Why Can't IBU Stillwater Artisanal |
Aromaen er fint bitter, med en let humle duft af citrus, melon og en antydning af grape. Der er ikke specielt meget humle, men da øllen var frisk har der sikkert været mere. I baggrunden ligger en fin duft af malt, hvilket også er med til at give dybde i smagen. Smagen er overraskende bitter, i forhold til aromaen, men har nok dybde til, at det ikke kammer over og bliver for meget. Der er smag af grape og græs, samt en citrus bitterhed som nærmest giver øllen lidt syrlighed. Bag den frugtige bitterhed, ligger en fin maltsmag, som bidrager til en rigtig god mundfylde, og en halvlang eftersmag.
Jeg synes at Why Can't IBU er en rigtig fin øl, men jeg ville nu meget gerne prøve en mere frisk flaske, for at se hvordan den så ville være. Jeg giver den en samlet karakter på 8 ud af 10.
Stillwater kalder Why Can't IBU for en humle-forstærket Ale, så det er vel en art Pale Ale. På Ratebeer kaldes den for en Belgisk Pale Ale, hvilket måske heller ikke er helt ved siden af, hvis det ikke var for den store bitterhed. Men det er en glimrende øl, uanset hvad man kalder den :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar