Viser opslag med etiketten håndbryg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten håndbryg. Vis alle opslag

18 februar 2026

Hjemmebrygget Barleywember

Selv om det ikke er november, kan man vel godt holde #barleywember. Den kolde og mørke årstid er over os, så der er behov for nogle gode kraftige øl.

For at sikre mig en fast forsyning, har jeg, for en sikkerheds skyld, selv brygget mig en Barley Wine.
Beercalc fandt jeg en spændende opskrift, lavet af ingen ringere end René Hulgren. René har en masse opskrifter liggende på BeerCalc fra hans tid som hjemmebrygger, og har endda nogle opskrifter han har lavet til Amager Bryghus. Han er en skøn mand :) 
Så den opskrift måtte jeg da prøve.

I opskriften, bruges der kun 6,8 kg malt til at brygge 20 liter, for det skal jo gerne kunne være i min Brewster uden at skabe problemer, og så 1/2 kg sukker, for at øge styrken. For at koncentrere øllen, koges urten i 2 timer efter man har udmæsket. Det bryggerierne ofte kalder Longboil, og derefter koges urten med humlen. Jeg har brugt East Kent Golding og Tettnanger humle, for at give en traditionel europæisk humleprofil. Efter de mange timers kogning blev der kun ca.12 liter i gæringsspanden. Men uha, det var en dejligt tyk sirup. 
Jeg lod øllen gære i mere end 6 måneder, før jeg flaskede den. Da jeg gerne ville flaske på 33cl flasker, købte jeg en kasse med flasker fra firmaet Harboe. Den væske som var i flaskerne i forvejen, hældte jeg ud, og kunne så nemt og hurtigt fylde min Barleywine på dem. Dejligt nemt.

Hvis du vil se min opskrift på Beercalc, kan den ses her.

Det er blevet en dejligt mørk og vinøs Barley Wine, hvilket jo ikke er overraskende efter den lange kogetid. Smagen er dyb og lækker, og den har en ganske fin bitterhed, men ikke helt nok til at balancere med malt sødmen, hvilket jo passer sig for en engelsk Barleywine. Det er blevet en virkeligt lækker nydeøl.

Selvom den smager glimrende nu, gør den kraftige smag og høje alkohol, at den er rigtigt velegnet til at gemme i mange år. Så det er min plan.
Ned i kælderen med de sidste flakser, og ikke lade sig friste. Så måske drikke et par stykker om året, og holde øje med hvad der sker med smagen. Lige noget for en ølnørd som mig :)


13 februar 2017

Den Førstefødte på Brewers Inc

Sidste weekend åbnede den nye københavnske ølbar Brewers Inc. Baren ejes delvist af Carsten Berntsen Hyld som også er medejer af dels hjemmebrygger forretningen Maltbazaren, samt Næstved Bryghus. Det kan der komme noget spændende ud af. Jeg var et smut forbi til åbningen, for at smage på deres Førstefødte.

Det er planen at have hjemmebrygget øl på nogle af fadølshanerne, men brygget i stor skala på
Fadøl til folket
Brewers Inc

Næstved Bryghus. Til åbningen havde en hjemmebrygger fået brygget sin Pale Ale kaldet Førstefødte, og den blev udskænket gratis til gæsterne ved bar åbningen.
Førstefødte er en ravgylden Ale på 5,6 % alk, med et tæt flødefarvet skum. I aromaen er en fin duft af malt, lidt duft af gær, og en glimrende humleduft af citrus og græs. Det gælder også i selve smagen, hvor humlesmag af græs, gran og lidt citrus er med til at give en god bitterhed. En rigtig fin smag af malt er sammen med bitterheden med til at give en god mundfylde, og en lækker halvlang eftersmag.
Jeg synes at den Førstefødte er en lækker frisk øl, så jeg giver den en samlet karakter på 7,5 ud af 10.

Idéen med en bar hvor hjemmebryggere kan få deres øl på hanerne er jo fantastisk, så jeg glæder mig meget til at følge Brewers Inc. Planen er, at et panel af Øldommere skal udvælge de øl som skal brygges, i en fast konkurrence, som hjemmebryggere kan tilmelde sig. Det bliver spændende hvilke øl som kan komme ud af det :)

19 juni 2016

Skagen Mandarin - Hjemmebrygget hvedeøl

Det er ikke bare sjovt at drikke øl, det er også sjovt at brygge det :) Jeg får ikke brygget ret meget, men 3-4 bryg om året bliver det da til. Sidst jeg bryggede, var den en let tysk hvedeøl, og da jeg synes at den blev ganske vellykket, vil jeg skrive lidt om den her.

Grundliggende er det ikke særligt svært at brygge øl. Det er som at lave en god suppe, men en som skal stå 4+ uger før man kan smage den. Forrige år skrev jeg et indlæg om hvordan jeg havde brygget min Havehumle IPA, hvor jeg meget overordnet skrev om de forskellige processer i brygningen.
Skagen Mandarin
Frisk fra Fest-Fad
En hvedeøl brygges på samme måde, men man bruger en del hvede, enten maltet eller umaltet, i forskellige mængder alt efter hvilken smag og mundfylde man gerne vil have. I en tysk hvedeøl bruger man normalt maltet hvede, som altså er maltet på samme måde som man ville gøre med byg, hvilket giver en tydelig frugtig hvedesmag og mundfylde, mens man i en belgisk Witt normalt bruger umaltet hvede.
Gøren er jo en væsentlig del af smagen i en øl, og det er også tilfældet i en hvedeøl. Man kan vælge at brygge med en almindelig ale gær, men hvis man vil have den smag af frugt og banan som man kender fra tyske hvedeøl, så skal man anvende en hvedeøls gær. Min Skagen Mandarin øl er gæret med en hvedeøls gær, men da jeg har brugt en god portion Mandarin humle, håber jeg at det vil give bitterhed og citrus smag, som kan gøre øllen mere frisk en tyske hvedeøl normalt er.
Nå, men hvordan blev den så?

Skagen Mandarin blev på 5,2% alk, og har fået en stort flot hvidt skum. Aromaen har en god frugtighed, som det hører sig til i en tysk hvedeøl, med en anelse duft af banan og nelliker, men der er en fin bitterhed som giver modspil. Det er en let frisk hvedeøl, som er yderst letdrikkkelig, specielt når den er godt kold. I smagen er der også en let smag af frugt/banan, men den skæres igennem af en lækker citrus bitterhed fra humlen. Mandarin humle giver smag af citrus, ja nogen gange ligefrem af mandarin, og her giver det en lækker friskhed. I belgiske Witt hvedeøl tilsættes curacao (en slags appelsin) skaller for at give friskhed, og her i Skagen Mandarin giver humlen næsten samme effekt. Bitterheden er forholdvis høj af en hvedeøl, den har en teoetisk IBU på 27, men det er ikke så meget af bitterheden bliver dominerende, som den kan være i nogen amerikanske hvedeøl. Mundfylden er forholdsvis let, men eftersmagen er halvlang, og har en rigtig god citrus bitterhed.
Original opskriften til denne hvedeøl blev lavet af Skagen Bryggerlaug, hvoraf dens navn kommer. I dette bryg valgte jeg at bruge Mandarin humle, i stedet for den Tettnanger humle som bruges i original opskriften, fordi jeg håbede at det ville give en citrus/appelsin friskhed til øllen. Det synes jeg er lykkedes rigtigt godt.

Jeg er, med mine ca 25 bryg, totalt amatør i håndbryg, men jeg synes at det er sjovt at brygge, og synes at jeg lærer meget om smagen af øl, ved selv at forsøge at lave den. Hvis du vil vide mere om ølbrygning, og få råd og vejledning fra nogle garvede hjemmebryggere, vil jeg anbefale hjemmesiden Håndbrygforum. Der er også nogle gode grupper for hjemmebryggere på Facebook, fx gruppen Haandbrygger.

02 juni 2016

Hjemmebryg på Ølfestival 2016

Jeg er stor fan af Ølfestivallen, bl.a. fordi man kan komme til at smage en masse øl man ellers ikke kommer i nærheden af. Det inkluderer også hjemmebryg, som heldigvis har en stor plads på festivallen. Jeg kigger altid forbi hjemmebryggernes stande flere gange, hvor jeg prøver lidt forskelligt og får en snak med bryggerne. Flere gange har jeg smagt noget af festivalens bedste øl på hjemmebryggernes stande, og det var også tilfældet i år.

På Ølfestivallen 2016 var der flere stande med hjemmebryg, da der ud over Håndbryggerne, som
Martin Klausen med sit hjemmebryg
Ølfestival 2016
repræsenterede en mængde forskellige hjemmebryggere, også var stande fra ølklubberne Sirius og Herodes. Sirius bor på Christiania, hvor de har brygget øl i rigtigt mange år, mens Herodes ligger på Amager, hvor de 12 medlemmer har et fælles bryglokale. På Herodes stand havde de i år en gæstebrygger med, i det håndbryggeren Martin Klausen om fredagen stillede op med 2 øl. Heldigvis var jeg på Ølfestivallen fredag, for de øl ville jeg nødigt være gået glip af.

Martin Klausen havde medbragt de 2 øl 'Grandpas Wet Dream' og 'Schrimp Juice, a Tribute'. Martin vandt i 2015 guld ved DM i Håndbryg med en Imperial Stout, og hans 'Grandpas' er også en Imperial Stout... med det hele. Den er brygget med expressobønner, Tahiti vanillie, toffee karamel og egetræsspåner, så man må sige at det er en bedstefar med slag i. Det er næsten ude hvor øl bliver til tegneserie, men hold da helt ferie, hvor smager det godt. Den er på 12% alk, og har en virkeligt dyb smag, hvor både kaffe, vanillie, karamel og træ kan smages.
Martins 'Schrimp' er navngivet som en hyldest til børne-tv stjernen Onkel Reje. Så er stilen ligesom lagt. Det er en dobbelt IPA på 9% alk, med en rigtig god balanceret bitterhed og masser af humlesmag. Smagen forstærkes af at 'Schrimp', ligesom øllene fra Rocket Brewing, er blevet eftergæret med Brett, så der næsten ingen sødme er tilbage. Humlebitteheden er derfor frisk og klar, men får underbygning fra en smagfuld malt baggrund. 'Schrimp' er en utroligt lækker øl, og sammen med 'Grandpas' synes jeg at Martin Klausen her leverede 2 af de bedste øl på årets Ølfestival.

Det er sjovt at få lov til at smage noget så dejligt hjemmebryg, og det er fantastisk at vi i Danmark har en ølforening, som gør denne slags øloplevelser mulige. Jeg har stor respekt for alle de mennesker som helt frivilligt ligger et stort arbejde i at glæde andre. Ikke kun med de store arrangementer som Ølfestivallen, men også med masser af aftener med ølsmagninger og hygge, i foreningens afdelinger over hele landet. En forening er ikke en 'de'. Der er ikke nogen 'dem' som bestemmer det hele. Den består af hundredevis af helt almindelige mennesker, som deler deres glæde for øl med andre. Med frivilligt arbejde og entusiasme, skaber de, sammen, den ølforening som vi sammen nyder godt af.
Uden Danske Ølentusiaster ville Danmark være et fattigt ølland, hvor kun de store og de smarte ville komme til orde. Tak :)

04 december 2014

Hjemmebrygget Havehumle IPA

Ud over at smage på spændende øl, så går jeg også og brygger lidt selv. Bare for hyggens skyld, og som et afbræk fra juleøllene, vil jeg her beskrive hvordan jeg har brygget min seneste øl. Det er en fyldig IPA, brygget med humle fra en vild humleplante i min have.

Mæskningen,
hvor malten varmes
Generelt er ølbrygning ligesom madlavning... man kan jo passende sammenlignede med at lave en suppe. Grundingrediensen er malt, primært lavet af byg, som kommes i vand og varmes under det man kaldes mæskningen. Under mæskningen frigøres det sukker som er i kornet, så det senere kan omdannes til alkohol, og selve malten sis så fra og kasserer. Man står så tilbage med en sød malt-suppe, som nu koges med øllets krydderi, humle. Maltens farve samt mængde bestemmer øllens farve, smag og styrke, hvorefter humlets mængde og typer bestemmer hvilke bitre smage og aromaer øllet får.
Her til er processen jo ikke anderledes end når man koger en suppe, eller lad os kalde det en Fond. Så bliver det dog lidt mere besværligt, da malt-suppen jo når den er kølet ned, tilføres den gær som skal omdanne sukkeret til alkohol. Den skal så lagres indtil så meget som muligt af sukkeret er omdannet til alkohol, og så fyldes på flasker.

Min Havehumle IPA er brygget med pilsner malt, Münchner malt, Cara Münchner malt samt en portion umaltet havre. Pilsner malten er standard lys malt som stort set kun giver sukker, Münich malten giver lidt fylde og brødsmag, da den er ristet lysebrun, og Cara Münich malten er en karamel sprød malt som giver øllen karamelsmag og fylde. Havregrynene er tilsat for at give øllen yderligere fylde i form af en restsødme.
Urtkogningen
Urten, ølsuppen, koges med humle
Min øl er brygget med humle fra en gammel plante i min have. Jeg ved derfor hverken hvad humletypen hedder, eller hvor meget bitterhed, målt i alphasyre, den giver. Jeg må prøve mig frem. Jeg har brugt al den humle jeg kunne høste fra planten, hvilket gav 600g til at koge med, i intervaller på 60, 15 og 1 min, samt 175g som jeg har tørhumlet med. Modsat nye og aromatisk humlesorter, giver denne humle stort set ingen aroma af citron, eksotiske frugter eller grape, men derimod en grøn aroma af græs og gran. Det er sådan lidt som en engelsk humle, bare med endnu mindre bitterhed. Derfor har jeg brugt den i så store mængder at bitterheden alligevel bliver som det hører sig til i en IPA.
Samlet burde min kombination af malt og humle altså give en IPA med en mørkebrun farve, lidt smag af karamel og brød og en fin fylde, samt en fin bitterhed på 65 i UBU, teoetisk set. Las os så se hvordan det gik :)

Havehumle IPA er en nøddebrun Ale på, teoretisk udregnet, alkohol på 6,9%. Det er blevet en meget
Havehumle IPA
Brygstuen
uklar øl med et tæt lysebrunt skum. Aromaen er fin bitter, med duft af karamel og brød, samt humleduft af græs og gran. I smagen er der karamel samt græs og gran fra humlen. Jeg har denne gang brugt alt for meget karamel malt og havregryn, så der er blevet lige lovligt meget fylde og karamelsmag. Bag det hele ligger der dog en ganske god bitterhed, som specielt mærkes i den ret lange eftersmag, med humlesmag af græs og gran.
Jeg synes at Havehumle IPA'en er blevet en fint letdrikkelig øl, hvor den hjemmedyrkede humle får en solid baggrund af malt og karamel smag. Måske lige lovligt solid. Jeg giver en karakter på 7 ud af 10.

At brygge øl er ligesom at lave mad. Det er nemt nok at følge en opskrift, det skal der nok blive noget velsmagende ud af, men det er lidt sværere selv at finde på en opskrift. Specielt hvis der er andre end en selv som skal kunne lide resultatet :)


14 november 2014

SM i Håndbryg 2014

I lørdags besøgte jeg Sjællandsmesterskaberne i Håndbryg, hvor 18 hjemmebryggerier stillede op med 41 forskellige øl. Øllene bedømmes af en hold af øldommere, som i år var suppleret med Ole Madsen fra ØlentusiasteN, samt af publikum. Det er 3. gang jeg har besøgt arrangementet, eller 2 1/2 for første gang hed det Nord-Sjællands Mesterskabet, og jeg synes at det er rigtigt sjovt. Det er en super mulighed for, ikke bare at smage nogle gode øl, men også at spørge bryggeren hvordan han/hun har gjort. Blandt de 18 opstillede var der både enkelt personer og bryggerlaug, fra små 20 liters gryder til større hjemmebyggede anlæg, fra de stilrene IPA'er til det voldsomt eksperimenterende.

PhenomenAle
Jan Klarskov fra Arresø Bryghus har alle 3 år stillet op med eksperimenterende øl, som må siges at afprøve hvad øl er. I år stillede han op med en Pinsebryg som han beskrev som en blanding af Gottlansdricka, finsk Sahti og tysk Steinbier. Den var brygget med honning og enebær, lavasten og var filtreret gennem enebærkviste efter finsk forbillede. Det var en spændende og meget smagfuld øl.
Blandt de stilrene øl var en Sorachi-Citra APA fra Simon Carlsens håndbryggeri PhenomenAle, med masser af humlesmag af citrus, melon og eksotisk frugt. Den vandt publikumsprisen, samt prisen for 'Best of Show'

Ale Farm
Øldommernes vinderpris gik til Andreas Skytt Larsen som i hans håndbryggeri Ale Farm havde brygget en tørhumlet IPA gæret med Brett. Han stillede op både med IPA'en i en almindelig version, og så en version hvor den var eftergæret med Brettanomyces. Den havde en fin humlesmag af græs og blomster, og i baggrunden var der en fin syrlighed, som ikke var dominerende men gav en god friskhed.
Min personlige favorit blandt de opstillede øl, var Vanilla Smoke fra Robert Albrechts håndbryggeri Beer and BBQ. Robert, som i dagens anledning fik hjælp af Bo Christensen fra Kvickly Allerød, havde brygget en Imperial Stout på 14% alc, brygget med 60% røgmalt og gæret sammen med vanillestænger. Det var en helt utroligt smagfuld øl, som balancerede en stor maltsødme med en fin bitterhed og en lækker røgsmag. Det var simpelthen flydende guld, som bragte tankerne hen på den fænomenale Bourbon County Stout fra Goose Island.

Mesterskabet blev denne gang afholdt i Brøndbyøster, og masser af gæster havde fundet vej dertil. Det var rigtigt sjovt er at snakke med bryggerne og smage hvad de har fundet på, samt ikke mindst at høre hvordan de havde brygget deres øl, hvilket håndbryggerne selv også flittigt benyttede sig af.
Hvis du vil se flere billede fra SM i Håndbryg 2014, kan de findes på Højt Skummendes Facebook side. Hjemmelavet øl, I like it :)
Robert Albrecht fortæller om Beer and BBQ


15 oktober 2013

Sjællandsmesterskaber i Håndbryg - 26. Oktober i Hillerød

Den sidste weekend i oktober afholdes der Sjællangsmesterskaber i Håndbryg, og da jeg synes at det er et rigtigt godt arrangement, vil jeg lige viderebringe lidt info :)

Tilmeldingen af øl er lukket, men jeg vil opfordre alle som interesserer sig for at brygge, til at møde op. Det er et rigtigt godt arrangement, og det er en fantastisk mulighed for at snakke med erfarne håndbryggere, og smage deres gode øl.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Sidste nyt i forbindelse med Sjællands Mesterskaberne i Håndbryg 2013 der finder sted lørdag d.

26. oktober, kl. 11 – 17 i Støberihallen i Hillerød



Stronzo finder en vinder blandt de tilmeldte øl på festivalen, og denne øl brygges hos Stronzo!



 De 4 andre konkurrencer kører stadig:

1 + 2: bedømt af dommerpanelet: bedste øl under 6% samt bedste øl på og over 6%

3 + 4: bedømt af publikum: bedste øl under 6% samt bedste øl på og over 6%

Præmier: Gavekort fra Maltbazaren og Øl fra Stronzo

Vinder udvalgt blandt alle øl af Stronzo: Brygges på Stronzo

Alle typer øl er velkomne!


Publikum:

Sjællandsmesterskaberne er en lille ølfestival, hvor du kan gå rundt og købe smagsprøver på det gode håndbryg hos bryggerne. Du kan samtidigt få en snak med bryggeren og gode fif hvis du selv går og tænker på at brygge. I indgangen får du et katalog over øllene. Efterhånden som du får smagt øllene krydser du af på en kupon og giver point, og til slut afleverer du din tipskupon.

Du er dermed med til at bestemme publikumsvinderne. 

Smagsprøver koster 5,- kr. og bryggerne bestemmer størrelsen af øllen (5-10 cl) alt efter hvor dyre øllet er at lave.

Entre: Kr. 25,-

Vin og Øl (vinolhobby.dk) kommer og viser produkter du ikke kan undvære hvis du vil være håndbrygger!

Festivalen åbner kl. 11 for publikum og kl. 16 skal alle have stemt og optællingen begynder. Kl. ca. 16.30 udråbes vinderne i de fire kategorier og kl. 16.45 udråber Stronzo deres vinder.

Støberihallen, Nordstenvej 1, 3400 Hillerød
- ligger lige ved siden af Slotsarkaderne i centrum af Hillerød. Nemt at nå; både med S-tog, lokalbaner og bus.

Charlotte kan træffes på tlf.: 30 70 44 15


25 oktober 2012

Ølbog - Ølbrygning for Begyndere

Journalisten Klaus Rydahl skrev i 2008 den fine bog 'Ølbrygning for Begyndere', som er en indføring i håndbryg, kunsten selv at brygge øl. Det er en grundlæggende introduktion til brygning, med masser af forklaringer og billeder, og jeg synes at det er en ganske god bog.

Ølbrygning for begyndere
Klaus Rydahl
I bogen har Klaus Rydahl fået assistance af Anders Grønlund og Toke Kjøller, som vandt medaljer ved DM i Håndbryg i 2006 og 2007. De viser skidt for skridt hvordan man brygger en øl selv, både en opskrift med malt-ekstrakt, og hvordan man brygger med rigtig malt. Alt er grundigt forklaret, med masser af billeder, og ud over fremgangsmåder og tekniske forklaringer på hvad det er som sker under brygningen, er der også en masse gode tips. De viser fx hvordan man let laver en si-spand og en køler, det der kaldes en chiller. Da jeg for en måneds tid siden selv bryggede en Pale Ale kunne jeg godt have brugt en køler, for det tager sindsygt lang tid at køle urten uden.
Bogen indholder også en række opskrifter, på forskellige typer øl, som har vundet medaljer ved DM i Håndbryg. Bla. opskriften på en Brown Ale, lavet af en en vis Mikkel Bjergsø, som dannede grundlag for storsælgeren Jackie Brown. Mikkel har også hjulpet med bogens grundsopskrifter mm.

Jeg købte bogen på Ølfestivallen for nogle år siden, men jeg kan se, at man stadigt kan købe Ølbrygning for Begyndere fx hos Maltbazaren, eller hos Saxo. Jeg synes at det er en rigtig god begynder bog, med nogle gode tips og ideér, og nogle spændene opskrifter. Hvis man har prøvet at brygge et par gange, er det hele dog lidt vel simpelt, og ud over de gode tips, er der ikke så sindsygt meget at hente i den. Opskrifter kan man jo få på nettet, fx på den fantastiske side Håndbrygforum, som har tusindvis af aktive brugere. For mere tekniske, og levende, beskrivelser af brygge processen, synes jeg at Per Kølsters bog Alle Tiders Øl er langt bedre. Her er der dog ikke de let fremkommelige step by step beskrivelser af brygningen, som der er i Ølbrygning for Begyndere.

På lørdag skal jeg til NM i Håndbryg i Hillerød. Da håndbryggerne ikke er godkendte til at sælge levnedsmidler, er der er kun adgang for Ølentusiaster, men interesserede kan indmelde sig i døren. Jeg glæder mig til at smage de gode øl, og høre nogle tips og tricks til selv at få gang i brygningen.