På den hyggelige københavnske pub Charlie's Bar har de Britiske øl på cask, og mange andre gode sager. Det er et ganske lille sted, indrettet som en klassisk pub, med træpaneler, gamle ølskilte, indgraverede tinkrus til stamgæsterne, og et kæmpe udvalg af flotte fadølshaner, så øllene altid kan serveres fra cask med den korrekte hane.
Det engelske bryggeri Adnams har eksisteret i 150 år, og ejer, som det er normalt i England, både pubs og hoteller omkring deres hjemby Southwold i området East Anglia. De brygger de klassiske engelske øltyper som Pale Ales, Old Ales, og Stouts, men også en række mere moderne øl som Hazy Ipa's mm. Ghost Ship Pale Ale er Adnams bedst sælgende øl, og de brygger den i mange varianter, som vi f.eks. også kender det med Gammas IPA Big Doink. Adnams brygger f.eks. en alkoholfri version, en hazy version, og så dagen hovedperson, deres Double Ghost IPA.
I DIPA versionen, er Ghost Ship dobbelt tørhumlet med Citra, Centennial og Chinook humle, hvilket er en ret aggressiv humling for en engelsk IPA. Da den er på Cask, har den jo en lav karbonering, og den 'blødhed' som dette giver. Selvom der en en god ibu bitterhed, og masser af humle, smager det derfor helt anderledes en en klassisk dobbelt IPA. But I like it.
Der er en god baggrundssmag af lys malt, og en dejlig smag af citrus og grapefrugt fra humlen. Bitterheden er rigtig god, af en Cask Ale, og fortsætter i en lang bitter eftersmag.
Jeg kan godt lide det anderledes, og virkeligt letdrikkelige ved en Cask Ale, og synes at Adnams Double Ghost IPA er en rigtig lækker øl.
Som en af de eneste barer i Danmark, har Charlie's Bar det engelske ølmærke Cask Marque, som uddeles af den gigantiske britiske ølforening CAMRA, til pubs som overholde deres strenge regler for servering af Cask Ale. Den eneste anden danske bar, så vidt jeg ved, som har Cask Marque mærket, er den legendariske ølbar You'll Never Walk Alone i Kolding.
(Hvis I kender til andre, så skriv det endeligt i kommentarerne)
Charlie's Bar er altid et besøg værd, både for deres Cask Ales, og for den hyggelige pub stemning.








