Kyster er kok, madskribent og foredragsholder. Han har arbejdet på flere kendte restauranter, skrevet kogebøger, og har lavet artikler og videoer til bla. Politiken. Han kalder sig, bla., madstylist, og går tydeligvis meget op i madens udsende og stil, hvilket denne bog bærer præg af. På en god måde.
Kyster har lavet bogens opskrifter og Berthelsen har sat øl til, og det har de gjort godt.
Godt Bryg God Mad indeholder en række opskrifter hvor der er brugt øl i madlavningen. Bogen er opdelt i årstider, så den spænder fra friske forårs-opskrifter, til tunge vinter-retter som skal simre i timevis. I hver opskrift er der brugt øl, samt sat en øl som man kan drikke til, og disse øl bliver beskrevet i et afsnit efter hver opskrift. Nogle øl-beskrivelser er kortfattede og andre er lange og levende, som vi kender det fra Berthelsens ølbøger. Bogen indeholder også lidt ølhistorie, samt beskrivelser af 'hoved'-øltyperne, så man får en fornemmelse af hvordan man bedst bruger øl i og til sin mad.
Jeg har desværre endnu ikke fået lavet mad ud fra opskrifterne selv, endnu, men jeg synes at næsten alle opskrifter ser rigtigt spændende ud. Jeg er stor fan af solid mad, som simreretter og engelsk pub-mad, og bogen har både eksempler på disse, samt på lette retter som fx ølmarineret laks.
Kyster & Berthelsen serverer øl og mad på Ølfestivallen 2014. |
Hvis du står og mangler et julegaveønske, kan jeg varmt anbefale Godt Bryg, God Mad. Jeg synes at det er en både velskrevet og flot bog.
Godt Bryg, God Mad kan bl.a. købes hos Saxo.com til 199,95.
Hvis du vil se mine tidligere indlæg om ølbøger, kan du følge dette link til mine anmeldelser af bøger om øl.
God læselyst :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar