Den berømte belgiske hvedeøl
Hoegaarden blev skabt af
Pierre Celis i 1966. Byen Hoegaarden var førhen kendt for denne type hvide hvedeøl, men det sidste bryggeri var lukket en gang i 1950'erne. Det besluttede mælkemanden Celis at gøre noget ved, og startede sit eget bryggeri, som begyndte at brygge den fine Wittbier Hoegaarden. Det var en stor success, indtil katastrofen indtrådte i 1985 hvor en brand ødelagde bryggeriet. For at kunne starte op igen, måtte Celis låne penge af bryggerikoncernen InBew (dengang hed det Interbrew), og da dette samarbejde langsomt kørte skævt, endte Celis med at sælge dem hele bryggeriet. Celis flyttede derefter til Texas i USA, hvor han startede et nyt bryggeri under navnet Celis Brewery. Her begyndte han at brygge sin hvedeøl igen, med hvad han hævdede var den originale opskrift, og det er netop denne, Celis White, som er dagens hovedperson. Denne flaske er dog ikke brygget i Texas, men er derimod på det belgiske bryggeri van Steenberge, som står for produktionen i Europa.
Celis White er en uklar strågul Witt hvedeøl på 5% alk, med et tæt hvidt skum som forholdvis hurtigt
|
Celis' White Celis Brewery |
forsvandt. Etiketten skal tilsyneladende forestille noget Texas cowboyderi, men hvad, den er da ikke direkte grim.
Aromaen er meget let, selv for en Witt, med duft af korn, græs, koriander, citrus og lidt hvede. Det er en fin frisk aroma, og den har faktisk en ganske ok bitterhed for en Witt, men den virker alligevel lidt vandet. Smagen er godt frisk, med smag af hvede, koriander, en anelse appelsin og korn, samt en let balanceret bitterhed med humlesmag af citrus og græs. Jeg synes faktisk at smagen er overraskende god. Det let krydrede i øllen er med til at give en rigtig god mundfornemmelse, samt en fin halv-lang eftersmag som både er let bitter og krydret.
Celis White er måske ikke verdens mest spændende øl, men jeg kan godt lide at den er frisk og let og alligevel har lidt bittert bid. Jeg giver den en samlet karakter på 7,5 ud af 10.
Efter Pierre Celis døde i 2011 har Celis Brewery levet et rakker-liv, hvor det er blevet lukket og solgt 2 gange. Nu er mærket blevet købt af Celis børn, som har startet produktionen op igen, med hvad de siger stadigt er den originale Witt opskrift.
Den historie er lige til en Hollywood film.
SvarSlet