I sidste uge åbnede der, nærmest uanmeldt, en ny ølbar i København. Den er lille og uprætensiøs af useende, men har et ølkort som slår alt andet i Danmark. Himmeriget kalder.
Himmeriget er åbnet i en nedlagt slagterforretning på Åboulevarden, næsten lige bag det gamle
|
Himmeriget |
Radiohus, og lokalerne har beholdt det rå look. Der er træmøbler og klinker bag baren, hvilket sammen med moderne techno i højtalerne, giver et nærmest industrielt indtryk. Musikken er vigtig for barchefen
Rasmus Seidler Krebs, som til en artikel om baren til
Euroman udtalte, at det faktisk at vigtigere for ham at hans bar-tjenere har god musiksmag, end at de ved noget om øl. Han synes at det vigtigste ved baren er stemningen, og vil gerne have at baren besøges både af ølnørder og de lokale fra området. Rasmus ejer en trediedel af baren, sammen med Henrik Boes Brølling og Jeppe Jarnit-Bjergsøe. Henrik og Jeppe har sammen ølimportøren Drikkkeriget, og ejede tidligere Ølbutikken, og en stor del af udvalget på Himmeriget kommer fra deres øllager. Og sikke et udvalg.
Der er 'kun' 10 fadølshaner på Himmeriget, hvilket er i den lave ende for en ølbar, men til gengæld er der installeret hvad der formentlig er Danmarks mest avancerede anlæg. For hver enkelt hane kan man vælge mellem 3 forskellige temperaturer og 5 forskellige 'gas-blandinger'. Det betyder, at man kan servere en hvilken som helst øl på dens egen helt ideelle måde. Det eneste andet sted hvor jeg har hørt om sådan et system, er på Jeppe's bar Tørst i New York.
Da jeg kiggede forbi Himmeriget, var udvalget på hanerne en imponerende blanding af øl fra Alesmith, Jolly Pumpkin, Lost Abbey samt øllen Imperial Biscotti Break fra Jeppes eget Evil Twin bryggeri.
|
Cantillon Blæbær |
Og så med noget helt enestående, da der var intet mindre end
Cantillons Blåbær på fad. Det er en øl så hypet i ølverdenen, at man kan bytte en flaske af den for hvad som helst andet. Fx den eftertragtede
Dark Lord. Om Blåbær er på hanen i anledningen af åbningen, eller om man har tænkt sig at have den på fad jævnligt, skal jeg ikke kunne sige, men under alle omstændigheder kan man altid få den på Himmeriget, for der er flere årgange af den på barens ølkort. Og til priser som næsten matcher prisen på en flaske hvis man køber den frisk i Ølforretningen, hvilket er eneste sted hvor den forhandles. På ølkortet er også en lang række andre sjældne øl, fx fra Crooked Stave og 3 Fonteinen, og til priser som, til trods for at de er ret høje, er langt under hvad man skulle give for øllene hvis man fx købte dem på amerikanske samler-hjemmesider. Planen på Himmeriget er, at man kun skal kunne drikke øllene der, og altså aldrig kunne tage dem med hjem. Rasmus tager dette meget alvorligt, og fortalte at han faktisk ser det som en af de vigtigste opgaver for bar-personalet, at forhindre at folk 'smugler' flasker ud fra baren. Jeg har været på mange barer med et godt øludvalg, men jeg har vist aldrig været på en, hvor der er så mange samler—øl på menuen.
Himmeriget åbnede uden fest eller ballade, ja faktisk var den eneste advarsel nogle få billeder på Instagram. De åbnede på den måde, fordi Rasmus ville undgå for meget hype, med lange køer og gener for barens naboer. Det er ikke lige det vi er vant til, når danske ølbarer åbner, eller holder fødselsdage, og det varsler, at Himmeriget er en ølbar helt for sig selv.
Himmeriget
Åboulevard 27
1960 Frederiksberg
Åbningstider: man - søn : 12-24
Ingen kommentarer:
Send en kommentar