Aventinus Eisbock

Det tyske bryggeri Schneider & Sohn laver den fantasiske hvede-bock Aventinus, som har en ren 100/100 på Ratebeer, og beskrives levende i ølbibelen '50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør'. Aventinus' storebror er øllen Aventinus Eisbock, som er lavet ved at fryse-destillere den almindelige Aventinus, så det ender som en stærkt koncentrerer øl på 12% alk.
Ja, så er banen ligesom sat, så lad os få knappet Aventinus Eisbock op.

Det er en flot nøddebrun øl, med et tæt flødefarvet skum. Etikettens lilla farve er lidt besynderlig, men symboliserer egentligt at bryggeriet oprindeligt var ejet af Münchens biskop-fyrste. Ja, så lærte vi også lidt historie i dag.
Aromaen er kompleks og ganske lækker, med duft af nødder, karamel, malt og lidt alkohol. På trods af den høje % er alkoholen ikke dominerende, hverken i aromaen eller smagen. Der er en dyb smag af malt, nødder, mørke krydderier som muskatnød, og en fin mild bitterhed. Alkoholen bliver mere tydelig i eftersmag, men den balanceres af maltsmagen og den fine bitterhed. Det hele spiller sammen til en rigtig god mundfornemmelse og en halvlang eftersmag, som både er bitter, krydret og lidt alkohol sød.
Jeg synes at Aventinus Eisbock er en rigtigt lække nydeøl, så jeg giver den en samlet karakter på 8 ud af 10.

Jeg kan faktisk endnu bedre lide den almindelige Aventinus, som er en usædvanligt smagfuld øl. Den har jeg tidligere anmeldt, ganske kortfattet, og givet en karakter på 9/10. Denne Aventinus Eisbock er en kraftig fætter, som nok mest er skabt til at blive lagret nogle år. Så vil alkohol smagen mildnes, og blive balanceret og portvinsagtig sammen med de mørke malte.
Det kan være man skulle forsøge at gemme en. Det er jo godt at have nogle planer for fremtiden ;)

Traquair House Ale - Skotsk øl historie!

Storbritannien har en masse små lokale bryggerier, og har ikke været igennem den øl-krise som vi havde herhjemme, hvor 90% af det solgte øl kom fra et enkelt bryggeri. At man har mange små bryggerier gør jo ikke automatisk øllet mere spændende, desværre, og i Storbritannien er langt det meste øl da også kedelige Bitter eller Lagers. Traquair er en af undtagelserne, og laver øl som er alt andet end kedeligt.


Godset Traquair House ligger i det sydlige Skotland, ikke langt fra den engelske grænse. Jeg besøgte det sidste sommer sammen med min familie, og det var ganske spændende, jo ikke mindst pga. bryggeriet.

Traquair godset set fra labyrinten

Godset blev grundlagt i 1200 tallet, og var først bare en jagthytte, og senere en borg, som bla. spillede en rolle i krigene mod England. Efter den engelske reformation blev det forbudt at være katolik, men jarlen af Traquair fortsatte i hemmelighed med at være Jakobit.  Jakobitterne var en politisk bevægelse i det 17 århundrede, som forsøgte at genindsætte den katolske konge James II, og hans efterkommere af Stuart slægten.
Familien på Traquair har fortsat med at være Jakobitter helt til idag, hvilket har præget godset, bla ved at de har en hemmelig udgang indbygget fra et værelse øverst i bygningen.

I dag er Traquair en turist attraktion, og gør sig i mange finurlige attraktioner, som skal symbolisere hvordan familien i århundreder måtte leve et skjult religiøst liv. De har fx en masse skjult kunst, det kan ikke rigtigt forklares, og en meget stor labyrint i deres have. Mine børn var naturligvis helt vilde med labyrinten, lavet af en 3 meter høj hæk, som det tog os over en time at finde igennem.

Traquair House Brewery

I 1965 faldt Peter James Stuart, den 20. jarl af Traquair, over noget gammelt bryggeriudstyr, i en af godsets forladte bygninger. Der havde været bryggeri i bygningerne i 1800 tallet, men det var blevet opgivet, og udstyret havde så stået ubrugt og glemt. Han startede brygningen op igen, og de brygger i dag stadigt på det gamle udstyr, bla gæringskar af træ. De siger, at de ikke vil udvide produktionen mere, end at de fortsat kan bruge det. Man brygger 3 faste øl, Traquair House Ale, Bear Ale og Jacobite Ale, hvoraf Traquair House Ale har fundet en plads i den danske ølbibel 50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør.


Traquair House Ale, Bear Ale og Jacobite Ale
til Steak Pie

Traquair House Ale er en flot kastaniebrun Ale på 7,2% alc, med et luftigt flødefarvet skum, som hurtigt forsvandt. Carsten Berthelsen fortæller i '50 øl', smukt om hvorledes øllen brygges, og skiver bla. at den har en IBU på 34.
I den dejlige aroma, kan man lugte lakrids/chokolade og malt i en fint krydret balance. Jeg ved ikke om man direkte kan dufte, at den har gæret i åbne egetræsfade, men det er ihvertfald en god dyb aroma.
Smagen er meget kompleks og fyldig, og her kan man godt smage træ, noget brændt eller røg, og lidt lakrids. Det giver en dejligt krydret Ale, med en god sødme og en fin bitterhed, som bliver hængende i en halvlang krydret eftersmag.
Jeg synes at Traquair House Ale er en rigtig god øl, og at jeg nød den sammen med en Steak Pie lavet med øllen, gjorde det jo kun endnu bedre.
Jeg elsker når et bryggeri på den måde har sjæl, for det gør øllen til hel oplevelse, og jeg gav House Ale en karakter på 8,5 ud af 10.

De 2 andre øl fra Traquair er også gode. Bear Ale (7/10) er en kobberrød Bitter på 5% alc og deres Jacobite Ale (8,5/10) er en dejligt maltet kastaniebrun Ale på 8% alc.

Det er desværre sjældent at jeg ser øllene fra Traquair herhjemme, men jeg ved, at man lige nu kan få dem hos Roskilde Øl, og hos Ølkonsortiet i Ålborg.

Hvis man kommer en tur til det sydlige Skotland, kan jeg absolut anbefale et besøg på Traquair House. Det er et spændende gammelt gods, med familievenlige aktiviteter, og dejligt øl.

Paulaner Salvator

Som Rolf Nielsen skiver i 50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør, kan man få påskebryg som smager af næsten hvad som helst, så det kan være svært at vide, hvad en rigtig påskebryg egentligt er. Men her er den så... den originale tyske påskebryg, Salvator.

Salvator
Paulaner

Paulaner munkene i München har siden middelalderen brygget denne kraftige mørke øl, som man brugte til at komme helskindet gennem fasten, og de har siden 1780 udbudt den kommercielt. Den blev en stor succes, og imiteret så bredt, at øllene bredte sig helt til Danmark, hvor de danske industribryggerier begyndte at brygge deres egne påskeøl. Carlsberg solgte deres første påskeøl allerede i 1905, så det er altså en tradition som er betydeligt ældre end de højt skattede juleøl (i industriudgave mener jeg). Indtil den danske ølrevolution, var de danske påskeøl langsomt blevet reduceret til mørke pilsnere, men nu kan man heldigvis igen få masser af gode øl, hvis man leder de rigtige steder.

Salvator er en kobberrød dobbeltbock på 7,9% alc, med et tæt flødefarvet skum som holder længe. Undergærede øl er jo ligesom mere rene og friske i det end Ales, så selvom Salvator er mørk og kraftig, er aromaen faktisk ret frisk, og har duft af malt, nødder, lidt citrus, lidt alkohol, og en fin bitterhed som runder det hele af.
Smagen er dejligt kraftig, med en rigtig god mundfylde, en mellemstor sødme og lidt bitterhed. Der er smag af nødder, malt og usædvanligt meget krydret smag af en tysk øl. Jeg synes tit at dobbeltbock smager lidt meget af alkohol, men her er de 7,9% næsten gemt af den kraftige smag, også i eftersmagen, som går hen og bliver fint bitter/krydret.
Jeg synes at Salvator er en fantastisk god øl, som er frisk nok til at gå til påskens store frokostborde, men samtidigt har masser af smag. Skønt. Jeg giver den en karakter på 8,5 ud af 10.

Jeg ville ønske at Salvator var en standardvare i vores supermarkeder, i det mindste her op til påske. I stedet fyldes ganske meget af ølhylderne med ligegyldige pilsnere med påskeetiketter. Men det går da kraftigt i den rigtige retning, og det er jo dejligt.
Højt Skum!

De Koninck - Belgisk Ale fra 50 Øl

De Koninck bryggeriet ligger i Antwerpen, og er, som Berthelsen fortæller i 50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør, byens stolthed. Bryggeriet, hvis navn ikke hentyder til en konge men derimod var navnet på dets grundlægger, blev i 2010 solgt til Duvel Mortgaart, som laver den skønne klassiske øl Duvel. Dette familieejede bryggeri har ladet De Koninck fortsætte som et selvstændigt datterselskab.

De Koninck

De Koninck er en gylden Ale på 5,2% alc, med et tæt flødefarvet skum. Den sælges i en halvkedelig lille 25 cl flaske, hvis eneste positive side er at den ser gammeldags ud, og den kan desværre værre lidt svær at opstøve i Danmark. Jeg havde denne flaske med hjem fra min tur til Belgien i september, så det var ved at være på tide at få den drukket.
Aromaen er ganske god, men gør ikke så meget væsen af sig. Der er duft af malt, lidt bitterhed, og en lille smule frugt. Jeg synes derimod at smagen er utroligt god af sådan en lille Ale, for der er en smag af malt, lidt bitterhed, og en ret frugt agtig smag med en lidt sjov syrlighed. Det giver en dejlig rund smag, som ikke er særlig kraftig, men sammen med en lang frugtig eftersmag giver en dejligt letdrikkelig og forfriskende øl. Der er en god sødme i øllen, men den spiller fint sammen med bitterheden og syrligheden, og giver en rigtig god smagfuld mundfornemmelse.
Jeg synes at De Koninck er en overraskende dejlig øl, med en fint balanceret og frisk Ale smag, og jeg gav den en karakter på 8/10.

Ligesom andre af øllene i 50 Øl ser De Koninck ikke specielt spændende ud, men smager faktisk rigtigt godt. Man skal ikke lade sig narre af indpakningen, for nogen gange kan man blive positivt overrasket.

Rochefort 10 - Trappist perfektion

Jeg ved ikke om jeg nogensinde har nævnt det, men jeg elsker de belgiske Trappist øl. Jo, det har jeg vist skrevet før ;) Rochefort brygges på klosteret Notre-Dame de Saint-Remy, hvor munkene laver 3 gode øl, hvoraf 10'eren er min favorit. Jeg havde nogle stykker med hjem fra Belgien, og drikker den ofte og gerne.

Trappistes
Rochefort
10

Rochefort 10 er en kaffesort øl af typen Abt, som også fx WestVleteren 12 og La Trappe Quadruple tilhører. Det er stærke mørke øl, med utroligt meget smag. Efter et råd som Carsten Berthelsen engang gav til et ølforedrag, lod jeg øllen stå 15 min efter jeg havde hældt den op, og wow, det var en stor oplevelse at drikke den.
Jeg synes at det er en utroligt flot øl, i en simpel men stilfuld flaske. I betragtning af at øllen er på 11,3% alc. er der ret meget skum, som er tæt og lysebrunt og efterlader fine blonder på glasset.
Aromaen er vidunderligt kraftig, med duft af lakrids, chokolade, brun farin, malt, lidt gær, og noget kraftigt krydret a la kardemomme. Det er en fantastisk duft.
Smagen i Rochefort 10 synes jeg simpelthen er formidabel; det er utroligt at der kan være så meget smag i en øl. Der er en kraftig vinøs smag af chokolade, lakrids, malt og krydderier, som fortsætter i en ret lang eftersmag. Selv om der er så meget smag, og en helt utrolig god mundfylde, er det hele balanceret så godt med sødme, at øllen faktisk er ret let drikkelig, specielt i betragtning af de 11,3%. Selve alkoholen synes jeg slet ikke kan smages, den danner blot bagtæppe.
Jeg synes at Rochefort 10 er en drøm af en øl, og gav den en karakter på 9,5/10. Personligt synes jeg at den er helt på højde med en WestVleteren 12, bare ikke så hypet.

I ølbibelen 50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør, fortæller Rolf Nielsen levende om trappist klosteret og hvordan de brygger deres skønne Rochefort 10. Rolf synes at øllen er så krydret, at han mistænker dem for at tilsætte krydderier, bla. lakrids. Hvad de end gør, så virker det...

Orval- den sure Trappist

På Orval klosteret i det sydlige Belgien brygges den mest specielle af Trappist øllene. Abbey Notre-Dame d'Orval blev grundlagt allerede i 1070, men blev opløst og nedbrændt i 1795 under den franske revolution. I 1926 fik Cistercienser munkene området tilbage, og et nyt kloster stod færdigt i 1948. Man kan stadigt besøge ruinerne af det oprindelige kloster, men man kan desværre ikke besøge bryggeriet. Ud over øl, laver Orval også en glimrende ost, som man fx kan købe på det hyggelige frokoststed Thirion på Christianshavn.

Orval begyndte allerede i 1932 at sælge deres øl, som det første Trappist kloster, og opskriften har tilsyneladende været uændret siden da. Øllen gæres med brettanomyse og tørhumles kraftigt, og smagen er derfor meget speciel. Ligesom med de fleste syrlige øl, er det en smag som man lige skal vænne sig til.  I 50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør beskriver Rolf Nielsen denne meget specielle brygningsmetode, som giver en øl stort set uden noget restsukker, og med masser af syrlighed og humle smag.

Orval

Orval er en flot kobberrød øl på 6,2% alc, med et stort flødefarvet skum, som holdt utroligt længe. Flasken er lille og buttet, og var som Rolf Nielsen fortæller, en standard industriflaske da øllen kom på markedet, men er nu ret unik. Til min bedste viden, kan man kun få øllen på denne 33cl flaske.
Aromaen er helt utroligt god. Selvom øllen 'kun' er på 6,2%, er aromaen meget fyldig, med duft af koriander, havre, belgisk gær, og noget frisk krydret som af nelliker. Jeg synes også at smagen er fantastisk god, selvom den altså er temmeligt speciel. Der er en formidabel mundfylde, med smag af koriander, korn, noget hvede agtigt, og så den forholdsvis store bret syrlighed, som holder ved i en meget lang, syrlig og tør, eftersmag.
Jeg synes at Orval er en rigtig god øl, men i længden bliver den specielle bitre syrlighed altså lidt for meget til min smag, og jeg gav en samlet karakter på 8,5/10.
Denne øl var forholdsvis frisk, ca 5 måneder, og jeg har læst mig til, at hvis man lagrer øllen noget længere, så omdanner bretten de sidste sukkerstoffer i øllen til alkohol, så øllen blive endnu mere tør. Hvis man ellers havde plads, så kunne det være sjovt at gemme et par stykker, og se hvordan den kommer til at smage.

Efter sigende er Orval Mikkel Borg Bjergsø's favoritøl. Mikkeller har lavet et par Orval kloner, som hedder 'Its Alive' og 'Årh Hvad', hvor specielt den sidste er en fin øl. Jeg er helt enig med Mikkel, for Oval er virkeligt en unik og spændende øl.

Westvleteren 12 - Verdens Bedste Øl

Denne øl betragtes af mange som verdens bedste. Det er den ultimative trappistøl, som er mørk, stærk, smagfuld, og næsten umulig at få fat på. Man kan let tro, at bare det at den er sjælden, gør at den bedømmes bedre, men jeg tror at alle som har smagt den er enige om, at det faktisk er en formidabel øl. Det er selvfølgeligt også derfor den er med i den skønne bog 50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør.

Westvleteren brygges på Cistercienser klosteret Sint Sixtus i Belgien. De fik førhen brygget deres øl hos bryggeriet St. Bernardus, men i 1992 blev produktionen flyttet til selve klosteret. Måske fordi det er et krav for at få det beskyttede Trappistøl mærke, at øllen bliver brygget på selve Trappist klosteret.
Der er blevet brygget den samme årlige mængde øl siden 1946, 4750 hl, hvoraf 50% er 12'eren, så på grund af en stadigt stigende efterspørgsel har klosteret lavet strenge krav der skal overholdes for at købe øllene. Disse er nu, at man kun kan købe 1 kasser af 12'eren pr bil, med 60 dages mellemrum, og at bestillinger skal ringes ind på en særlig øltelefon. Telefonen er jo forhåbentligt ikke betjent af en af munkene, for så må det være ekstremt svært at komme igennem. Trappist munkene lever jo under en såkaldt Streng Observans, som bla. betyder at de ikke må snakke...

Westvleteren 12

Westvleteren 12 sælges i en fuldstændig bar flaske, hvor kun kapselen afslører hvilken øl man har fat i. Det er en flot kastaniebrun øl, med et lysebrunt luftigt skum, som holder forholdsvis længe. Aromaen er simpelthen vidunderlig, og har en kraftig duft af nødder, karamel, muskatnød, og noget krydret a la kardemomme. Der er også en god bagvedliggende malt sødme i aromaen, og noget vinøst, specielt selvfølgeligt når den er lagret nogle år, hvilket spiller sammen til en formidabel duft.
Smagen er fyldt med nødder, karamel, tørret frugt og krydderier, som sammen med sødme og lidt bitterhed, giver en øl med en vidunderligt fyldig mundfornemmelse og en helt utrolig god smag, som bliver hængende længe i eftersmagen. Der er ikke noget at gøre, det her er bare en helt vidunderlig øl.
For 3 uger siden smagte jeg i Belgien en frisk Westvleteren 12 på den hyggelige ølbar Den Stillen Genieter, og gav den en karakter på 9,5/10. På Kulminator, i Antwerpen, smagte jeg for 3 år siden en Westvleteren 12 som var 5 år gammel, og den var endnu bedre og fik et rent 10 tal. Sådan nogle mørke stærke øl har virkeligt godt af at lige have et par år på bagen :)

Sint Sixtus klosteret blev grundlagt i 1831 af munke fra trappist klosteret Mont des Cats i Frankrig. Mont Des Cats er også selv begyndt at brygge øl, og er ved at blive godkendt til at bruge det beskyttede Trappist-øl mærke. Dem glæder jeg mig til at smage.
St Bernardus, som jo i lang tid bryggede WestVleteren øllene, laver også rigtigt gode øl. Specielt deres Abt 12, er fantastisk, ja jeg synes faktisk at den er næsten ligeså god som Westvleteren 12.

Jacobsen Brown Ale - 50 øl

Carlsbergs husbryggeri Jacobsen har i tidens løb lavet flere øl, som jeg synes er rigtigt gode. Nogle af dem, fx Abbey Ale, stammer fra den lukkede serie Semper Ardens, men andre stammer fra Jacobsen serien, fx denne Brown Ale. Der står efter sigende i Carlsbergs fundat, at der skal være et bryggeri i bygningerne i Valby, så da man flyttede øl produktionen til Fredericia, lavede man Jacobsen bryggeriet i forbindelse med Carlsberg Besøgscenter.

I den danske ølbibel 50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør, er Jacobsen Brown Ale med som en øl man bør smage. Det er den nok både for at give en cadeau til Carlsberg, fordi de på det tidspunkt gjorde en indsats for det danske specialøl, men også fordi det bare er en rigtig god Brown Ale.

Jacobsen Brown Ale
Carlsberg

Jacobsen Brown Ale er en flot nøddebrun Ale på 6% alc, med et luftigt flødefarvet skum, som hurtigt forsvandt. Øllen er klar, så den må være filtreret, men jeg kan ikke læse mig til om den også er pasteuriseret, men det er den jo nok.
I aromaen er der nødder, malt, lidt chokolade, noget krydret, og en ganske udemærket bitterhed. Der findes mange typer Brown Ale, så man ved aldrig rigtigt hvad man får, men i Jacobsens synes jeg at der en rigtigt god aroma, med en fin balance mellem det maltede og bitterheden. Smagen er også god og har de samme elementer som aromaen, hvilket giver en dejligt smagfuld øl, med en god mundfylde, men som samtidigt er ret letdrikkelig. Eftersmagen var fin, med en balance mellem det bitre, krydrede og søde.
Jeg synes at Jacobsen Brown Ale er en skøn øl, nok en af de bedste Brown Ale´s jeg har smagt, og gav den en karakter på 8/10.

Desværre sker der vist ikke rigtigt noget nyt, ude på husbryggeriet. Det sidste jeg har hørt om, var den royale ale som blev brygget i Rusland, i samarbejde med Mikkeller. Om det skyldes at de ikke har kapacitet til at brygge flere øl end de eksisterende, eller at de nye øl de laver kun kan fås på Besøgscenteret ved jeg ikke, men måske skulle man tage derud en dag og finde ud af det.

Theakston Old Peculier - 50 Øl

Da jeg i sidste uge var i England, var jeg så heldig at finde et par øl fra 50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør, som jeg ikke havde smagt før. I et almindeligt supermarked faldt jeg over den første, en Theakston Old Peculier, som er en klassisk engelsk Old Ale med masser af smag.

På Theakstons hjemmeside er en nydelig oversigt over byens og bryggeriets historie, hvilken for alvor begyndte da Robert Theakston i 1827 overtog kroen Black Bull i landsbyen Mashan, og begyndte at brygge øl. Carsten Berthelsen kan i '50 Øl' fortælle, at bryggeriet i 1987 blev overtaget af Scottish & Newcastle, men at 4 Theakston brødre i 2004 købte det tilbage. De har nu 34 ansatte, og brygger på et flot gammelt kobberanlæg. Utroligt nok har de en bødker ansat, til at lave deres trætønder, og ud over tønder til deres Cask øl til pubs, laver bødkeren også 'små' 20 liters tønder, som man kan købe Old Peculiar på til jul. Måske man skulle prøve at skaffe sådan en tønde. Det ville nok ikke være helt billigt, men jeg tror det ville blive en festlig december måned

Old Peculier
Theakston

Old Peculier er en flot nøddebrun Ale på 5,6% alc. Den er brygget med umaltet hvede, hvilket bla giver øllen et større skum, og det lysebrune luftige skum holdt da også dejligt længe. Jeg syntes at aromaen var utrolig god, med en duft af malt, karamel, nødder og lidt chokolade. Det var en skøn kompleks aroma, som en portvin men uden duft af alcohol.
Smagen var rigtig rig og lækker. Den havde en stor mørk mundfylde, og smag af nødder, masser af karamel, og en humlet mørk eftersmag, som også var sød og krydret.
Af en øl på kun 5,6 % synes jeg at Old Peculier har utroligt meget smag, og gav den en samlet karakter på 8 ud af 10.

Angående engelske øl lagret på trætønder, vil jeg forøvrigt varmt anbefale Martyn Cornell's indlæg Rule Brettania, på hans fantastiske blog Zythophile. Her fortæller han hvordan de gamle engelske øl (både Ale's og Portere) lagret på trætønder, fik brettanomyses fra tønderne, og derfor havde en helt specielt og nærmest uefterlignelig smag. Bare man kunne komme til at smage sådan en fætter.

Bitburger Premium Pils - 50 Øl

I Tivoli Biergarten fandt jeg en fantastisk pilsner fra 50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør.  Der findes masser af kedelige tyske pilsnere, men der er også nogle virkeligt gode, og jeg giver Rolf Nielsen og Carsten Berthelsen ret i, at Bitburger Premium Pils hører til disse.

Premium Beer
Bitburger

Bitburger Premium er en klar hvidgul pilsner, med et tæt hvidt skum. Det er ikke ligefrem en flot øl, men aromaen syntes jeg til gengæld var rigtig god. Det var en frisk pilsner aroma, med duft af korn og en let syrlighed, som af ascorbinsyre. Det ville nu ligne et tysk bryggeri dårligt sådan at tilsætte ascorbinsyre, så syrligheden stammer måske nærmere fra humlen.
Smagen syntes jeg også var rigtig god, med en fin mundfornemmelse. Her var også en let syrlighed, og en god bitterhed, hvilket også var det dominerende i eftersmagen.
Jeg synes at Bitburger Premium Pils var en god frisk pilsner, men med en usædvanlig god mundfylde og en rigtig god bitterhed, og gav den en karakter på 7,5.

I '50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør' er der mange forskellige slags øl, men dem jeg har smagt har alle været  rigtigt gode. Selv denne øl, som lignede en normal tysk industri pilsner, viste sig at være en formidabel pilsner. Forleden fandt jeg endnu en øl fra bogen, nemlig Theakston Old Peculiar, og den var ganske fantastisk. Anmeldelse følger :)

Westmalle Tripel

Jeg er stor fan af belgiske øl, og specielt af kvaliteten og integriteten hos Trappisterne. En af de bedste Trappister er, efter min mening, Westmalle da jeg synes at både deres Dubbel og deres Tripel er det ypperste af disse øltyper.

Trappistøl er jo et beskyttet varemærke, som kun må bruges af øl fra Trappist klostre, som overholder nogle skrappe betingelser. Det er der skrevet masser om, bla. i 50 Øl du skal smage før du Dør, hvor Carsten Bethelsen anpriser Westmalles gode øl. Jeg har selv besøgt klostreret 'Abdij Onze-Lieve-Vrouw Van Het Heilig Hart' hvor Weestmallle brygges, men vi kom ikke inden for murene men måtte pænt se på udefra, og nyde os en øl på den nærliggende Westmalle Café.

Westmalle Tripel er en flot gylden Ale på 9,5% alc., med et tæt hvidt skum som holdt længe og efterlod fine blonder på glasset. Jeg havde købt en 33cl flaske, i Superbest mener jeg, og jeg synes at den hører til de flotteste ølflasker overhovedet, men den fine stilistiske etikette og den specielle Trappist flaske med kant.

Tripel
Westmalle

Jeg syntes aromaen var rigtig god, med duft af korn, blomster, honning, lidt bitterhed, og en god sødme. Der er ikke så meget duft af alkohol, men den er til gengæld ret tydelig i smagen.
Smagen var fantastisk god, med lidt honning, en sødlig alkohol smag, som også blev hængende i eftersmagen, og en fin diskret bitterhed til at skabe balance. Jeg har for nyligt smagt både Chimays og St. Feuilliens Triple øl, og de er begge meget mere bitre, så meget at det nærmest dominerer smagen, men her i Westmalles Triple, er bitterheden ikke større end at den spiller fint sammen med de andre smagsindtryk. I like. Den meget smag gav en formidabel mundfornemmelse, og en halvlang eftersmag som var både sød, bitter, krydret og lidt syrlig. Jeg synes simpelthen at Westmalle Tripel er en fantastisk øl, ja faktisk den bedste belgiske Tripel jeg kender, og gav den en karakter på 9.

Man skal være opmærksom på, at Westmalle Tripel smager anderledes på 75cl flasker end på 33cl, hvilket de også selv skriver på klosterets hjemmeside. Øllen eftergærer simpelthen anderledes på den store flaske, og får mindre smag af alcohol og mere af den sødlig frugt/honning aroma og smag. Jeg tror bedre jeg kan lide øllen på de store flasker, men det er trods alt sjældent at jeg har lejlighed til at drikke en 75cl øl på 9,5%. Trods alt.

Strong Suffok Vintage Ale - 50 Øl

Jeg har besluttet at sætte fokus på at skrive anmeldelser af øllene fra ølbogen 50 Øl du Skal smage før du Dør. Det er en fantastisk bog og nogle gode øl, så selvom øllene i forvejen er beskrevet bedre i bogen end jeg nogensinde kan gøre det, så synes jeg at det kunne være sjovt at give mit eget bud på dem.
Jeg har allerede skrevet om 5 af øllene, se etiketten '50 Øl' for at finde dem, og jeg vil begynde at skrive anmeldelser af dem jeg tidligere har smagt, men ikke skrevet om her på bloggen.

Strong Suffok Vintage Ale
Green King

Vi starter med den sidste af øllene jeg har smagt, nemlig Strong Suffok Vintage Ale fra det engelske bryggeri Greene King. Øllen er en Old Ale hvor 2 øl blandes, den ene af hvilke har ligget 2 år på fade. I 50 Øl fortæller Rolf Nielsen, at den øl som har lagret 2 år på egetræsfade, har en kraftig og syrlig smag, og derfor modificeres med en frisk Pale Ale. Det er jo helt belgisk, sådan at blande ny og gammel øl, det kender vi jo fx fra Rodenbach.
Det er en flot mørkerød Ale på 6% alc, med et flødefarvet skum som hurtigt forsvandt. Den havde en svag, men ganske udemærket, aroma, som var lidt sødlig og vinøs i det og med lidt duft af egetræ. Smagen syntes jeg var utroligt god, for selv om den var meget letdrikkelig, var der utroligt meget smag. Det var en god vinøs smag, med smag af træ, blomme, rosin og en fin sødme. Eftersmagen var halvlang, og var krydret, sød og dejligt smagfuld.
Jeg syntes at Strong Suffok Vintage Ale var en rigtig god øl, ja nok en af de bedste engelske øl jeg overhovedet har smagt, og gav den en karakte på 8,5 ud af 10.

Samuel Smith Imperial Stout - Wow!

En Imperial Stout er jo i princippet en ekstra stærk og kraftig Porter, men da der jo ikke findes et ølstils-politi, kan man aldrig vide hvad man får. Jeg har smagt på en gammel favorit, nemlig Imperial Stout fra Samuel Smith, og den skuffer ikke, for det er en kraftig og smagfuld fætter, som jeg synes er helt fantastisk.

Imperial Stout
Samuel Smith

Det er en smuk kulsort øl, med et tæt nøddebrunt skum, som efterlod lidt blonder på glasset. Aromaen syntes jeg var fantastisk god. Der var lidt duft af kaffe, lakrids, nødder, sådan lidt brændt duft, og det hele er balanceret med en fin malt sødme.
Smagen synes jeg simpelthen er fantastisk. Den er mørk og kompleks, med en rigtig god balance mellem sødmen, den kraftige smag, og en passende bitterhed . Der er smag af lidt kaffe og lakrids, og en rigtig god smag af mørk brændt malt, som sammen med bitterheden giver en helt utrolig mundfylde, og en god lang eftersmag. I følge '50 Øl Du Skal Smage Før Du Dør' har øllen en IBU på 40, og er humlet med Fuggles og East Kent Golding. I smagen er også en sødme, som smager som om det stammer fra umaltet byg eller måske havre, men jeg ved det ikke.
Jeg synes at Samuel Smith Imperial Stout er en fantastisk god øl, og gav den en karakter på 9 ud af 10.

Det er skønt at det ikke kun er i Tyskland, at der stadigt findes bryggerier som brygger som for 100 år siden. Man burde jo næsten tage på øltur til Good Old England, og opleve de gamle bryggerier og de hyggelige pubs. Men hov, jeg skal faktisk til England, til august hvor jeg skal på familieferie bl.a. til York, så det kunne da være at man skulle prøve at slå et smut forbi Samuel Smiths hjemby Tadcaster. Hvis jeg kan få overbevist Chefen :)

Duvel - lys belgisk Ale

Duvel er en klassisk belgisk øl fra bryggeriet Moortgat, som blev grundlagt i 1871. De ville i starten af 1900 tallet forsøge at lave en engelsk Ale, og fik derfor fat i noget gær fra Skotland, som de faktisk stadigt bruger en gærstamme fra den dag i dag. I 1923 kom øllen til at hedde Duvel, og den brygges nu i store mængder, og eksporteres til hele verden.

Duvel
Duvel Mortgaart Brewery

Jeg synes at Duvel er en rigtig flot øl, i en nydelig lille buttet flaske. Skummet var hvidt og luftigt, og efterlod lidt blonder på glasset. Aromaen syntes jeg var fantastisk god, med duft af frugt, måske pære, gær, melon, koriander, og lidt duft som af hvedegær, men jeg ved ikke om de bruger sådan noget i brygningen.
Smagen var også god, men ikke så god som duften. Der var en syrlig smag som fra appelsin, og en mere bitter smag end jeg havde regnet med. Jeg syntes at øllen havde en ganske god mundfylde, og en halvlang eftersmag, som var både sød, syrlig, og bitter.
Jeg ved ikke om det skyldes en fejl ved lige den flaske jeg havde fået fat i, men jeg syntes altså at Duvel var lige en kende for syrlig, selvom det ellers var en rigtig god øl. Jeg gav den en samlet karakter på 7,5 ud af 10.

Ølskribenten Michael Jackson kaldte Duvel for en klassiker, og mente efter sigende at det var en af verdens bedste øl. Jeg har købt den som spotvare i Fakta, men den kan også købes hos Belgisk Bryg til 21,- 

Bombay Pale Ale fra Nørrebro Bryghus

Nørrebro Bryghus er efterhånden en gammel kending blandt danske bryggerier, og har lavet mange gode øl. Bombay Pale Ale er en klassisk engelsk IPA fra deres hånd, og jeg synes at den er rigtigt god.

Bombay Pale Ale
Nørrebro Bryghus

Det er en rigtigt flot gylden IPA på 6,5% alc, med et tæt flødefarvet skum, som holdt længe. Jeg syntes at aromaen var rigtig god, med duft af lidt citron, græs og karamel, og en fin men ikke for overvældende bitterhed.
Smagen var fantastisk god, med en mellem bitterhed, og lidt sødme. Amerikanske IPA'er er ofte så bitre at der ikke er anden smag i dem, men her var der både en god bitterhed, og en fin smag af karamel og malt, samt smag af lidt græs og citrus. Jeg syntes at smagen gav en rigtig god mundfylde, og en fin eftersmag, med en bitterhed som var karakterfuld, uden at være dominerende.
Jeg syntes at Bombay Pale Ale var en rigtig god øl, og gav den en samlet karakter på 8,5.

I '50 Øl Du Skal Smage før du Dør', kan Carsten Berthelsen fortælle, at der er brugt Perle og Cascade humle til at brygge Bombay Pale Ale, og at den har en IBU på 35-40, hvilket jo er meget lavt i forhold til de amerikanske IPA'er.

Der er nu også mange øl fra Nørrebro Bryghus som jeg synes er kedelige, men ind imellem laver de noget som er rigtigt godt. De laver også eksperimenterende øl , med fx fadlagring eller vildgæring, men disse fås vist kun i specialøls forretninger, hvorimod det almindelige sortiment, som denne Bombay Pale Ale, fås mange steder, bla i Irma. 

Blanche de Namur - Perfekt Belgisk Hvedeøl

De Belgiske Witbier er friske og aromatisk hvedeøl, som de fleste nok kender fra giganten Hoegaarden. Fra det mindre bryggeri Brasserie du Bocq kommer den noget bedre øl Blanche de Namur.

Brasseri du Bocq er et familieejet bryggeri med 45 ansatte, som ligger i den skønne Namur dal. De brygger en mængde forskellige øl, og så lige en super hvedeøl. Man kan nemt få det indtryk at belgiske øl alle er tyktflydende stærke sager, men langt størstedelen af det solgte øl er, ligesom herhjemme, pilsnere, så hvis man vil have kommerciel succes, så må man brygge nogle gode pilsnere. Hos Bocq brygger man også øl med andre labels, altså det vi kalder etiketøl og fantombryg.

Blanche de Namur
Brasseri du Bocq

Blance de Namur er en smuk gylden øl, med et luftigt hvidt skum, som holdt længe, og efterlod blonder på glasset. Jeg syntes at aromaen var rigtig god, med en skøn duft at hvede, blomster og curacao. Curacao er den citrusfrugt hvis skal man normalt, sammen med koriander,  bruger til at krydre Witbier. Det er en skøn og frisk duft.
Jeg syntes også at smagen var rigtig god. Der var en rigtig god balance mellem hvedesmagen, den let krydrede smag fra koriander og curacao, og en fin sødme. Jeg syntes også at der var en god bitterhed i øllen, men jeg kan forstå på Rolf Nielsen, at den faktisk kun har en IBU på 12, så det må vel være bitterhed fra krydderierne.
Jeg syntes også at der var en rigtig god mundfylde, med masser af smag, og en god eftersmag, som var både sød, krydret, og let bitter.
Jeg syntes at det var en rigtig god hvedeøl, som var både frisk og havde masse af smag, og jeg gav den en karakter på 8 ud af 10.

Blanche de Namur er en af de 50 øl som omtales i den skønne bog '50 øl du skal smage før du dør', som jeg tidligere har anmeldt på bloggen. Her fortæller Rolf Nielsen malende om både bryggeriets og selve hvedeøllens historie, og anbefaler Blanche de Namur som værende en af de bedste belgiske Witbier.

Denne fine øl kan ofte købes i specialølsforretninger, fx Gammel Strand Øl & Vin i København, hvor jeg har købe denne for under 30 kroner. 

Verdens bedste hvedeøl - Maisel´s Weisse

Carsten Berthelsen kalder det for 'Den smukke Weisse'. Jeg synes at Maisel´s Weisse Original er en af verdens bedste hvedeøl...

Maisel´s Weisse
Brauerei Gerb. Maisel

Maisel's Weisse Original er blevet brygget på Brauerei Gebr. Maisel i Bayreuth siden 1955. Bayreuth er altså ikke kun hjem for Wagners mastodont operaer, men også for en øl i verdensklasse. Det skulle være en rigtig smuk by, og Wagners hus og opera skulle være rigtigt flotte og værd at besøge hvis man sådan skulle komme igennem sydtyskland.
Man kan få Maisel´s Weisse i 6 forskellige varianter, hvor denne altså er originalen :)

Det er en smuk gylden øl på 5,2% alc. Skummet var tæt, flødefarvet og kraftigt, og holdt meget længe. Aromaen var helt fantastisk, med hvede sødme og frugtig aroma som af melon, appelsin eller fersken. Smagen var også fantastisk, med en mellem sødme, lidt bitterhed og lidt krydret frugtig smag. Den har den sødme og kompleksitet som man kender fra hvedeøl, men der er noget ekstra frugtigt og rigt over den. Eftersmagen var god, halvlang, krydret og sød.
Jeg synes at det er en rigtig dejlig øl, som bare har lidt mere af det hele, end en gennemsnitlig tysk hvedeøl. Samlet gav jeg den en karakter på 8 ud af 10.

Da vi var i Bamberg fik vi Maisel´s Weisse fra fad, og sådan helt frisk var den endnu bedre end fra flaske. Men det var nu også sent på aftenen, hvor vi havde fået et par stykker... ;)

Ølbog: 50 Øl du skal smage før du dør

Jeg elsker bøger og jeg elsker øl, så bøger om øl.... det er jo helt perfekt. Det er derfor min plan, at skrive lidt om de ølbøger jeg har læst, sådan til info og inspiration :)

Jeg vil starte med den først ølbøg jeg læste, "50 øl du skal smage før du dør!", skrevet af Carsten Bertelsen og Rolf Nielsen. Første udgave af bogen udkom i 2007.

Bertelsen er en af hovedgrundene til at jeg blev ølentusiast. Jeg var for 6-7 år siden, sammen med en gruppe venner, til et øl foredrag som Bertelsen holdt i Kvarterhuset på Holmbladsgade, og hans livsglæde og entusiasme smittede os straks. Jeg elsker hans stemningsfyldte beskrivelser og hans flyvende øjenbryn...

Rolf Nielsen er ølskribent og har skrevet mange gode ølbøger, jeg har læst flere, og de er alle gode. Han har tidligere arbejdet på Carlsberg.

"50 øl... " handler ikke om verdens 50 bedste øl. Det er ikke forfatternes hensigt. Den handler derimod om 50 rigtigt gode øl, af forskellige stilarter, som man ikke skal snyde sig selv for at smage.
Bogen er delt op i: hvede/spontgærede øl, belgiske klosterbryg, andre belgiere, britiske ales, portere og undergærede kontinentale øl. I hver kategori er en række øl beskrevet og diskuteret.
Hver enkelt øl er beskrevet smukt og levende. Berthelsen og Nielsen skriver både om hvor bryggeriet ligger, dets historie, hvilke øl de ellers brygger, om hvordan den enkelte øl brygges, så detaljeret som de nu kender opskriften og om indtrykket af øllen. Alle ølbeskrivelserne indeholder desuden personlige detaljer, fx hvor og med hvem forfatteren først smagte øllen, hvad de oplevede ved besøg på bryggeriet, sjove historier om bryggeriet, eller andre ting som gør beskrivelserne personlige og levende. Det er super godt...

De 50 øl som gennemgås er alle rigtigt gode. Det er ikke mikrobryggede ekstrem øl, men øl som hver er gode repræsentanter for deres type.

Jeg må med skam melde, at jeg endnu ikke har smagt alle 50 øl, jeg mangler stadigt hele 11. Men jeg har forhåbentligt lidt tid endnu...
"50 øl du skal smage før du dør" er en rigtig god bog, som jeg varmt vil anbefale.