Øltur til Belgien 2012 - Het Anker

I uge 39 var jeg med 4 venner på øltur til Belgien. Efter at have besøgt de første ølbarer, og taget en smuttur til Antwerpen, havde vi lørdag en sidste dag i Mechelen. Vi startede dagen med en rundvisning på Het Anker, hvorefter vi gik ud efter øl.

Kobber brygkedler
Het Anker

Vi boede inde på Het Anker bryggeriet, og lørdag formiddag var vi på en rundvisning, hvor vi var rundt på bryggeriet og hørte om dets historie. I middelalderen lå der i Mechelen et Béguinage, hvilket var et læg-kloster, for kvinder som ikke havde afgivet et nonne-løfte, men boede i et fællesskab af samme art som i et kloster. Her havde man et hospital og et bryggeri, og dette blev i 1872 købt af private og senere omdøbt til Het Anker. Dele af klosterkomplekset, som på sit højeste husede omrking 2000 beguinere, findes stadigt, og er fredet på Undesco's Wolrd Heritage liste. De bygninger som husede hospitalet er en del af Het Ankers administrationsbygninger.

Vores guide viste os rundt på bryggeriet, hvor vi bla. så de flotte kobber brygkedler, maltlofterne, noget ældre brygudstyr, og et stort udendørs kølekar. Førhen kølede man urten under åben himmel, og Het Anker har stadigt deres åbne kølekar stående på taget, som de brugte helt til 1991. Lambic bryggerierne har lige fået dom for, at de godt må anvende åbne udendørs kar, men kun under skrappe betingelser, og andre bryggerier må absolut ikke. På videoen ses kølekaret og udsigten fra toppen af bryggeriet. Vores rundvisning sluttede med at par smagsprøver på deres øl, mere, i deres Brasserie. Mens vi sad her kom en Belgisk TV station forbi og optog, fordi Het Anker havde vundet en World Beer Award for deres Gouden Carolus Classic.

Prik&Tik
Mechelen

Vi var kørt til Belgien i bil, for at kunne tage øl med hjem, så nu var det på tide at få købt nogen. Vi kørte til en lokal Prik & Tik, som viste sig at have en kæmpe udvalg. Så blev der ellers fyldt kasser til den store guldmedalje, og det til en noget lavere pris end herhjemme. Selv kom jeg derfra med 29 belgiske øl, i en skøn blanding af mikrobryggerier og trappistøl, til en pris af DKK 375. Så får man jo nærmest tårer i øjnene ;)

Tilbage i Mechelen gik vi på den lille bar D'Hanekeef, som er rigtigt hyggelig og har et fint udvalg af øl. Jeg smagte bla. en Hommel Bier fra Poperings, som var forholdvis humlet af en belgisk øl (7,5/10). Et par ældre damer ved vores bord fortalte, at restauranten De Met på torvet Grose Markt lavede rigtig god mad til prisen, så der gik vi ind og spiste. Maden var også rigtig lækker, men efter Belgisk standard havde de et lidt kedeligt udvalg af øl. Dette måtte vi jo råde bod på, og skyndte os derfor at finde en bar, og tog derefter lige et sidste besøg på den stille nyder, Stillen Geniter. Her blev det til at par øl mere fra det store ølkort, bla. hvedeøllen Beersel Blonde fra 3 Fountainen (7,5/10), og så hele ølturens bedste øl, en Rodenbach Vintage fra 2007.

Rodenbach Vintage 2007
Rodenbach / Palm

Rodenbach Vintage 2007 blev lagret på egetræstønde i 2 år, før den blev frigivet. Efter hvad jeg kan finde ud af, må det have været noget af et fad, da det skulle være et bestemt fad, nr 230, der er brugt, ud af hvilket der er blevet 30.000 flasker på 75cl. Wow.
Jeg syntes at aromaen var rigtig god. Den var ret syrlig, faktisk sådan lidt hen ad mælkesyre, men var også ret krydret, og lugtede af kirsebær og lidt af træ. Det syrlige kirsebær blev i smagen perfekt balanceret med en sødlig frugt smag. Der var simpelthen utroligt meget smag i øllen, nærmest som en Rodenbach på speed, og jeg var bare helt solgt. En Rodenbach Grand Cru er jo en fantastisk god øl, og denne lagrede Vintage var endnu bedre.
Jeg synes simpelthen at Rodenbach Vintage 2007 er den bedste syrlige øl jeg nogensinde har smagt, og gav den et rent 10 tal.

Søndag morgen pakkede vi så bilen og kørte mod Danmark. Først købte vi lige "lidt" af Het Ankers egne øl med hjem, så bilen var efterhånden tæt pakket, og temmeligt tung.
Vi havde en fantastisk ølrejse til Belgien, og jeg vil gerne sige tak til mine rejsekammerater, med håbet om, at vi kan tage en ny øltur til næste år :)

Øltur til Belgien 2012 - Antwerpen

Efter en god ankomst til Belgien, drog vi fredag fra Mechelen til Antwerpen, for at (gen)opleve byens gode ølsteder. I 2009 var vi et par dage i Antwerpen, og nu ville vi lige besøge de bedste steder igen, ikke mindst ølbaren over dem alle, Kulminator.

Vi tog toget til Antwerpens hovedbanegård, som er en sjov blanding af nyt og gammelt, da den har en flot gammel banegårdsbygning, og samtidig en stor underjordisk moderne udvidelse af glas og beton. Vi vidste, at det første sted vi skulle besøge, Oud Arsenal, åbnede allerede 7:30 om morgenen, så det var bare med at komme afsted. Normalt drikker vi på vores ølture ikke øl før efter frokost, men denne dag var der jo meget, der skulle nås, så der var ikke andet for end at klø på ;)

Oud Arsenal
Antwerpen

Ouad Arsenal er en hyggelig gammel bar, eller brunt værtshus som Berthelsen kalder typen. I hans bog Ølrejsen beskriver han mange af den slags værsthuse, da han elsker den stemning som er på disse gamle hyggelige barer, og han har også en fin beskrivelse af Oude Arsenal. Jeg synes i det hele taget at Ølrejsen er en vidunderlig bog, og synes at den er helt uundværlig hvis man skal besøge Belgien.
På Oud Arsenal er der ikke et kæmpe udvalg af øl, men de havde nogle gode klassikere, og vi smagte bla. Antwerpens nationaldrik: De Koninck, og barens 'hus-øl' Huisbier Arsenaaltje. Det var en ganske udenmærket Blonde, som vist nok er den samme øl som Troubadur Speciale.

Antwerpen September 2012

Antwerpen er en rigtigt flot by, hvor de store boulevarder er fyldt med forretninger og imponerende bygninger. På torvet Grote Markt ligger byens rådhus side om side med de fine gamle huse, hvor byens forskellige laug før holdt til. Sidste vi var i Antwerpen var vi kulturelle, og var bla. inde og se byens store flotte katedral, men denne gang var vi mere målrettede, og gik efter værtshusene.

Kulminator
Antwerpen

Efter frokosten, og en lur i en park, rettede vi vores skridt mod Kulminator, byens kultagtige ølbar. Kulminator er berømte for deres udvalg af øl, og for den gamle, hyggelige stemning på baren. Moder går rundt og serverer øllene, og fader står for ølkælderen, og henter rariteter frem fra gemmerne. For rariteter, det er det. De har efter eget udsagn ca. 800 forskellige øl på ølkortet, inklusiv mængder af gamle lagrede øl. De mørke udgør broderparten af disse, men de har også nogle lagrede lyse øl, fx Westmalle Tripel, som også lagrer rigtigt godt. Engang havde de et pænt udvalg af lagrede versioner af verdens bedste øl, VestWleteren 12, men det fandt for mange mennesker ud af, og nu har de 'kun' en 2004 udgave tilbage på ølkortet.
Jeg smagte en Ignis & Flamma fra de Struisse på fad, en rigtig god ravgylden IPA på 7% alc som jeg gav 9/10, Struisses Pannepot Vintage fra 2005 (9,5/10), som var helt fantastisk og havde fået meget lakrids smag over sig, en EKU 28 Kulminator (9/10), som baren har taget sit navn efter fordi den dengang var verdens stærkeste øl, en Bush Prestige fra 2006 (7,5/10), som desværre havde for meget syrligt appelsin til min smag, og slutteligt en formidabel Cuvé van de Keizer fra Het Anker.

Vi investerede i en Cuvé van de Keizer fra 2002, for at smage, om det er besværet værd, selv at prøve at gemme en i 10 år. Det er det.
Aromaen var kraftig, med duft af karamel, nødder og krydderier, men var faktisk ikke så portvinsagtig som ventet. Det tog dog revanche i den meget kraftige smag, hvor der var en hel del portvinssmag, og masser af lakrids og krydderier. Mundfylden var helt utrolig lækker, og eftersmagen var lang og kraftig. En frisk Keizer er fantastisk, men sådan en fyr med 10 år på bagen, eller på siden, for hos Kulminator lagres de store øl liggende og serveres liggende i en kurv, det er altså bare flydende guld. Jeg syntes at det var en formidabel øl, og gav en karakter på 9,7/10.

Het Elfde Gebod
Antwerpen

Efter denne store øloplevelse, var det tid til noget aftensmad, og vi drog mod Het Elfde Gebod, Det 11. Bud. Denne gamle restaurant ligger lige bag domkirken, og har et udemærket øludvalg, med bla Tripel Karmeliet og La Trappe Quadruple på fad, og noget rigtigt godt mad. Det er et sjovt sted, fyldt med gamle helgensfigurer ranet fra områdets kirker, og vi hyggede os slemt.

Efter middagen, og et par godnatdrinks/øl, tog vi tilbage til Mechelen, hvor de unge gik ud efter en øl mere, og de gamle gik i seng. Jeg sov glimrende :)

Øltur til Belgien 2012 - Ankomst

Sidste onsdag kørte jeg sammen med 4 venner afsted mod Belgien, øllets moderland. Vi boede 4 nætter på Het Anker i byen Mechelen, og fik smagt en masse gode øl, inklusiv nogen med mange år på bagen. Jeg vil i et par indlæg her på bloggen fortæller lidt om turen, og om de gode øl.

Ølgutterne på Het Anker Brasserie

Vi kørte afsted onsdag ved frokosttid, og ankom, efter et par pauser undervejs, til Mechelen lidt efter 22. Vi valgte at køre derned, så vi kunne få nogle øl med hjem, og selvom det var et par lange køreture, var det besværet værd. Vi boede på hotel inde på selve bryggeriet Het Anker, og da vi kom frem var baren stadigt åben, så vi skulle da lige smage på sagerne. Så vi tog os en Gouden Courolus Classic (8,5/10) og så lige en Manebluser (8/10), og og en enkelt Tripel (9/10), og da vi fik tilbudt at købe nogle Cuvee Van De Kaizer med op til hotelrummet tog vi imod det. Næste dag var det ikke alle som var helt friske, overraskende nok, så vi skulle nok have sprunget den sidste Keizer over.

St. Rumbolds Katedral
Mechelen

Torsdag morgen, øh formiddag, blev vi kulturelle, og besøgte Mechelen flotte katedral. Byen var i århundreder sæde for Belgiens ærkebiskop, hvilket blandt andet katedralen bærer vidne om. Det flotteste var kirkens tårn, St. Rumbolds Tårn, hvor 518 trin førte de 97 meter op til en platform, med en flot udsigt over byen. Efter besøg på et par caféer, og en lur, spiste vi middag på Het Anker. Det var en ok middag, hvor vi fik smagt Het Ankers frugtøl Boscoli (6,5/10), og sæsonøllen Hefstbok (7/10).

Stillen Geniter

Den Stillen Geniter er Mechelens svar på Kulminator, og efter middagen smuttede vi derned, og nød nogle helt fantastiske øl.  Ejeren er en utroligt flink ældre nørd, vi hørte temaet fra Star Wars mindst 3 gange i løbet af aftenen, som ikke går så meget op i hygiejne, men meget i øl. Ølkortet er enormt, måske 5- 600 øl, og inkluderer nogle lagrede godbidder. Vi fik en Oude Geuze fra 3 Fountainen, en fuldstændig fantastisk spontantgæret øl med masser af syrlig smag som jeg gav 9,5/10, den legendaiske VestWleteren 12 til sølle 4,20 Euro (9,5/10), Oude Geuze fra Tilquin (8/10), en Kriek Mariage Parfait 2009 fra Boon (9,5/10), som helt sikkert er den bedste Kriek jeg har smagt, en Kriek 100% Lambic fra Cantillion (8,5/10) som var noget mere syrlig, og slutteligt en Chimay Grand Reserve fra 1990....

Grand Reserve 1990
Chimay

Jeg er en stor fan af den blå Chimay, og det var virkeligt sjovt at smage på en som var lagret så mange år. Vi smagte for et par uger siden en blå Chimay fra 2002, købt i BarleyWine, og selvom den også var god kunne man godt smage de 12 års aldersforskel. Aromaen, der ligesom alt andet ved øllen var formidabel, var kraftig som en portvin, og både krydret og støvet, men også stadigt fyldt med duft af karamel og nødder. Det er utroligt hvad årene havde gjort ved smagen, som var meget portvins agtig, med smag af karamel, nødder, alkohol, og var endnu mere krydret end i en frisk. Den lange krydrede eftersmagen fuldendte billedet, og jeg gav Chimay Grand Reserve fra 1990 en karakter på 9,5/10.

Efter denne skønne øloplevelse blev det bare bedre, for fredag tog vi en tur til Antwerpen, bla. for at besøge Kulminator, øl-himmelen.

Ølbog: Ølrejsen - En Rejse i Øl og Kultur

Carsten Berthelsens bog Ølrejsen er en dansk klassiker, man som ølentusiast slet ikke kan komme uden om. Den beskriver øl elskerens drømmerejse gennem de Europæiske ølnationer, og har sendt tusinder af danskere afsted i hans fodspor, for at opleven øllen, kulturen og ølkulturen :) 


Ølrejsen
Carsten Berthelsen

Ølrejsen er en  rejsebog i klassisk forstand, hvor en rejses oplevelser beskrives, og som fx H.C. Andersen kunne have skrevet, hvis han havde været mere tørstig. Berthelsen besøger øllets byer, og skriver om byernes historie, kultur skatte, om de gode og dårlige ting ved byen, og endeligt, og vigtigst, om byens øl, og hvor man bør opleve dem. For med Berthelsen er hver øl en oplevelse, og hvert værsthus hele rejsen værd.

Han starter i Tyskland og rejser ned til Tjekkiet, igennem Østrig, tilbage til Tyskland og slutteligt til Belgien. Undervejs beskriver han hvordan man kommer rundt til øllets byer: Thüringen, Weimar, Kulmbach, Bayreuth, Bamberg, Marienbad, Kalvory Vary, Eggenberg, München, Köln, Leuven, Bruxelles, Gent, Brügge, og slutteligt Antwerpen, hvor man kan tabe sit hjerte til det gode øl.

Øl er en vigtig del af den Europæiske kultur, og byerne som Berthelsen besøger er alle præget af deres ølhistorie, på både godt og ondt.
Berthelsen beskriver det hele levende, og med hans karakteristiske lune humør, så man nærmest kan se hans flyvende øjenbryn for sig.

Der er plads til masser af skæve historier, fx om hvor mange øl man skal drikke på et værtshus i Tjekkiet før de lokale gider at hilse på en, og hvor beruset man kan blive af at drikke lidt vel mange "28"-ere i Kulmbach. Det er disse historier som i min optik er bogens styrke, og gør at den kan læses som en rigtig bog, og ikke udelukkende bruges som opslagsværk.


Ølrejsen
2011 udgave

Den første udgave af bogen udkom i 2003, og efter flere reviderede udgaver, udkom der i 2011 en ny opdateret udgave, i et nyt rejsebogs format. I den nye udgave, er den er blevet mere som en rejsebog af typen 'Turen går til...', med endnu flere byer, men med færre af de skæve historier.

Hvis du ikke allerede har læst Ølrejsen, så se at komme i gang. Det er en vidunderlig rejsebog, og så handler den endda om øl!

Braunbier på Klosterbräu i Bamberg

Bamberg har mange gamle hyggelige bryggerier, og det ældste af dem alle er Klosterbräu. Det ligger i en flot gammel bygning, lige ned til floden Regnitz. Her sad jeg på en varm dag i september, og smagte nogle gode øl.


Klosterbräu
Bamberg

Bryggeriet Klosterbräu stammer helt tilbage fra 1533.  Indtil 1790 blev bryggeriet ejet af Bambergs fyrstebiskop, men blev så solgt til brygmesteren Andreas Behr. Siden 1851 har bryggeriet været ejet af den samme familie, familien Braun. Det ligge i nogle utroligt flotte gamle bygninger, med gamle ølstuer som har stået uberørt i flere hundrede år.

Braunbier er en gammel øltype, som stammer fra 1500 tallet. Under det tyske Reinheitsgebot blev øltypen næsten helt udkonkureret af Weissbier, og er kun langsomt på vej tilbage. Jeg tror faktisk at Klosterbräu primært laver en Braunbier fordi familien hedder Braun :)

Klosterbräus Braunbier er en pæn ravgylden øl, med et tæt flødefarvet skum, som holdt længe. Den havde en udemærket aroma, med duft af karamelagtig sød malt, og blomster humle. De undergærede sydtyske øl er forholdsvis humlede, dog ikke så meget som de tjekkiske, og denne Braunbier har en udemærket humlearoma.

Braunbier
Klosterbräu

Braunbier havde også en ok mundfornemmelse, måske lidt tynd i det. Jeg kunne godt lide smagen, som havde en mellem sødme, ok bitterhed, og lidt syrlighed. Der var en god maltsødme i smagen, meget som i en Dunkelbier, og jeg er faktisk ikke sikker på hvad forskellen på de 2 øltyper er. Braunbier burde vel være mere brun, øh.... men da Dunkelbier kan være alskens farver, holder dette vist ikke helt...
Eftersmagen var halvlang, med en fin balance mellem sødme, bitterhed, og lidt krydret malt smag.
I alt syntes jeg at det var en ok øl, men jeg havde forventet mere dybde og smag i den, så den landede på en karakter på 6 ud af 10.

Klosterbräu laver flere andre øl, bla. en Brauns Weisse, som er en flot klassisk hvedeøl. Den syntes jeg var rigtig god, og gav den en karakter på 8.

Jeg tror at jeg må prøve at finde nogle flere tyske Braunbier, og se om der findes nogen med lidt mere kød på.

Øltur til Bamberg- Ølbarer !

Den skønne ølby Bamberg er fyldt med barer og restauranter. Da jeg i september var på øltur til Bamberg med 3 gode venner, besøgte vi mange dejlige barer, og drak masser af friske øl.

Barer i Bamberg.

Der er efter sigende flere hundrede barer og restauranter i Bamberg, så hvis man ikke skal føle sig helt fortabt, må man have noget inspiration med hjemmefra. Vi havde sikret os 2 gode bøger nemlig Berthelsens fabelagtige Ølrejsen, og en bog om Bamberg vi fandt på årets Ølfestival: "Bamberg & Franconia" skrevet af John Conen.
"Bamberg" bogen viste sig, på linie med "Ølrejsen" at være en guldgrube. Conen fortæller grundigt om øllets historie i Bamberg, om tysk mad og drikke, og om Bambergs barer og bryggerier. Ikke bare skrive han flere sider om hvert bryggeris historie, han skriver også om flere bryggerier som ikke eksisterer mere. Det er en bog efter mit hjerte. Jeg kan varmt anbefale "Bamberg & Franconia" til andre Bamberg farere. På vores 3-4 dage i Bamberg, vidste vi derfor hvad vi ville gå efter, og fik besøgt en del barer, af meget forskellig slags. Fælles for dem alle var dog, at de havde flere af de lokale øl, frisk fra fad.

Vi besøgte et par klassiske barer, med mange øl på fad og klassisk café mad, nogle mere moderne barer, samt både caféer og værtshuse. De mest friske ølrejsende fik endda besøgt et enkelt diskotek, og selv her var der friske fadøl. Jeg vil i et andet indlæg skrive om byens bryggeriværtshuse, men her får I lidt indtryk fra de 3 gode barer Pizzini, Hofbräu og Weissbierhaus

Weissbierhaus, Bamberg.

Alle tyske bryggerier laver en weissbier, nogle gode og nogle ret kedelige. På baren Weissbierhaus, som var bar for Bambergs eget Maisel bryggeri før dette gik konkurs,  fik vi et par af de lokale weissbier. De kom dog ikke i nærheden af klassikeren Maisels Weisse fra bryggeriet i Bayreuth, som Weissbierhaus også havde på fad. Uha, det er godt. Det var en dejlig gammel bar, og nogle gode hvedeøl.

Pizzini er et hyggeligt lille sted, på den travle bargade Obere Sandstrasse. Her er spækket med barer, og folk stod uden for på gaden og nød deres øl. Pizzini er lidt som Kulminator i Antwerpen, og er rigtig hyggeligt og uformel. Det er som at sidder hjemme hos nogle venner og drikke gode øl... altså nogle venner som tager sig god tid, roder lidt og ryger pænt meget hash... Men hyggeligt, det var det sgu...

Schweinehaxel, røgøl, og gode venners lag,
 på Hofbräu i Bamberg.

