Det jeg mener er sådan set bare, at nogle øl er festligere end andre... Og til nytår, kunne det måske være sjovt at finde et par festlig øl frem. Nogle øl som har lidt ekstra wauw faktor.
Til det store festmåltid på sådan en nytårs aften, er det jo oplagt at drikke øl. Uanset om menuén står på suchi, fondue eller oksesteg, kan man nemt finde en øl som passer perfekt til. Drikkevarer til maden skal spille sammen med maden, ikke spille imod den eller 'give modspil'.
Nytårs øl |
Hvis man ikke har mod på at betale + 100,- for sin øl, kan mindre dog også gøre det.
Man kunne fx prøve en syrlig belgisk øl, som også har en tør smag, en god karbonering, samt den syrlighed som god champagne også skal have. Det kunne være en syrlig Geuze øl, som den afbillede Mariage Parfait, eller den fantastiske øl Orval, som har mange fans, ikke mindst blandt andre bryggere. Et godt bud kunne også være den skønne Liefmans Goudenband, som er en lækker og spændende øl.
Efter klokkerne har lydt og de mange penge er blevet skudt op i luften, plejer jeg at finde et par gode nydeøl frem. Det kunne fx den lækre, men afsindigt stærke, Gulden Draak, som nok skal bringe en i fest-stemning. Måske henter jeg også et par vellagrede øl op fra kælderen. Så skal det nok blive en hyggelig aften.
Jeg håber at I får en rigtig hyggelig og festlig aften, og et godt Nytår :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar