Engelsk bitterhed i Fuller's ESB

Når man taler om IPA'er og Pale Ale tænker folk normalt på amerikanske øl, med deres høje bitterhed og humlesmag af citrus og grapefrugt. Men disse øltyper stammer jo egentligt fra England, som er det første sted hvor man man begyndte at brygge disse lyse øl med høj bitterhed. I de engelske øl bruger man dog naturligvis engelske humler, og de har en helt anden humlearoma end de amerikanske. De engelske humler, som f.eks. East Kent Golding og Fuggle, har aroma af græs, gran, blomster og en anelse citrus, hvilket jo ligger mile vidt fra de vilde amerikanske humler. I Fakta har jeg købt ærketypen på en kraftig engelsk Pale Ale, nemlig Fuller bryggeriets ESB.

Fuller's ESB er en en kobberrød Ale på 5,9% alk, med et luftigt flødefarvet skum som hurtigt

Fuller's ESB
Fuller Smith & Turner Plc

forsvinder. Aromaen gør ikke meget væsen af sig, men har duft af korn og karamel, samt en lav bitterhed med lidt duft af gran og græs. I smagen åbner øllen sig dog op, med en rigtig fin bitterhed og en dejlig baggrundssmag af malt. Fra malten er der smag af kiks og korn, hvilket er med til at give en god mundfornemmelse, og i eftersmagen ligger sig fint bag humlesmagen og en fin pære frugtighed. De engelske humler fornægter sig dog ikke og giver smag af gran, græs og blomster, samt en tør mineral-agtig bitterhed.

ESB står for Extra Special Bitter, og er altså den kraftigste form for engelsk Pale Ale. Denne fra Fuller Smith & Turner, hvilket er Fuller bryggeriets rigtigt navn, er et rigtigt godt eksempel på en ESB. Det er også en dejlig øl, så jeg giver den en karakter på 7,5 ud af 10.

Denne ESB fra Fuller's er jo en væsentlig anden slags Pale Ale end man er vant til hvis man mest drikke danske eller amerikanske øl, så hvis man ikke kender de engelske humler i forvejen, kan man godt blive noget overrasket, eller måske ligefrem skuffet. Det synes jeg dog ikke at der er nogen grund til, for det er en dejlig og smagfuld øl.

Prize Old Ale - George Gale øl fra 2005

Jeg er ved at læse en fantastisk god bog om lagring af øl der hedder Vintage Beer. Den fortæller hvad der sker i øl når man lagrer dem, og fremhæver specielt engelske Old Ales som velegnede til at lagre. Som et pragt eksembel på en lagrings-venlig øl, nævnes Prize Old Ale fra bryggeriet George Gale,  Og hovsa, den øl smagte jeg jo sidste år... men fik ikke skrevet en anmeldelse af den.
Den anmeldelse får I her.

Prize Old Ale
George Gale & Co. Brewing

Som jeg flere gange har skrevet her på bloggen, er jeg stor fan af øltypen Old Ale. Det er, når de er brygget rigtig, en øl som er fadlagret i længere tid, og hvor der helst også er blandet ny frisk øl i den gamle lagrede, for en et give en dyb og kompleks smag. I de traditionelle Old Ales er der lidt syrlighed, som stammer fra Brett i de gamle fade øllen har været lagret på. Det giver endnu et ekstra lag af smag, så øllen både har en dyb smag af malt, frugtsmag/estere fra gæringen, træ smag fra fadene, lidt/meget alkohol sødme og så en let syrlighed som skærer igennem det hele og går øllen mere drikkevenlig. Det lyder nok lidt vildt... og det er det også...

Prize Old Ale er en uklar nøddebrun Ale på 9% alk, med et flødefarvet skum som hurtigt forsvandt, hvilket ikke er helt uventet i en øl som er 9 år gammel. Flasken er en lille fin sag lukket med en rigtig prop og forsegler med voks. Jeg tror simpelthen at det er en af de flotteste øl jeg nogensinde har set.
Aromaen var lækkert vinøs, med en duft hen af portvin og lidt duft af malt. Der var også en lidt syrlig duft og duft fra at øllen havde oxideret, men ikke nok til at ødelægge aromaen. Det samme gjaldt i smagen, hvor der bag smagen af malt, træ, figner og rosiner var en let syrlig smag. Der var utroligt meget smag og mundfylde, hvilket næsten helt skjulte den oxidering som sker i en øl som er gemt så længe. I den meget lange eftersmag var der en krydret og let bitter smag af malt,
Jeg synes at Prize Old Ale var en helt fantastisk blød og smagfuld øl, og gav den en samlet karakter på 9 ud af 10.

Gale Brewery blev i 2005 købt af Fullers, hvorefter produktionen blev flyttet til Fullers eget bryggeri. Denne årgang 2005 af Prize Old Ale er derfor den sidste årgang som er brygget på det gamle bryggeri. Fullers brygger dog stadigt øllen, med det lille trick, at man hver gang den brygges, gemmer en vis del, som så blandes i næste gang man brygger. På den måde får man, på en mindre plads krævende måde, en Old Ale effekt. Snedigt.
Hvis man synes at Old Ales lyder spændende, kan jeg anbefale nogle af de artikler som Martyn Cornell har skrevet på hans blog Zythophile. Specielt artikel 'And the prize goes to Fullers', som handler om Prize Old Ale brygget på Fuller bryggeriet.
Måske man skulle starte en parallel-import af Old Ales :)

London Black Cab Stout

Bryggeriet Fuller laver en lang række forskellige øl, fra Bitter til Stouts, alle i klassiske engelske udgaver. I Superbrugsen har jeg fundet deres London Black Cab Stout, hvilket er en klassisk tør engelsk porter, som har vundet adskillige priser.

London Black Cab er en kulsort Porter på 4,5% alc, med et tæt lysebrunt skum som holdt ret længe. Jeg kan godt lide den fine flaske, og synes at det er en rigtigt flot øl.
Aromaen en rigtigt lækker, selvom det faktisk er en ret simpel Porter duft. Der er duft af brændt malt, lakrids, lidt chokolade og bag det hele ligger en god brændt bitterhed. Det samme gælder smagen, hvor en tør brændt smag dækker over en let krydret smag af chokolade. Det er lige det jeg forstår ved en engelsk Porter, hvor en fin, nærmest olieret, smag balanceres af en tør bitterhed.
Jeg synes at London Black Cab er en rigtigt lækker Porter, og giver den en karakter på 8 ud af 10.

Der findes mange forskellige slags Portere og Stouts, fra de stærkt humlede amerikanske som Knud Den Store, til de fint balancere som fx Herslevs Porter. Variation er jo som bekendt livets salt, eller i dette tilfælde, øl.

Old Burton Extra - Fullers Past Master

Brygggeriet Fuller, Smith & Turner (eller barer Fullers), er et familieejet engelsk bryggeri som har eksisteret siden 1845. Hovedkontoret ligger i Chiswick ved London, og i bedste engelske stil ejer de næsten 400 pubs samt et par mindre bryggerier, og lavede sidste år over 35 mio liter øl. Deres mest kendte øl er nok deres London Pride, samt dennes storebror Golden Pride som er med i 50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør. Fullers Past Masters serie er øl brygget efter gamle opskrifter, nedskrevet af generationer af bryggeriets brygmestre, og genskabt med ingredienser og processer som så vidt muligt ligner de oprindelige.

Old Burton Extra
Fullers

Old Burton Extra er en mørk Ale baseret på en opskrift fra 1931. Burtonisering er jo et helt begreb i (engelsk) øl, og betyder at man skaber en optimal mineral sammensætning af vandet til brygning. Alle industribryggerier, inklusiv naturligvis Carlsberg, bruger kemikalier til at ændre vandet for at opnå den bedst mulige udnyttelse af råvarerne, og hele denne idé stammer fra da bryggere i sin tid forsøgte at efterligne det fine vand fra Burton-Upon-Trent. Jeg går ud fra at navnet Old Burton Extra stammer fra dette.
Det er en uklar kastaniebrun Ale på 7,3% alc, med et tæt flødefarvet skum som hurtigt forsvandt. Aromaen er rigtigt god, med duft af malt, nødder, brændt karamel og en mild bitterhed. Smagen er derimod godt bitter, med den humle smag af græs eller gran som er typisk for engelske øl. Der er også en lækker smag af malt og karamel og en lidt brændt smag, som bidrager til en rigtig god mundfylde. Eftersmagen er dejlig lang og har en god balance mellem malt og en fin bitterhed.
Jeg synes at Fullers Old Burton Extra er en rigtig lækker øl og giver den en karakter på 8,5 ud af 10.

Jeg har prøvet 3-4 øl fra Past Masters serien, og de har alle været spændende. Både smagen og kvaliteten af øl har ændret sig meget over årene, så jeg synes at det er utroligt sjovt at smage hvordan øl smagte i gamle dage, her altså 1931.
Højt Skum!

Fuller´s Vintage Ale 2010

I min lokale Superbrugs har jeg købt en Vintage Ale 2010 fra Fuller´s, til den nette sum af 80,- og det er den absolut værd. Det er en Old Ale, og denne øltype er lidt svær at blive klog på, men er grundliggende en kraftig mørk øl, som bryggeriet har lagret før de frigiver den. Nogen gange har man blandet noget godt gammelt øl i, som Bøgedal gjorde med deres Bøgedal 300, men det tror jeg ikke er tilfældet med Fullers Vintage Ale.

Vintage Ale 2010
Fuller Smith & Turner

Bryggeriet gør meget ud af at fortælle, at øllen er brygget i en meget begrænset mængde, på 'kun' 125.000 flasker, og flasken er nummereret. Den kommer i en fin papæske, hvori der ligger en seddel som beskriver alle Vintage Ale's brygget siden 1997. Det er da meget sjovt. Vintage Ale 2010 er en flot kobberrød Ale på 8,5% alc, med et tæt flødefarvet skum som holdt længe.
Aromaen var god men ikke så kraftig, og havde duft af korn og karamel, samt en god vinøs sødme. Smagen var også meget vinøs, med smag af karamel og nødder, og en ganske god bitterhed i baggrunden. Jeg tror, at hvis man gemte øllen 3-4 år mere, så ville smagen blive endnu mere balanceret, og bitterheden ville vige for en mere afrundet smag. Jeg kan forstå, at importøren One Pint har Vintage Ale's helt tilbage fra 2000 på lager, så det kan da være, at man en gang kan være heldig at finde dem rundt omkring på ølbarer.
Jeg syntes at Fuller´s Vintage Ale 2010 var en rigtig lækker øl, og gav den en karakte på 8,5 ud af 10.

Til 80,- for en flaske, er det jo ikke en øl som man drikker hver dag, ihvertfald ikke her i huset. Men til en hyggelig aften hvor man har god tid, er det skønt at sidde og nyde sådan en lækker gammel øl.