Der er masser af steder i Bamberg som serverer god solid tysk mad, men vi havde vores bedste oplevelse på Hofbräu midt i Altstadt. Det er en flot bar, men af den mere moderne slags med udendørs servering mm. Her fik vi den tyske specialitet Sweinehaxel. Det er et griseknæ, langtidsstegt som en art super mør flæskesteg. Det lyder måske lidt ulækkert, men det smager altså virkeligt godt. Vi drak os en Schlenkerla røgøl fra fad til, og til det møre fede kød gled den lige ned. Fantastisk!

I Tyskland skal alting ikke partout være så smart og café agtigt. Man er ikke bange for at være folkelige, med god solid husmandskost, hyggelig hornmusik, og så store krus af de lokale øl. Der er ikke noget galt med moderne barer med høj musik, bevares, men der er nu altså noget særligt ved at sidde blandt hyggelige mennesker, og stille og roligt nyde livet... og sin øl. Skål !

Øltur til Bamberg - Den tyske ølhovedstad

Bamberg er et yndet pilgrimsmål for ølentusiaster. Ølelskere fra hele verden flokkes til Bamberg, ikke mindst danskere, som i stor grad inspireret af Carsten Berthelsens fantastiske bog Ølrejsen, kommer for at opleve det, som Berthelsen kalder øl, kultur og ølkultur.
Heller ikke vi kunne modstå denne liflige kalden, og drog derfor, beslutsomme og forventningsfulde, mod det tyske Franken, og dets floder af livgivende øl.
Og vi blev ikke skuffede...

Bamberg, med rådhuset til højre.

Der er skrevet stakkevis af bøger og snesevis af artikler om Bamberg, fx i ØlentusiasteN, hvor der vist næsten altid er artikler om Bamberg, eller et andet af Berthelsens rejsemål. Det er en skøn by som er kendt både for dens mange gamle bryggerier, byens ølspecialitet røgøl, men også fordi den er fantastisk smuk. Byen gennemløbes af 2 floder, og er, som Rom og Moskva, bygget på 7 høje. På den ene af disse, Michaelsberg, ligger byens gamle kloster, hvor der nu er et fint bryggerimuseum.

Bambergs Altstadt, med Schlenkerla i midten.

Byens hjerte er Altstadt, den gamle bydel. Den er på UNESCOs verdensarvliste, og her er ikke mindre end 2300 fredede huse. Det er næsten som at gå rundt i en film om 1700 tallet, men kun næsten, for der er fyldt af turister. Det er heldigvis ikke souvenirbutikker det hele, dem er der kun få af, for gallerier, antikvitetsforretninger, og tyske stormagasiner og forretninger fylder det meste af gadebilledet. Og så en farlig masse barer... Der er altså noget særligt ved en ægte gammel ølbar, med vægge beklædt med træpaneler, blotlagte bjælker, solide træborde, og gamle ølkrus mv... og jeg mener ikke den slags hvor det er fake, som fx Bishops Arms, men barer som faktisk har ligger der århundreder. Og den slags er Altstadt fyldt af... Her ligger også 3 af byens bryggerier, nemlig Klosterbräu, Ambräusianum og Schlenkerla.

Ølhave ved Mahrs bryggeriet.

I byen uden for Altstadt er der også masser af barer, samt Bambergs 6 andre bryggerier. Det er en moderne tysk by, på godt og ondt, men den er hyggelig, og folk er alle vegne utroligt flinke og hjælpsomme. I bakkerne omkring byen lå i gamle dage bryggeriernes ølkældre, hvor man lagrede øllet på trætønder. Her gravede man, som på Carlsberg som har flere kilometer tunneller under Valby Bakke, dybe kældre for at øllet kunne lagres koldt. På et tidspunkt begyndte man at servere øllen direkte fra disse ølkældre, og dette blev til de store folkelige ølhaver som nu findes overalt i Tyskland, og som pga denne oprindelse hedder Bierkellers.

Jeg var i Bamberg sammen med 3 gode venner, og vi havde en skøn tur. Vi fik på 4 varme dage i september besøgt 7 af byens bryggerier, 2 bierkellers og 5-6 andre af byens barer.
Jeg vil, som tiden tillader det, skrive et blogindlæg om Bambergs barer og Kellers, og et indlæg om hovedattraktionen, bryggerierne.
Jeg håber at I vil tage med.