30 april 2012

Bombay Pale Ale fra Nørrebro Bryghus

Nørrebro Bryghus er efterhånden en gammel kending blandt danske bryggerier, og har lavet mange gode øl. Bombay Pale Ale er en klassisk engelsk IPA fra deres hånd, og jeg synes at den er rigtigt god.

Bombay Pale Ale
Nørrebro Bryghus

Det er en rigtigt flot gylden IPA på 6,5% alc, med et tæt flødefarvet skum, som holdt længe. Jeg syntes at aromaen var rigtig god, med duft af lidt citron, græs og karamel, og en fin men ikke for overvældende bitterhed.
Smagen var fantastisk god, med en mellem bitterhed, og lidt sødme. Amerikanske IPA'er er ofte så bitre at der ikke er anden smag i dem, men her var der både en god bitterhed, og en fin smag af karamel og malt, samt smag af lidt græs og citrus. Jeg syntes at smagen gav en rigtig god mundfylde, og en fin eftersmag, med en bitterhed som var karakterfuld, uden at være dominerende.
Jeg syntes at Bombay Pale Ale var en rigtig god øl, og gav den en samlet karakter på 8,5.

I '50 Øl Du Skal Smage før du Dør', kan Carsten Berthelsen fortælle, at der er brugt Perle og Cascade humle til at brygge Bombay Pale Ale, og at den har en IBU på 35-40, hvilket jo er meget lavt i forhold til de amerikanske IPA'er.

Der er nu også mange øl fra Nørrebro Bryghus som jeg synes er kedelige, men ind imellem laver de noget som er rigtigt godt. De laver også eksperimenterende øl , med fx fadlagring eller vildgæring, men disse fås vist kun i specialøls forretninger, hvorimod det almindelige sortiment, som denne Bombay Pale Ale, fås mange steder, bla i Irma. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar