Hjemstavns Ale Munkebo Mikrobryg |
Foredraget i Stockholm var rigtigt interessant, og tilhørerne havde flere gode spørgsmål.
Men hvordan smager den så?
Hjemstavns Ale er en ravgylden ale på 4,7% alk, med et meget stort flødefarvet skum. Aromaen er dejligt frugtig, med duft af melon, honning og abrikos. Sammen med en fin duft af kiks og korn fra malten, giver det lidt sødme, som i smagen bliver mere fremtrædende. Hjemstavnen er brygget med malt lavet på Refsvindinge og jeg synes at malt smagen er rigtig god. I smagen er der også masser af frugt, næsten så meget at det bliver lidt tyggegummi agtigt. Bitterheden er ikke helt høj nok til at give modspil til frugt-smagen, men i den lange eftersmag forsvinder frugtsmagen langsomt, så øllen ender med en ganske fin bitterhed.
Jeg synes at Hjemstavns Ale er en rigtig fin øl, selvom der er vel meget frugtsmag. Jeg er stor fan af hele idéen med øllen, at næsten alle ingredienser er lokale inklusiv gæren, så jeg giver lidt ekstra point for det, og ender på en samlet karakter for Hjemstavns Ale på 8 ud af 10.
Til Claus Christensen foredrag i Stockholm var der en amerikansk tilhører som spurgte ind til, om Claus havde forsøgt at gære med sin Munkebo gær ved forskellige temperaturer for at se hvordan det påvirkede smagen. Netop det, har man prøvet med en anden dansk gær, nemlig vandregæren fra Lilleø. Den har en række danske bryggerier brugt til at brygge forskellige øltyper, nogle gæret køligt og andre varmere. Det er der kommet nogle meget forskellige øl ud af, fra en krystal skarp Frokostøl fra Indslev til en lettere syrlig Nordjydsk Ale. Det kunne være spændende hvis Claus på Munkebo forsøgte det samme med hans munkeb0001. Jeg ville ihvertfald gerne smage resultatet :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar