
Jeg tror egentligt at det var meningen at Arrogant Bastard skulle være en Skottisk Ale, men med et amerikansk twist. I aromaen er der da også en fin duft af malt, karamel, lidt nødder eller kastanie, lidt krydret malt duft samt en god bitterhed. I en mere frisk dåse tro jeg at humlebitterhed ville dominere over alle disse duft-indtryk, for i selve smagen bliver det meget tydeligt, at der ikke er sparet på humlen.
Det er en meget smagfuld øl, med en god maltsmag som både giver smag af brændt karamel, mørke krydderier og træ. Maltsødmen bliver dog ikke klistret, for en rigtig god bitterhed sørger for balance. Der er humlesmag af citrus og grapefrugt, som i den halvlange eftersmag kommer til at dominere mere og mere, efterhånden som malt og karamelsmag svinder hen.
Jeg synes at Arrogant Bastard er en lækker øl, men den meget insisterende smag af grapefrugt, bliver langsom for meget til min smag. Jeg giver derfor en samlet karakter på 8 ud af 10.

Arrogant Bastard er en markant øl som deler vandende, men holdningen fra Arrogant Brewing er klar: Det rager os. Hvis du ikke kan lide denne øl, så drik noget andet.
Stone er USA's 9. største mikrobryggeri, eller Craft Brewery som deres kategori kaldes Over There, og laver en lang række lækre øl. Så der er masser af andre øl at gribe fat i.

Devil's Cup fra 18th Street Brewery

I Kvickly i Allerød har jeg købt en Pale Ale fra det amerikanske bryggeri 18th Street Brewery. Bryggeriet blev startet i 2012 af Andrew Fox, som siden 2008 havde brygget hjemme samt som brygger hos Pipeworks Brewing. Pengene til at starte op, blev skaffet i en Kickstarter kampagne, som gjorde Drew i stand til at bygge sit eget bryggeri i byen Gary i Indiana. 18th Street har tætte bånd til Danmark, hvor de ud over at deltage på CBC har lavet samarbejdsbryg med flere danske bryggerier.

Devil's Cup
18th Street Brewery

Devil's Cup er en Pale Ale på 6,6% (måske ligefrem 6,66 ?) alkohol, med et tæt flødefarvet skum som holder længe. Det er en usædvanligt flot øl, i en flot djævle-dåse, og der er jo en god start :)
Aromaen er virkeligt frisk og lækker, og har helt sikkert været endnu skarpere da øllen var helt frisk. For dette er en amerikanske Pale Ale med humlen i højsædet, og her betyder friskhed alt. Der er en fin let bitter aroma, med humleduft af citrus, melon, vindruekerner og lidt grape. Bag det hele er en fin duft af malt, som er med til at give balance.
Smagen er super lækker. Den har en rigtig fin lav bitterhed men et ordentlig skud humlesmag. Da øllen var helt frisk har humlebitterheden sikkert været ret voldsom, så det er nok fint for mig at denne dåse er nogle måneder gammel. Der er smag af citrus, grape, melon, vindruekerner og lidt ananas, med en solid bitterhed i baggrunden. Denne baggrunds-humlesmag er nok, ligesom i øllene fra Amager Bryghus, skabt ved at bruge en solid portion humleekstrakt.
Jeg synes at Devil's Cup er en virkeligt lækker amerikansk Pale Ale og giver den derfor en karakter på 9 ud af 10.

På dåsen skriver bryggeriet meget rigtigt: " Fresh is Best, Do Not Cellar". Problemet med at købe amerikanske IPA'er og Pale Ale her til lands er, ud over at de ofte er vanvittigt dyre, at de som regel har været flere måneder om at nå her over, og at importørerne sætter helt urealitiske 'Mindst Holdbar til', datoer på øllene. Jeg kan derfor varmt anbefale, at smage denne type øl på en ordentlig ølbar, hvor man ved at fadene er rimeligt friske. Det er en helt anden oplevelse :)

Bitre Clown Shoes

Øl fra det amerikanske bryggeri Clown Shoes kan af og til findes i danske butikker, bl.a. i Kvickly i Allerød. Importøren arbejder åbenbart på at få øllene ud til flere supermarkeder, for forleden fandt jeg et par af deres øl i Superbrugsen på Cristianshavn, og endda i 33 cl flasker til en billig pris. Jeg anmeldte sidste år IPA'en Tramp Stamp, og den var rigtigt glimrende, så da jeg så deres øl i Brugsen, skyndte jeg mig at købe et par stykker. I får her anmeldelser af Hoppy Feet og Galactica.

Hoppy Feet er en Black Indian Pale Ale. Med BIPA'er, som nogle kalder det, ved man aldrig helt

Hoppy Feet
Clown Shoes

hvad man får, da nogle er IPA'er med sort farve og andre er portere med ekstra humle.
Hoppy Feet er en kaffesort øl på 7% alk, med et flot nøddebrunt skum som holder længe. I aromaen er der duft af sort malt, lidt kaffe, samt en lav bitterhed næsten uden duft af humle. Måske lidt grape og græs. Der er heller ingen humle i smagen, men der er en ganske god bitterhed. Det er en meget mørk smag, af sort malt og lidt kaffe, hvilket giver en rigtig god mundfylde og en halvlang bitter eftersmag. Selvom jeg synes at Hoppy Feet er en ganske fin øl, smager den altså mere af en bitter porter end af en BIPA. Sidste holdbarhed på øllen er endda først 31/08/2017, men til den tid vil der da ikke være andet tilbage end en halvtynd porter med en sær bitterhed. I min samlede ølanmeldelse giver jeg Hoppy Feet en karakter på 7,5 ud af 10.

Galactica
Clown Shoes

Galactica er en IPA på 8% alk, med et tæt flødefavet skum som holder længe. I aromaen er der en god, men måske lidt sødlig, duft af malt, med lidt duft af hvede eller havre, samt lidt humleduft af citrus. Også i denne øl virker det som om det bedste af humlen for længst er forduftet. Smagen er dejligt bitter, og her kommer humlen også mere frem, med smag af citrus, melon og grape, så da øllen var frisk har den sikkert haft en rigtig god humle-bitterhed. I eftersmagen er der en god bitterhed og en del smag af grape, men det overskygges næsten af en næsten klistret sødme.
Jeg synes at Galactica er en udemærket IPA, men jeg tror at den ville være meget bedre frisk, så jeg giver denne flaske en samlet karakter på 7,5.

Bryggeriet Clown Shoes er en fantombryggeri startet af Gregg Berman og Jesse Dooley. Gregg ejer en vinforretning' og syntes at det kunne være sjovt at have sine egne øl, så i 2009 startede han sammen med Jesse bryggeriet Clown Shoes. Øllene bliver brygget på Mercury Brewing Co i Massachusetts, som også brygger for andre fantombryggerier.
Det kunne være sjovt at smage nogle helt friske øl fra Clown Shoes

Dark Lord DPB på Copenhagen Beer Celebration 2016

De legendariske Dark Lord øl fra Three Floyds er blevet en fast del af Mikkellers store ølfest Copenhagen Beer Celebration, CBC. I årets udgave af CBC havde amerikanske Three Floyds medbragt Dark Lord på 2 af de 4 sessioner, i både den 'rene' Dark Lord udgave, samt i den fadlagrede udgave: Dwarven Power Bottom.

Dark Lord Dwarven Power Bottom
CBC 2016

Som du kan læse i et kommende nummer af Ølentusiasten, var det på CBC ikke helt nemt at få fat i en smagsprøve af Dwarven Power Bottom. Men det var besværet værd, ikke mindst fordi selv en lille smagsprøve af Dark Lord varianterne plejer at koste en formue. Det skrev jeg om forrige år, da jeg smagte 'Dark Lord Vanilla Bean Bourbon BA'. Dwarven Power Bottom er fadlagret i Muscatel træfade, hvilket giver ekstra sødme og dybde.

Dark Lord Dwarven Power Bottom, lad os kalde den DPB, er en tyk sort Imperial Stout på 15% alk. Jeg tænker at det tegneserie-agtige navn må være enten en obskur Heavy Metal reference, eller et rollespils / Warhammer navn. På CBC fik man naturligvis kun skænket et ganske lille glas, men det var alt rigeligt, for det er en kradsbørstig sag.
Aromaen er godt krydret og ret bitter, med duft af træ, bourbon og mørk brændt malt. Jeg ved godt at øllen ikke er lavet med whiskey/bourbon, men det var altså det jeg kom til at tænke på, da jeg duftede til den. Trods de mange % alk er der ingen lugt af alkohol, men dog lidt sødme gemt i baggrunden.
Smagen er helt utrolig dyb, med en kraftig stout smag af mørk malt, samt smag af træ og vanillie fra fadlagringen. Jeg ville aldrig have gættet at DPB er lagret på Muskat fade, men det har helt sikkert givet en vinøs baggrund. Det er en ret krydret øl, hvilket får baggrundssmagen til næsten at gå hen og minde om rødvin, mere end noget andet. Eftersmagen er lang og temmeligt bitter og krydret.
Jeg synes at Dark Lord DPB er en utroligt kraftfuld øl, med virkeligt meget smag. Måske lige lovligt meget. Selv mine ca. 5 cl øl holdt meget længe. Men den smagte sgu helt fantastisk, så jeg giver den en samlet karakter på 9 ud af 10.

Spencer Trappist Ale - Fin amerikansk munkeøl

I 2013 fik det første amerikanske Trappist kloster tilladelse til at brygge øl under det beskyttede Trappist mærke. St. Joseph Abbey ligger i Massachusetts i byen Spencer, og kalder derfor deres bryggeri for Spencer Brewery. De laver både traditionelle klosterøl efter belgisk stil, samt en IPA og en Imperial Stout efter amerikansk stil. Jeg har været en tur i Kvickly Allerød for at købe lidt Spencer øl.

Spencer Trappist Ale er en patersbier,  altså dagligdags versionen af en munkeøl; den som munkene

Spencer Trappist Ale
Spencer Brewery

skulle forestille at drikke til dagligt. Patersbier øllene fra fx Westvleteren og Westmalle kan godt være svære at få fingre i, men Spencer laver den åbenbart til almindeligt salg. Den flaske jeg har fået fingre i, er tydeligvis lavet til eksport, for teksterne på etiketten står på 7 forskellige sprog.
Det er en flot kobberfarvet øl på 6,5% alk, med et tæt flødefarvet skum som holder dejligt længe. Jeg kan godt lide, at etiketten er holdt i en meget klassisk stil, i stedet for at være typisk amerikansk udskejelse.
Aromaen er overraskende kraftig, med en god duft af frugt og en ganske fornuftig bitterhed. Det er en meget belgisk øl, hvor den frugtige duft af citrus og curacao balanceres af lys malt og en mild krydret duft. I betragtning af de kun 6,5% alk, er smagen dejligt fyldig. Også her er det den frugtige smag fra den belgiske gær som sætter rammen, med smag af citrus, æble og lidt appelsinskals-agtigt. Det balanceres, som i en klassisk belgisk øl, af smagen af lys malt og en fornuftig bitterhed, som er sådan hen i retning af en belgisk trippel.
Jeg synes at Spencer Trappist Ale er overraskende fin. Om noget, er den nærmest for smagfuld, af at skulle være let-øls udgaven af en munkeøl. Men det er der vist ingen grund til at brokke sig over :) Jeg giver Spencer Trappist Ale en samlet karakter på 8 ud af 10.

Ud over denne Trappist Ale, har jeg også købt Spencers Holiday Ale samt deres Trappist Imperial Stout. Dem glæder jeg mig til at smage :)

Sculpin - Lækker amerikansk IPA fra Ballast Point

Det amerikanske bryggeri Ballast Point laver nogle dejligt humlede øl. Dagens hovedperson er deres Sculpin, en vaskeægte amerikansk IPA.

Sculpin
Ballast Point

Sculpin er en flot ravgylden IPA på 7% alk, med et cremet flødefarvet skum som holder dejligt længe. Ballast Point bryggerne er passionerede lystfiksere, så etiketten er, ligesom alle deres andre øl, prydet af en fisk. På denne er det en 'Sculpin', hvilket på dansk er en ulk. Ulk'en ser drabelig ud, men er ikke giftig, modsat den lede fjæsing som vi fx kender fra Fiskerne.

Aromaen er frisk, med en fin bitterhed og en god duft af humle. Der er duft af citrus, grape og en tør duft af vindruekerner. Bag humlen ligger en fin duft af malt, men i smagen kommer det langt i baggrunden, for det er bitterheden som dominerer. Der er en humlet smag af grape, citrus, vindruekerner, hvilket fortsætter i en lang bitter eftersmag.

Det er en lækker øl, men den har desværre for meget grapefrugt bitterhed til min smag. Jeg giver derfor Sculpin en samlet karakter på 8,5 ud af 10.

Ud over denne almindelige version af Sculpin, findes den også i en lang række eksotiske versioner, med fx kaffe, kokosnød, eller habenero chili. Det lyder jo meget sjovt, men er måske lige i overkanten af det eksperimenterende.

Why Can't IbU ? - Bitter Stillwater

Det amerikanske bryggeri Stillwater Artisanal blev startet i 2010, og allerede året efter bedømte Ratebeer dem til at være blandt de 100 bedste bryggerier i verden. Det er et fantom-bryggeri, så de brygger ikke selv deres, ret eksperimenterende, øl, men får dem brygget hos andre. Jeg har fundet et par af Stillwater's øl hos Systembolaget, så I får her en anmeldelse af deres Why Can't IBU.

Why Can't IBU
Stillwater Artisanal

Why Can't IBU er en gylden øl på 5,7% alk, med et luftigt hvidt skum som holder længe. Det er en flot øl, med en noget syret stereoskopisk etikette.
Aromaen er fint bitter, med en let humle duft af citrus, melon og en antydning af grape. Der er ikke specielt meget humle, men da øllen var frisk har der sikkert været mere. I baggrunden ligger en fin duft af malt, hvilket også er med til at give dybde i smagen. Smagen er overraskende bitter, i forhold til aromaen, men har nok dybde til, at det ikke kammer over og bliver for meget. Der er smag af grape og græs, samt en citrus bitterhed som nærmest giver øllen lidt syrlighed. Bag den frugtige bitterhed, ligger en fin maltsmag, som bidrager til en rigtig god mundfylde, og en halvlang eftersmag.
Jeg synes at Why Can't IBU er en rigtig fin øl, men jeg ville nu meget gerne prøve en mere frisk flaske, for at se hvordan den så ville være. Jeg giver den en samlet karakter på 8 ud af 10.

Stillwater kalder Why Can't IBU for en humle-forstærket Ale, så det er vel en art Pale Ale. På Ratebeer kaldes den for en Belgisk Pale Ale, hvilket måske heller ikke er helt ved siden af, hvis det ikke var for den store bitterhed. Men det er en glimrende øl, uanset hvad man kalder den :)

Vieille — Saison fra Crooked Stave

Amerikanske Crooked Stave har, som jeg skrev i min anmeldelse af deres øl Surette, specialiseret sig i syrlige øl lagret på træfade. Denne type øl er en belgisk tradition, som desværre har været næsten ved at uddø, indtil verden for 10-15 år siden fik øjnene op for charmen ved den. Nu brygges de i stor stil, som regel under navnet Saison. Vieille er Crooked Staves bud på en traditionel Saison øl. Den er lavet ved at blande flere træfade med forskellige årgange af øllen, og så give det et skud tørhumle. Det lyder jo lovende.

Vieille er en strågul øl på 4,2%, med et hvidt luftigt skum som hurtigt forsvinder. Det er en rigtigt flot øl, med en sjov landlig etikette.
I aromaen er der en antydning af træ fra fadlagringen, en fin syrlighed, lidt citrus og en fin 'funk'. Jeg synes at det er en frisk og lækker aroma.
I smagen er der ikke meget spor af fadlagringen, men da Vieille jo blandes fra forskellige fade hver gang den laves, vil der sikkert være nogle 'batches' som har mere træsmag end andre. I denne flaske er der kun en meget blød antydning af træ. Der er en citrus syrlighed, samt en god smag af 'funk', altså læder og stald fra Brett'en. Syrligheden, funk'en og en blød maltbaggrund, giver sammen en rigtig god mundfylde, og en en lang lækker eftersmag.
Jeg synes at Vieille er en virkeligt lækker Saison øl, og hvis den ikke var så pokkers dyr, omkring 80,.- for 1/2 liter, kunne det være sjovt at smage på flere forskellige batches, for at se om man kunne smage forskel.
Jeg giver Vieille en samlet karakter på 9 ud af 10.

En Saison øl kan være næsten hvad som helst, fra friske Pale Ale lignende øl, til stærkt syrlige Lambic lignende sager. Jeg synes at Crooked Stave med denne Vieille har lavet en rigtig god Saison, med både en god syrlighed samt balance fra en frisk baggrundssmag.

Crooked Stave - Syrlige øl i verdensklasse

Syrlige øl har aldrig været mere populære, og stadigt flere bryggerier kaster sig over at lave dem. I USA har det 5 år gamle bryggeri Crooked Stave så stor succes med deres syrlige øl, at de på Ratebeer er blandt de 100 bedste bryggerier i verden.

Grunden til Crooked Stave blev lagt, da Chad Yakobson skrev en kandidatafhandling om Brettanomyces. Han samlede da en masse forskellige vilde gær og besøgte i de følgende år en lang række bryggerier, på flere kontinenter, hvor han samlede indtryk og idéer. Det fik ham til at starte bryggeriet Crooked Stave, hvor han brygger syrlige ø som lagres på træfade. Der eksperimenteres kraftigt med f.eks. forskellige gærstammer, humler, træfade og tilsatte frugter, og de øl som kommer ud af det er så gode, at bryggeriet allerede har vundet en lang række priser, har været med på CBC, samt samarbejdet med en række af verdens bedste bryggerier.

Jeg har fået fingre i Crooked Staves fine øl Surette. Det er en Saison øl på 6,2% alk., som er lavet i flere udgaver, hvor denne kaldes for Provision Saison. Det skulle efter sigende betyde, at det er en kraftig udgave af en Saison, og 6,2% er da også ret højt for øltypen. Det er en flot gylden øl, med tæt hvidt skum som holder længe.
Aromaen har en let syrlig friskhed, som gør den virkeligt lækker. Det er lidt duft af citrus, en antydning af træ, samt lidt af den duft af stald eller læder, jeg kalder det funk, som vi kender fra øl gæret med Brett. I selve smagen er 'funk'en dejligt tydelig, sammen med en god syrlighed. Det balanceres dog af en fin smag af malt, lidt smag af træ, en frugtighed som fra bær, samt en bær-agtig bitterhed. Disse dybe smagsindtryk giver en baggrund, som forhindrer Surette i at virke så skarp, eller en-dimensionel, som syrlige øl nogle gange er. I den lange eftersmag er syrligheden også i højsædet, men balanceres af den dybe smag.
Jeg synes at Surette er en virkeligt lækker øl, med en frisk men dyb smag, og giver den en samlet karakter på 9 ud af 10.

Blandt de bryggerier som Crooked Stave har lavet samarbejdsbryg med, er vores egen Amager Bryghus. Som jo også er blandt verdens 100 bedste bryggerier :) De har sammen brygget den lækre øl Chad, som er en Farmhouse Ale, altså også en art Saison. Den smagte jeg, da jeg i sommers var til 4th July på Amager Bryghus. Dejlig fest, og dejlig øl.

Fade to Black - Left Hand Brewing

På Systembolaget har jeg købt en en Stout fra det amerikanske bryggeri Left Hand Brewing.
Bryggeriet har eksisteret siden 1994, og brygger en lang række spændende øl. Deres 'fade to black' er en såkaldt Foreign Export Stout, brygget med 6 slags malt og 2 amerikanske humler. Om den er opkaldt efter den klassiske Metallica sang Fade To Black, eller måske efter horror filmen Fade To Black, melder bryggeriet ikke noget om, men mon ikke det er det første.

Fade to Black
Left Hand Brewing

Fade To Black er en kulsort øl på 8,5% alk, med et tæt lysebrunt skum som hurtigt forsvandt. Det er en utroligt flot øl, med en flot mørk etikette. Aromaen er virkeligt lækker, med duft af kaffe, lakrids, malt, lidt nødder og med en fin mild bitterhed. Selvom Fade To Black kun har en IBU på 30, får den mørke brændte malt øllen til at smage dejligt bitter. Der er en lækker dyb smag af kaffe, lakrids, nødder, græs, gran, samt en frugtighed som fra røde bær. En krydret smag fra malten er med til at give en rigtig god mundfornemmelse, og giver sammen med kaffesmagen en halvlang eftersmag, som er ganske lækker.
Jeg synes at Fade to Black er en skønt smagfuld, men stadigt letdrikkelig, øl og giver den en karakter på 8,5 ud af 10.

En Foreign Eksport Stout er en kraftigere version af en Dry Stout, med højere alk. indhold og mere bitterhed. Guiness fås fx i en Extra Stout version, som dog godt kan være svær at få fingre i. Jeg synes at Left Hand Brewing er sluppet ret godt fra deres version :)

Founders Centennial IPA

Det amerikanske bryggeri Founders Brewing er et af verdens bedste, og har i mange år ligget på Ratebeers liste over de 100 bedste bryggerier i verden. De brygger øl efter det amerikanske motto om at mere er bedre, og endnu mere er endnu bedre. Men nogle af deres øl er rigtigt gode alligevel. Jeg har smagt deres Centennial IPA.

Centennial IPA
Founders (c)

Centennial IPA er en tørhumlet amerikansk IPA, brygget med Centennial humle. Denne kaldes også for super Cascade, fordi den har aroma i den samme retning, men har endnu mere af den alpha syre som giver øl dens bitterhed.
Det er en gylden IPA på 7,2% alk., med et tæt flødefarvet skum som hurtigt forsvinder. Aromaen er rigtigt glimrende, med en fin duft af malt og korn. Der er en mild bitterhed, med en fin humleduft af citrus og blomster. Når øllen er helt frisk er der sandsynligvis en kraftig duft af humle, men denne dåse er sikkert nogle måneder gammel, så her er humleduften begrænset.
I smagen er der en rigtig god bitterhed, samt masser af humlesmag af blomster, citrus og grape. Der er lidt maltsmag i baggrunden, men det er humlebitterheden som dominerer, og fortsætter i den halvlange eftersmag. Jeg er normalt ikke den store fan af grape-smag, men her er det faktisk som om det giver lidt kant og dermed sørger for at øllen ikke ender med at blive for parfumeret af blomstersmag.
Jeg synes at denne Centennial IPA er en rigtigt lækker øl, med masser af den friskhed som en god IPA skal have. Jeg giver den derfor en samlet karakter på 8 ud af 10.

Tramp Stamp IPA fra Clown Shoes

Det amerikanske bryggeri Clown Shoes har nogle utroligt flotte, og ofte ret udfordrende, etiketter. De er lavet i flot tegneseriestil, lidt som vi kender det fra de flotte etiketter fra Amager Bryghus, tegnet af Simon Hartvig Daugaard. Dagens øl er den første som jeg har smagt fra Clown Shoes, så jeg ved endnu ikke om deres øl er ligeså spændende som deres etiketter. Det vil vise sig.

Tramp Stamp
Clown Shoes

Tramp Stamp er en ravgylden IPA på 7% alk, med et tuftigt hvidt skum som holder længe. I stedet for at bruge almindelig amerikansk ale gær, som i de fleste IPA'er, er denne IPA gæret med belgisk gær. Det giver flere frugt-estere, altså frugt-smagende smagstoffer, i øllen. Der er oven i købet tilsat appelsinskal under brygningen, så der er fuld tryk på frugt-kedlerne. Aromaen er derfor dejligt frugtig, med duft af citrus, appelsin, grape, melon og ananas. Det meste af dette stammer fra aromahumle, men jeg synes at det bliver understøttet af frugt fra gæren. I baggrunden er en fin duft af lys malt og en god mild bitterhed. I smagen er bitterheden dejligt fremtrædende, og bidrager sammen med en fin malt smag til en god mundfylde. Der er en rigtigt lækker frugtsmag af citrus, melon, lidt grape og ananas. Amerikanske IPA'er som kommer til Danmark er ofte lidt for gamle, så meget af humlesmagen er forsvundet. I denne flaske Tramp Stamp er der heldigvis stadigt masser af humlesmag. Måske bliver humlesmagen understøttet af frugt-estere fra gæren og appelsin, men jeg synes heldigvis ikke, at man direkte kan smage appelsinskal. Eftersmagen er halvlang og dejligt bitter.
Jeg synes at Tramp Stamp er en rigtig lækker belgisk IPA, så jeg giver den en karakter på 8 ud af 10.

'Tramp Stamp' er det amerikanske udtryk for de store tatoveringer på lænden, som en overgang var populære blandt kvinder. Nogen kalder dem på dansk for 'Amager nummerplader' :)
Jeg kan godt lide øl med personlighed, og det må man sige at Tramp Stamp har. Jeg tror hellere at jeg må investere i nogle flere øl fra Clown Shoes.

Øl:	Tramp Stamp
Bryggeri:	Clown Shoes
Øltype:	Belgisk IPA
Alk.:	7 %
Købt:	Kvickly Allerød

Celis White - Belgisk Witt fra USA

Den berømte belgiske hvedeøl Hoegaarden blev skabt af Pierre Celis i 1966. Byen Hoegaarden var førhen kendt for denne type hvide hvedeøl, men det sidste bryggeri var lukket en gang i 1950'erne. Det besluttede mælkemanden Celis at gøre noget ved, og startede sit eget bryggeri, som begyndte at brygge den fine Wittbier Hoegaarden. Det var en stor success, indtil katastrofen indtrådte i 1985 hvor en brand ødelagde bryggeriet. For at kunne starte op igen, måtte Celis låne penge af bryggerikoncernen InBew (dengang hed det Interbrew), og da dette samarbejde langsomt kørte skævt, endte Celis med at sælge dem hele bryggeriet. Celis flyttede derefter til Texas i USA, hvor han startede et nyt bryggeri under navnet Celis Brewery. Her begyndte han at brygge sin hvedeøl igen, med hvad han hævdede var den originale opskrift, og det er netop denne, Celis White, som er dagens hovedperson. Denne flaske er dog ikke brygget i Texas, men er derimod på det belgiske bryggeri van Steenberge, som står for produktionen i Europa.

Celis White er en uklar strågul Witt hvedeøl på 5% alk, med et tæt hvidt skum som forholdvis hurtigt

Celis' White
Celis Brewery

forsvandt. Etiketten skal tilsyneladende forestille noget Texas cowboyderi, men hvad, den er da ikke direkte grim.
Aromaen er meget let, selv for en Witt, med duft af korn, græs, koriander, citrus og lidt hvede. Det er en fin frisk aroma, og den har faktisk en ganske ok bitterhed for en Witt, men den virker alligevel lidt vandet. Smagen er godt frisk, med smag af hvede, koriander, en anelse appelsin og korn, samt en let balanceret bitterhed med humlesmag af citrus og græs. Jeg synes faktisk at smagen er overraskende god. Det let krydrede i øllen er med til at give en rigtig god mundfornemmelse, samt en fin halv-lang eftersmag som både er let bitter og krydret.
Celis White er måske ikke verdens mest spændende øl, men jeg kan godt lide at den er frisk og let og alligevel har lidt bittert bid. Jeg giver den en samlet karakter på 7,5 ud af 10.

Efter Pierre Celis døde i 2011 har Celis Brewery levet et rakker-liv, hvor det er blevet lukket og solgt 2 gange. Nu er mærket blevet købt af Celis børn, som har startet produktionen op igen, med hvad de siger stadigt er den originale Witt opskrift.

Headwaters Pale Ale

På Taphouse har jeg smagt en Pale Ale fra det amerikanske bryggeri Victory Brewing. Ron Barchet og Bill Covaleski, som er barndomsvennner, startede bryggeriet i 1996, efter de begge havde læst til brygmestre i Tyskland. Øllene bliver brygget af tysk malt og hele humleblomster, og bryggeriet bruger hele 45 forskellige gær-stammer.

Headswaters Pale Ale
Victory Brewing

Denne Headswater Pale Ale, som er opkaldt efter den lokale flod hvorfra bryg-vandet kommer, er brygget med 2-radet byg og amerikansk Citra humle. Den blev først brygget i anledning af bryggeriets 15 års jubilæum i 2011, og for hver flaske solgt, går der 1 cent til en naturbeskyttesesfond. Ja ja, mange floder små...

Headswater Pale Ale er en flot ravgylden Ale på 5,3% alk, med et tæt flødefarvet skum som holdt længe. Aromaen, som er rigtigt lækker, har en tør duft af citrus, gran og malt. Den dufter som en klassisk amerikansk Pale Ale, men med lidt ekstra malt-fylde.
I smagen er der også en god maltsmag, der er lidt af den kikse smag man fx kender fra Maris Otter malt, samt en god frisk bitterhed, med smag af citrus, gran og lidt grape. Sammen giver det en rigtig god mundfylde, og en lang lække eftersmag, hvor der er en del grape bitterhed.
Jeg synes at Headswaters Pale Ale er en rigtigt lækker øl, med en god frisk bitterhed, og giver den en karakter på 8 ud af 10.

På Victory Brewings hjemmeside er der en speciel side om Headswater Pale Ale, med en masse spændende videoer, bla hvor man ser Citra humlen bliver høstet. Det er skønt at se en øl blive til, men det er nu endnu bedre at drikke den ;)
Højt Skum !