How To Brew er skrevet af amerikanske John Palmer. Han er uddannet ingeniør, med speciale i
How To Brew John J. Palmer |
Bogen tager bryggeprocessen helt fra grunden, og forklarer alt hvad der foregår. I første del af bogen, bliver der brygget med malt ekstrakt, og vi får en grunding indføring i brygprocessen, fra forberedelserne, forklaring af hvad malt ekstrakt er, vand, humle, gær, kogning, gæring til omstikning og tapning. Alt forklares grundigt og der gives forklaringer og begrundelser.
I anden del af bogen bliver det hele forklaret igen, men på baggrund af brygning med all-grain, altså rigtig malt. Her bliver alt forklaret i den mindste detalje, fx de biologiske forandringer i malten ved forskellige mæsknings-temperaturer, vandsammensætning og PH værdier, forskellige mæske-metoder, formler for udnyttelsesgraden af malten og endelig en grundig beskrivelse af en egentlig brygning på hjemmebrygger udstyr.
Den 3. del af bogen handler om øltyper og opskrifter. Her fortæller John Palmer om en række af de klassiske øltyper, hvor de kommer fra og hvorfor de blev brygget som de gjorde. Hvilket ofte hænger sammen med områdets vand, sådant rent kemisk. For alle øltyperne er der eksempler på opskrifter, både en opskrift hvor der benyttes ekstrakt og hvor der brygges med all-grain. Dette følges op af en sektion om hvordan man selv laver en opskrift, og hvad man fx kan 'skrue på' i sin opskrift hvis man fx gerne vil have mere 'krop' i sin øl. Denne del af bogen slutter med et fantastisk kapitel om 'Hjælp, er min øl ødelagt?' Her handler det om ting der kan ske med ens hjemmebryg, og hvad man så skal gøre. Det kan fx være: 'Min øl lugter af rådne æg, skal jeg smide den ud?', eller 'Min gæring er stopper på en FG på 1025, hvad skal jeg gøre?'. Dette inkluderer forklaringer af de mest almindelige 'fejl' i øl. Hvad smager de af, og hvordan undgår man at de opstår. Her er der virkeligt noget at hente for hjemmebryggeren, specielt hvis man har ambitioner om at stille op i en konkurrence.
I bogens Appendixer bliver John Palmer virkeligt teknisk og forklarer fx hvordan man bedst bygger en modstrøms-køler, formler for hvordan man mest effektivt eftergyder, og et helt kapitel om metallurgi, hans ingeniør område.
Jeg har læst 7-8 ølbøger om at brygge, men denne er uden sammenligning den bedste. Uanset om man er nybegynder, som bare gerne vil vide hvordan man kan brygge et øl i sit køkken, eller hardcore konkurrence brygger, som vil vide mere om vandkemi eller process optimering i hjemmebygget udstyr. Denne bog indeholder det hele, og endda forklaret flere gange, først så alle kan være med og derefter med formler og masser af diagrammer. Det er en helt fantastisk bog.
Jeg kan varmt anbefale at tage Øldommer kurset, også selvom man ikke vil være Øldommer, men bare vil være bedre til at brygge. Selvom det er nemt at brygge en øl, er der utroligt mange små ting man kan skrue på i processen, som har indflydelse på den færdige øl. Det kan man lære mere om på Øldommer kurset, samt i bogen 'How To Brew'.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar